Smartlog v. II » Valentins Hjerterum » uddannelse
Opret egen blog | Næste blog »

" Mere af samme skuffe ?".

16. maj 2008 12:31, Mette Valentin

16. Maj 2008 - Indlæg af Mette Valentin (Medlem af Regionsbestyrelsen for SF Syddanmark)

Der blev tirsdag 13. maj afholdt et åbent samråd i socialudvalget i folketinget, hvor SF’s Socialordfører Özlem Cekic, spurgte Velfærdsminister Karen Jespersen ud, om den meget uholdbare situation med nedskæringer og besparelser på B&U området i landets kommuner, som medfører at seksuelt krænkede og stærkt omsorgssvigtede børn og unge ikke får den hjælp, støtte og beskyttelse som de har krav på.

Der var her særligt sigte på de allermest udsatte børn og unge.

Jeg var personligt inviteret med som gæst til samrådet af Ôzlem Cekic.

Under samrådet sagde Velfærdsminister Karen Jespersen, blandt meget andet, at socialrådgiverne ikke var uddannet godt nok indenfor B&U sager, og hun ville se på hvordan man evt kunne revidere socialrådgiveruddannelsen så de studerende også blev rustet til B&U arbejdet.

Da jeg personligt og fagligt har haft min jævnlige gang og fulgt aktivt med i det studenterpolitiske og organisatoriske arbejde, på 2 af landets sociale højskole, som studerende og gæst gennem de sidste 10 år, samt været praktiker i B&U arbejdet i B&U regi og på døgninstitutioner, vil jeg mene at vide noget om socialrådgiveruddannelsens indhold, og praksisproblemerne der reelt findes, både før og nu.

Den udvikling der er sket gennem enkeltsagslovgivningen indenfor faget, siden servicereformen i 1998 har sat meget fokus på B&U området, at meget centrale områder som integration, sygedagpenge og kontanthjælp mangler fokus på socialrådgiveruddannelsen. På socialrådgiveruddannelsens ialt 7 semestre er næsten samtlige (på nær 2 - 3) temaforløb og moduler netop om B&U arbejdet, og herudover fylder B&U arbejdet generelt størstedelen af vores juraundervisning (som iøvrigt er blevet kraftigt beskåret de sidste 10 år)

Velfærdsministeren ved altså øjensynligt ikke hvad hun taler om, det synes jeg er meget bekymrende, men desværre ikke overraskende. Jeg har personligt været vidne til regeringens kontinuerlige og meget massive angreb på den offentlige sektor, og har længe været klar over, at der lovgives på baggrund af kritisable enkeltsager, myter og forestillinger. Eksemplet her viser, at myten om at socialrådgiveruddannelsen mangler B&U fokus, sættes i direkte sammenhæng med de mediedækkede kritisable enkeltsager. Velfærdsministeren har derfor fået den forestilling af virkeligheden, at det er socialrådgiveruddannelsens mængde af B&U indhold der skal øges hvis problemerne i kommunerne skal løses. Sikke noget usandsynligt vrøvl !!

I virkelighedens verdens druknes de studerende nærmere i B&U arbejde, og det er måske nok nærmere der problemet skal findes. Jeg tror at nogle få (langt fra alle) socialrådgiverstuderende kommer til at ville behandle disse børn og familier, når de sidder med sagerne ude i kommunerne, fordi de har lært så utroligt meget om netop det, og er blevet gode til det, på socialrådgiverniveau. Men socialrådgivere skal generelt ikke behandle barnet/ familien psykologisk, de skal være tovholdere, dem der har overblik, social, psykologisk, juridisk og samfundsmæssig viden og primær kontakt til familien. Socialrådgivere er nemlig eksperter i, at forvalte de sociale sager i overensstemmelse med sociallovgivningen, i at rådgive, vejlede, og ikke mindst være tovholdere i sagerne

Det er ikke socialrådgiveruddannelsens indhold af B&U relateret stof der er for lidt af, det er faktisk omvendt sådan, at der er for lidt der drejer sig om integration, sygedagpenge og kontanthjælp, og alt for lidt praktik undervejs. Det skulle Velfærdsministeren hellere tage og kigge på, og ikke mindst tilføre de sociale højskoler de faktiske ressourcer der er brug for, for at sikre at socialrådgiveruddannelsens faglige og professionelle indhold tager direkte afsæt i en aktuel samfundskontekst, og ikke i en mediedækket kritisabel enkeltsags politik.

Problemerne ligger generelt ikke på socialrådgiveruddannelsen, de skyldes ganske enkelt manglende ressourcer og en decideret stram detailstyring af kommunernes forvaltningsvirksomhed. Disse ressourcer er der kun et sted kommunerne kan få fra nu, det er nemlig et folketingsflertal. Det ved Velfærdsministeren godt. Men det ændrer øjensynligt desværre ingenting.

Hun må se at komme ind i kampen, vores fru Velfærdsminister, der må reelle løsninger med afsæt i virkeligheden på banen. Det vil de sociale højskoler, de studerende, socialrådgiverne, forvaltningsenhederne og ikke mindst de særligt udsatte børn og unge og deres familier takke vores fru Velfærdsminister for.

Dilemmaerne brænder på i storstrejken

28. apr 2008 10:17, Mette Valentin

Storstrejken er nu gået ind i det 13. døgn, og det betyder at 12.000 flere FOA medlemmer går ind i strejken, som altså nu tæller 34.000 FOA ansatte

I dagens aviser kan man læse hvordan jordmødrene har kastet håndklædet i ringen og meldt ud at det er decideret fagligt uforsvarligt at fortsætte med at strejke. Det går nemlig hårdt ud over de gravide, de fødende og ikke mindst de ufødte og nyfødte babyer.

Det står klart, at de fagligt, medmenneskeligt og etisk indlejrede dilemmaer i denne stejke  brænder på og tynger de strejkende hvis oprindelige incitament til at arbejde med mennesker med stor sandsynlighed, aldrig har været at gøre sig medansvarlig overfor den situation de borgere der rammes af strejken, ganske magtesløse nu står i. Hos sygeplejerskerne fylder historierne om klemte og tilsidesatte patienter og andre konsekvenser af strejken,  efterhånden også temmeligt meget, ligesom ansatte, berørte og pårørende på plejehjem, i ældresektoren og andre relaterede steder mærker de faglige og etiske medmenneskelige dilemmaer i strejken brænde på, og gøre det svært at bibeholde kampgejsten og viljen til at slås for bedre forhold gennem denne storstrejke som instrument.

Disse dilemmaer fylder naturligvis  for de strejkende fordi de netop som udgangspunkt, som faggrupper, har valgt et arbejdsliv i ældre/ social/ sundhedssektoren, med den baggrund at de ønsker gøre en positiv forskel, hjælpe svage og udsatte borgere  og at bruge sig selv, sin empati, etik, samfundsforståelse osv. som redskab og som medmenneske i sit job. Så kan det godt være svært ikke at mærke at det brænder på, indeni, fordi dilemmaet til syvende sidst handler om at gerne vil yde den bedst mulige indsats overfor de borgere som vi kommer i kontakt med.

Dilemmaet har tilmed den kant, at afblæses strejken eller standses den via et regeringsindgreb, uden at kravet om indførsel af ligeløn imødekommes, er vi lige langt, for hele den offentlige sektor er deformeret og decideret knæsat ressourcemæssigt set - lige og rimelig aflønning af disse faggrupper er jo nemlig blot et ud af flere centrale elementer der må og skal til i samfundsudviklingen, hvis den offentlige sektor skal hjælpes på benene og blive så overlevelsesdygtig at den kan leve op til sit formål om, på solidarisk og helhedsorientet vis at støtte og hjælpe borgere der har behov for det.

Det hjælper altså omtrent lige så meget, som det ville hjælpe at tisse i bukserne for at holde varmen, hvis strejken afblæses, eller standses før de nødvendige resultater er opnået. Det vil da være at gøre grin med de ramte, og med de strejkende og det vil være et nederlag ikke blot for faggrupperne , de berørte og pårørende men for demokratiet, og for strejken som arbejdsretligt instrument i offentlige overenskomstforhandlinger.

Strejken må og skal fortsætte og optrappes indtil resultatet nåes - også selvom det er med blødende hjerter det sker, blødende hjerter der ser de strejkeramte borgere stå endnu mere udsatte og svækkede end de allerede var før strejken, for det er jo netop også deres vilkår og fremtid vi kæmper for. Det er meget påtrængende at få tilført såvel arbejdskraft som ressourcer til den offentlige sektor, og her er der i forhold til overenskomstsammenbruddet et meget væsentligt argument for at insistere på ligeløn og massiv statsfinancieret ressourcetilgang til hele sektoren. Der består også et andet centralt element som heller ikke må glemmes nu hvor dilemmaerne brænder på, og det er problemet med rekruttering til de sociale og sundhedsfaglige uddannelser. Sålænge social og sundhedssektoren er et lavprestige område, med lav løn, dårlige arbejdsvilkår og decideret mangel på ressourcer - sålænge vil der bestå et rekrutteringsproblem og i forlængelse heraf et problem med at skaffe varme, kvalificerede hænder nok, til at væretage omsorgen for samfundets udsatte, svage syge og ældre borgere, på en måde vi som samfund kan være bekendt, og måske over tid endda blive stolte af (det er min personlige vision).

Dilemmaerne brænder på men strejken desværre bestå sålænge kravene ikke bliver imødekommet. Alt andet vil være en falliterklæring for vores samfund.

Nyeste artikel om lock-out truslen på : http://politiken.dk/politik/article501240.ece

(Se artiklen også der indledende referes kort til, ved at klikke på dette link :  http://politiken.dk/indland/article500792.ece  N. B : Vær opmærksom på at linket åbner i et nyt vindue)

Foghs 5 mest fatale fadæser

24. apr 2008 11:14, Mette Valentin

Min intention er at listen over Foghs 5 mest fatale fadæser , skal tjene som inspiration til debat, diskussion, læserbreve i aviser osv.

Punkterne på listen bliver skiftet ud, såfremt argumenterne taler for det, så mener du/ I at der bør stå noget andet på de 5 øverste pladser på listen, så skriv og argumenter for det.

Jeg modtager meget gerne input og forslag til listen, og dens indhold. På forhånd tusind tak.

Foghs 5 mest fatale fadæser for folket :

1)      Krigen i Irak, deltagelsen, manglende hjælp til genopbygning, det irakiske folk bløder – hvad nu – og skal EU, FN eller USA være sikkerhedspolitisk overhund i fremtiden? Kan en regering bare ustraffet sende vores land i krig ?

2)      Velfærdssamfundet nær sammenbrud, Strukturreform, centralisering, nedlæggelse af amter, kaos, detaillovgivning, knaphedstyranni, besparelser, social eksklusion, klientelisering, social deroute, ulighed etc. Deformering af og personaleflugt fra den offentlige sektor, forvaltninger, institutioner, plejehjem, skoler, uddannelsesinstitutioner og sygehuse. Udlejring af socialretlige værdier. Stigende fattigdom (Primært på grund af 300 timers reglen og starthjælpen)og tiltagende større huller i det danske velfærdssystem. Politireform, og andre værdiforringelsesreformer

3)      Muhammedkrisen, tørklædedebat, manglende integration, større problemer færre løsninger, international kritik af Danmark, sikkerhedspolitiske trusler mod Danmark

4) Klima og miljø forringelser, manglende ambitioner i den globale klimaindsats, insisteren på at bruge biobrændsel og dermed brænde vores i forvejen knappe lagre af fødevarer op, som benzin i vores biler.   

5)      Privatisering af velfærdsrettigheder, service og ydelser – Tiltagende forsikringstendenser særligt på sundhedsområdet.   

Alt i alt et nyt og ikke særligt trygt eller solidarisk Danmark.

  

Forklaring til ovenstående :

I den tid Anders Fogh Rasmussen indtil videre har siddet ved roret som statsminister i Danmark, har han og hans regering (de facto flertallet) excelleret i utallige fatale fadæser for folket , hvis katastrofale følger systematisk bliver klinisk fjernet fra den realpolitiske dagsorden, gennem en kortsigtet men vedvarende og mediestyret enkeltsagspolitik og gennem et fokus på folkevalgte etisk og solidarisk ansvarlige oppositionspolitikeres privatliv, liv og levned, i et pinligt forsøg på at grave skandaler frem.

Regeringen nægter arrogant og knejsende i dens magtfuldkommenhed, at indlade sig på de debatter og diskussioner som de ansvarlige oppositionspolitikere sætter på dagsorden, for at få et svar fra regeringen på, hvad det er de tror de laver  med vores allesammen samfund - og med hvilken begrundelse de gør det, men desværre henviser de monotont og komatøst igen og igen til, at regeringens mål skam da er at gøre det der bedst for Danmark og den danske befolkning, og at det at det ser ud til at den førte politik har den modsatte effekt, blot er et tilfælde og i virkeligheden sikkert ikke sandt (til trods for at der ligger vægtige beviser herfor).

Det samme tilfælde er ligeledes gældende for sammenfaldet mellem det samfund man ser konturerne af i disse år, og den minimalstat Fogh beskriver i sin bog om hans drøm for fremtidens Danmark. Det siger de i hvertfald. Men det er jo ikke sandt, og det er der (THANK GOD ALMIGHTY) rigtigt mange der efterhånden både har fået øjnene op for, og  vil gøre meget for at bekæmpe.

Regeringen vil meget gerne kunne komme alle deres fatale fadæser for folket ind under det berømte og efterhånden nok så bulede gulvtæppe, men vi skal huske på dem, de fatale fadæser og ikke mindst – igen og igen – huske den danske befolkning på, hvilke fatale fadæser det drejede og drejer sig om, hvad konsekvenserne var og er , hvordan det kan være at det er så vigtigt at få standset den fatale samfundsudvikling regeringen har sat i gang, gennem de sidste 8 år, og meget skarpt og tydeligt fortælle hvad det konkret er SF her og nu, og på sigt  vil gøre anderledes, og hvordan man vil gøre det.

P.s : – til yderlige søgning og information  :

Ovenstående liste over Foghs fatale fadæser for folket er ingenlunde fyldestgørende, da der jo ikke er ubegrænset plads her på bloggen.  Du kan finde utallige lister over de fatale fadæser på Venstres, De konservatives og Dansk folkepartis hjemmesider under overskriften ”Politiske sejre”.
Her vil du også kunne nærstudere hvordan man manipulerer og degraderer borgerne i vores samfund til at være enten ”Hr og Fru Tordenskjold” (ca. 10.000 borgere), Frk Asta H. Ældrebyrdensen ( ca. ½ million borgere) ”Johnny & Connie Lemmingsen” ( ca. 4 million borgere)”Brian og Mona Giderikke F. Nuft (ca. ½ million borgere)” eller ” Terrorist Muhammed og hjernevaskede Fatima” (ca.½ million borgere ). Der henstilles dog til at man skal være opmærksom på at man vil kunne få mareridt og psykiske følger af at blive oplyst om regeringens faktiske menneske- og samfundssyn.
 

Min personlige SF Landsmøde 2008 dagbog (Fuld version)

19. apr 2008 01:39, Mette Valentin

Onsdag 2 April : Landsmødet nærmer sig efterhånden...

Landsmødet nærmer sig efterhånden med hastige skridt, og som jeg kender tiden, så har den det med at flyve afsted, særligt lige nu, hvor der sker så mange ting. Inden jeg får set mig om står jeg i Falkonercenteret og føler mig nok lidt ydmyg og imponeret, over at være med, og så går landsmødet jo i gang. 600 delegerede har jeg hørt vi bliver. Det er mange.

Men hvad laver man egentligt på et landsmøde ? Ja altså ud over debat, afstemninger, valg til HB og fest lørdag aften ? (Det er bestemt også vigtigt - ingen tvivl om det ) Er tiden lang eller flyver den også afsted der, og hvordan mon det bliver, sådan rigtigt at være med ?

Jeg er også så småt begyndt at bekymre mig lidt over det logistiske i landsmødet, der er nemlig noget med min evne til at navigere og finde den rigtige vej, på egen hånd rundt i storbyer som jeg ikke kender ret godt....

Jeg har ikke været i Falkonercenteret før og jeg har bestilt overnatning et andet sted i Kbh, så jeg må hellere printe og nærstudere nogle krakkort, inden jeg begiver mig afsted. Min mand er begyndt at bive nervøs for om jeg nu kan finde vej, men jeg er fortrøstningsfuld, det skal nok gå. "Hvor der er en vilje er der en vej" sagde en klog gæv jysk kone engang.

For at dulme min mands bekymring, vil jeg dog tage et par ekstra krakkort med derover.

Jeg har her i eftermiddag modtaget en bekræftelsesmail fra Lars Brandstrup, på at jeg er tilmeldt som delegeret fra Nyborg.

Jeg kan godt mærke at jeg begynder at glæde mig til landsmødet, jeg tror det vil gøre stort indtryk på mig.

Torsdag 3 april : Og så er der alt det praktiske...

Da jeg endnu ikke har modtaget bekræftelse på min booking på vandrehjemmet, vil jeg i dag tage kontakt til dem, og sikre mig at der ikke er sket en fejl.

Jeg er også så småt begynde at forholde mig til tøj osv., for jeg vil ikke efterlade andet end mit sengelinned på vandrehjemmets fællessal hvor jeg skal overnatte. Jeg vil tage så lidt med som muligt, og evt benytte mig af en bagagebox eller andet i Falkonercenteret, hvis det er muligt. Det vil jeg også undersøge i dag, Det er jo alt andet lige, væsentligt mere praktisk at have sine ting der hvor man også selv opholder sig.

Jeg har planlagt at medbringe lidt mad til mine sunde og fiberrige mellemmåltider (Jeg fik tvillinger i 2007 og er stadigvæk i gang med at genvinde formen) men har også indstillet mig på, selv at skulle købe det meste af mit mad og drikke ude i byen, eller i Falconercenteret hvis det er muligt (og ikke er vanvittigt dyrt). Der er jo også både nogle middage og frokoster indlagt som punkter på dagsorden for landsmødet, så vi overlever nok allesammen.

Jeg er gået i gang med at printe og nærlæse baggrundspapirer osv fra www.sf.dk til mødet. Jeg vil i de næste par dage overveje hvordan jeg forholder mig til de respektive elementer, og ikke mindst hvordan jeg vil stemme, både i forhold til fremsatte forslag og HB valget.

Jeg vil også bruge dagen i dag på at hente pladsbillet og billet til turen, og så vil jeg ellers bruge noget kvalitetstid sammen med mine børn, og min mand - det skal nemlig også til !!

Dagens rundringninger osv. har ført følgende med sig :

Min bekræftelse på booking på vandrehjemmet var sendt til en forkert email adresse - derfor havde jeg ikke fået den - de sendte en ny, som jeg allerede har modtaget. Jeg forespurgte om der var mulighed for bagageopbevaring på vandrehjemmet, men det var der ikke. Jeg ringede herefter ud i falkonercenteret for at forhøre mig om det var muligt at opbevare sin bagage her, og de fortalte mig at der til SF landsmødet er en garderobe hvor man kan opbevare sit overtøj og sine ting, på eget ansvar.

Falconercenterets øvrige bagageopbevaringsfaciliteter er for hotellets gæster, men det er muligt, oplyste de, ved booking af konferencer etc som dette landsmøde, at booke med betjent garderobe og bagageopbevaring så deltagerne har mulighed for at medbringe og benytte deres bagage.

Det synes jeg ville have været en god ide, for som det er nu, ser jeg ingen anden udvej en at "Travel light" ´- mere "light" end jeg egentligt bryder mig om, men jeg må jo tage det som en udfordring i at pakke så meget som muligt så praktisk som muligt på så lidt plads som muligt, uden det vejer alt for meget.

Fredag 4 April : Hvad laver man mon på et landsmøde ?

Det er i dag de sidste papirer, ændringsforslag osv. offentliggøres på www.sf.dk.  

Jeg har hørt mange sige at jeg godt kan glæde mig til landsmødet, fordi det plejer at være et af årets højdepunktet, kun slået af sommertræffet, som efter forlydende byder mere på sociale aktiviteter, debatter og workshops end landsmødet, som er det mere alvorlige, (næsten) rent politiske møde.

Jeg har svært ved at forestill mig rammen, for jeg har hverken været i Falconercenteret eller til et politisk landsmøde før. Jeg kan forestille mig at der må være nogle mennesker med nogle store koordinationsopgaver, når der skal holdes styr på 600 delegerede + gæster og andre med taleret, der gerne vil deltage i debatterne.

Jeg har selvfølgelig set landsmøder (eller rettere uddrag fra landsmøder) på TV, og har jo også set en del konferencecentre o. lign i mit organisatoriske frivillige arbejde, men det er jo altid noget nyt, det er det også denne gang.

I følge den foreløbige dagsorden starter vi med at blive budt velkommen, hvorefter der er spisning og debat. Det lyder til at det ikke bliver for sent.

Lørdag ser i følge dagsorden ud til at være landsmødets store dag, med afstemninge, beretninger, valg og debatter, krydret med frokost, middag og endeligt lørdag aften, fest. Det kunne godt tænkes at blive sent, men jeg vil meget gerne op og være klar til at deltage i debatten om fremtidens offentlige sektor, søndag formiddag fra 9 - 11. Søndagen indeholder flere debatter, frokost og afslutning i store træk, og landsmødet slutter sidst på eftermiddagen søndag.

Jeg kender altså rammen (dagsorden i hovedtræk) men har ikke før været forsamlet med 599 andre engagerede SF'ere, hvoraf de fleste tilmed har en forsamlingskultur, nogle vaner, mønstre og forforståelser som vi forholdsvis få førstegangsdeltagere nu bliver en del af. Det lader dog til at man er på forkant med at der er kommet så mange nye medlemmer, så jeg tror nu nok der skal være plads til os også.

Fredag 4. April - Lørdag 5. April : Tanker om og holdninger til landsmødedebatterne

Der er 1 debat tema på dagsordenen som jeg vil kommentere uddybende her :

Håb. Forandring. Resultater 

Det betones i landsmødeudtalelsen fra HB, at SF ønsker at modarbejde social ulighed, negativ social arv og sikre at alle unge får en uddannelse som de kan bruge som solidt fundament for deres aktive virke som selvforsørgende produktive borgere i samfundet.. Det kan jeg kun tilslutte mig, men jeg mener at udtalelsen mangler nogle nuancer : 

1. Uddannelse til unge

Det er ikke kun de unge der har behov for uddannelse og en solid forankring i samfundet, det har alle borgere, og der findes desværre mange borgere i dette land som ikke har en uddannelse eller ikke magter at beklæde de job de er uddannet til, på grund af kriser, nedskæringer, samfundets konserverende eksklusionsprocesser, nedslidning, social deroute, alkohol – og narkomisbrug og meget andet.

Det korte af det lange er, at der findes en stor gruppe voksne borgere for hvem den lave SU- sats ikke er en økonomisk bæredygtig mulighed, men hvor der som systemet er i dag, ikke kan tilbydes ordinære uddannelsesforløb, og revalideringsbestemmelserne samtidigt er skærpet radikalt, med den følge at det er blevet noget nær umuligt at få bevilliget revalidering, hvis man da som borger ”overlever” den psykiske terror det er at være en tingsliggjort klient i et kaotisk system hvor der er langt mere fokus på mistænkeliggørende kontrolforanstaltninger, tolkninger og forforståelser, end på borgerens unikke problemkompleks og samfundets mulighed for at støtte og hjælpe borgeren på en helhedsorienteret og langsigtet måde.

Jeg har utallige gange mødt borgere som efter flere års karruseltur i systemet, er blevet så psykisk og socialt nedbrudte, at deres oprindelige, forholdsvis simple problemkompleks, har forvitret sig til en uigenkendelig og dybt betændt identitetskrise, med katastrofale følger for både familie og netværk.

Disse borgere har i 95% af tilfældene haft det tilfælles at de søgte revalidering/ omskoling etc. p.g.a skader/ nedslidning/ uoverstigelige socioøkonomiske barrierer etc.

De er efterfølgende blevet sygemeldte med varierende psykiatriske symptomer, og de kategoriseres ikke længere i matchgruppe 3 som da de henvendte sig første gang, men i matchgruppe 4 – 5, og de er hermed gået fra at have ”væsentlige, men overkommelige beskæftigelsesmæssige problemer som kan løses vha. ordinære foranstaltninger i beskæftigelsesloven, til at have en meget begrænset eller ingen arbejdsevne.

Dog er de ikke dårlige nok til pension, men de er også for skrøbelige og ustabile til at de kan revalideres.

Det er simpelthen for dårligt at behandle borgere der henvender sig for at få hjælp, på den måde, det er ganske enkelt ikke OK ! Vi må bane vejen for opkvalificering, uddannelse og plads i samfundet til alle – ikke kun de unge !!!

Søndag 6 April : Jeg tager mig lige en velfortjent fridag...

Mandag 7 April : Tanker om valg til HB

Der er mange kvalificerede kandidater, og heriblandt en del mennesker som jeg har stor respekt for. De har naturligvis min stemme, fordi jeg ved at de kæmper for de selvsamme værdier og det selvsamme menneske - og samfundssyn som er en central årsag til at jeg er SF'er, med krop og sjæl.

Efter at have nærlæst om hver kandidat til hovedbestyrelsen, er det lykkedes mig at sætte 29 krydser, og da jeg jo som delegeret i følge SF's hjemmeside "kun" skal stemme på mellem 10 & 20, er der en del som skal skilles ud. Jeg håber og forventer at nå frem til med mig selv hvem det er der alligevel ikke skal have mit kryds på landsmødet, men ville helst sætte alle 29 krydser, for det er mange velkvalificerede ildsjæle med pondus og personlighed der stiller op. Der er mindst 29 kandidater som, for mig at se, alle uden tvivl, vil kunne tilføre SF en drivkraft og nogle frugtbare, innovative ressourcer, både i form af nye HB kandidater og i form af de prøvede og mere erfarne, HB kræfter, hvis drivkraft og virke sammen med vores 23 folketingsvalgte politikere, vi alle så det fantastiske resultat af efter sidste valg.

Jeg er utrolig glad for at se hvor mange ildsjæle der stiller op i den politiske kamp for et forbedret samfund, med øget lighed og solidaritet, mere samfund, og mindre stat. Dette er alt sammen sager jeg er fuldt ud enig i og går ind for.

Tirsdag 8 April : Dagens bestyrelsesmøde i SF Nyborg,

Der skal være bestyrelsesmøde i min lokale pariforening, Nyborg, her til aften. På dagsorden er landsmødet, herunder gennemgang af papirer, udtalelser, forslag, ændringsforslag og valg.

Jeg glæder mig til at finde ud af, hvad vi kommer frem til under dette punkt.

Kl. 22:00

Det var et rigtigt positivt bestyrelsesmøde der blev afholdt i SF Nyborgs lokaler i Nyborg, her i aften fra kl 19:00 til 21:00.

Der var i hovedtræk enighed om, hvad vi mente i forhold til de forskellige ændringsforslag og valg, og det var en både god og tilpas afmålt debat der fulgte i bestyrelsen efter fremlæggelsen af hvert punkt. De længste debatter udspandt sig omkring opstillingsform og EU forbehold, men der var god konsensus og overvejende enighed i partiforeningen.

Der var i slutningen af møde tale om at lave et 1. Maj arrangement efter talerne i 3F - et arrangement som skal foregå i vore lokaler i Kongegade. Dette arrrangement ved jeg dog ikke om bliver til noget, men da der er baggrundsgruppemøde med vores byrådsmand 28 april, vil jeg da spørge nærmere til det.

Jeg trådte forresten ind i bestyrelsen, da et medlem trak sig pga andre forpligtigelser. Jeg glæder mig til at lære en hel masse af de mange dygtige og erfarne mennesker der sidder i bestyrelsen nu, og har et indgåede kendskab til SF Nyborgs historie og fundament, både politisk set og i forhold til den lokale forankring forstået som opbakningen blandt lokale vælgere.

Onsdag 9. April : Storkredsformøde til Landsmødet

Der er kommet en invitation til formøde for delegerede og gæster i forbindelse med  landsmødet i weekenden. På dette formøde i storkredsen skal papirer, udtalelser, forslag, ændringsforslag og valg gennemgås og vi vil som hhv delegerede og gæster, få lejlighed til at danne os et overblik over, hvorvidt der er en eller flere fynske vinkler/ linier på de respektive områder og i den overordnede konsensus vi kommer ( eller ikke kommer) med.

Det lyder spændende, jeg glæder mig.

Kl. 22:00

Det var et møde, hvor de samme punkter som blev drøftet i bestyrelsen i Nyborg i går, blev gennemgået og debatteret.

Der var ikke den store uenighed, men særligt én interessant ting som berører en af mine personlige mærkesager, dyrevelfærd, det falder nemlig indenfor samme policyområde, nemlig miljø :

* Sofus Ryge Petersen fra Odense har stillet ændringsforslag til HB's landsmødeudtalelses klimapunkt. Der mangler nemlig miljø, naturbeskyttelse osv i vores politik, det mener jeg også. SF er et grønt parti - ikke kun et klimaparti. Miljø bør inddrages i SF politik. Jeg mener yderligere personligt, at dyrevelfærd bør på SF's grønne dagsorden også.

Jeg bemærkede i slutningen af mødet at jeg havde noteret mig, at der ikke var lagt papirer eller debat ud til dagsordenspunktet "Fremtidens offentlige sektor" Folketingskandidat Karsten Hønge, som var gæst fra FT, ved mødet, svarede at der under dette punkt, søndag kl. 09:00 - 11:00,  vil komme 3 meget centrale debatindlægsholdere - og sparke den meget vigtige debat vi skal have her, godt i gang. Det glæder jeg mig rigtigt meget til.

Karsten Hønge kom også hen og snakkede med min partiforeningsbestyrelseskolega, næstformand Flemming og jeg, om hans forslag til os, på storkreds GF, om at han vil komme ned til et arrangement hos os i nyborg, eller være vært ved en SF Nyborg medlemstur til Christiansborg. Det var særligt det sidste vi talte om, og alle 3 var ret interesserede i.

Jeg håber det bliver til en realitet arrangementet, for det kunne være rigtigt spændende, som nyt eller gammelt medlem, at komme på sådan en tur.

Torsdag 10 April : Sidste tanker og overvejelser inden landsmødet

"Spændende Landsmøde forude..."

Uanset om man som jeg er ny, eller er erfaren SF landsmøde deltager, vil årets landsmøde uden tvivl blive spændende, fordi det slet ikke kan undgå at blive anderledes. Ligesom hele folketingsgruppen har fået anderledes vilkår efter den er eksploderet i vækst, er medlemstallet jo som bekendt også ligeledes steget eksplosivt, og det har jo betydet at vi nu er langt flere delegerede end nogensinde før, hvilket har givet landsmødet helt nye vilkår og rammer. Nærmere bestemt, som bekendt, Falconercenteret på Frederiksberg.

De sidste par ugers optakt til landsmødet, lokalt, regionalt og fra centralt hold, synes jeg har vist mig, at det ser ud til at blive et utroligt spændende landsmøde, på mange måder.

Der skal være valg til HB til dette landsmøde, samt andre vigtige emner som EP valg program, arbejdsplan og HB udkastet "Håb. Forandring. Resultater". hvilket medfører en noget øget bevågenhed og interesse i sig selv. Samtidigt kommer der både nye og gamle ildsjæle og andre aktive medlemmer til dette af format uprøvede men meget omtalte og pressedækkede landsmøde i SF, hvor hvert et ord vil kunne bruges som skyts mod eller styrke til SFs realpolitiske arbejde i folketinget, HB, regionalt og lokalt. 

SF er tilmed, som alle ved, i den samlede danske verdenspresses konstante søgelys, og såvel oppositionssamarbejdspartnere (i en vis grad) som den siddende regering ( i særdeleshed) har travlt med at "finde noget på os" hvis de kan. Det er politik, det er forståeligt nok, sådan er det. SF'ere er kendte eller berygtede (alt efter synsvinklen) for at være "Intellektuelle Idealister" - At have lige så mange forskellige nuancer i det fælles policyfokus, værdier og menneskesyn, som vi er medlemmer, hvilket med andre ord vil sige at variationen af indholdets fokus, i debatterne er stor og nuaceret. Mangfoldigheden stortrives i det hele taget i SF, det er det indtryk jeg har fået, og jeg forventer derfor at der er dejligt meget debat og berigende gensidig udveksling om politik og handling på landsmødet. Der ser også ud til i SF at være et reelt og direkte medlemsdemokrati, hvor innovative tanker og ideer på tværs af strukturer og niveauer i partiet - særligt på møder som landsmødet her, får fodfæste og bliver en realitet i partiets videre politik. Det glæder jeg mig til at opleve mere af, i det store format, som det uden tvivl bliver, dette SF landsmøde 2008. Et spændende landsmøde - det bliver det !!

Fredag 11 April : Ankomst til landsmødet 2008 - indtryk og tanker

Landsmødet startede for mit og ca 50 andres vedkommende med et introkursus for førstegangs landsmødedeltagere. Her blev vi informeret om dagsorden, procedurer for debatter, afstemninger, valg osv.

Kl. 17:40 åbnede næstformand Jakob Nørhøj landsmødet, og efter en dejlig fællessang (Når jeg ser et rødt flag smælde) kom Charlotte Fich og Ole Kibsgaard på scenen og gav 2 fantastiske numre for os. Så var den gode stemning lagt, ingen tvivl om det.

Kl. 18:oo trådte vores formand Villy Søvndal, under stående bifald, på scenen. Han åbnede op med at cementere SF's position i dansk realpolitik, SF's holdning til integration, hans egen retorik omkring Hitz - butz - tahrir - han talte om Eu - Lissabontraktat, kommunal, regional og europaparlamentsvalg, og endeligt talte han om visioner, de specifikke udfordringer SF skal knokle videre med nu, og alle de mange store og nødvendige opgaver der venter forude.

Hans tale blev fulgt af endnu en stående applaus, og herefter var der en række formalia der skulle ordnes, herunder valg af dirigenter, referenter, stemme og mandatudvalg, samt godkendelse af hhv forretningsorden og dagsorden. Vi spiste allesammen en dejlig middag i form af en stående buffet, og genoptog derefter selve mødet, hvor næste punkt var plenumdebat og afstemning om politisk beretning og politiske udtalelser.

Det var spændende at følge debatten, men det var ærligt talt en smule forstyrrende med de mange journalister, kameraer og mikrofoner overalt, der var også en del snak og uro som gjorde det svært at høre dem, der ikke talte specielt højt og tydeligt oppe på talerstolen

Selve Falconercenteret er et stort og flot sted, men det var dyrt at købe øl, vand kaffe osv der, det var lidt ærgerligt. Til gengæld var der masser af isvand.

Det havde været en lang dag, så jeg tog tilbage til vandrehjemmet kl 22:30 i selskab med nogle af de andre delegerede som også overnattede på Danhostel. Jeg skulle overnatte på et såkaldt fællesværelse, hvor der i forvejen var 3 spanske og 2 amerikanske piger. Jeg var træt men også fyldt op af de mange nye indtyk, så inden jeg gik til ro, gik jeg mig en lille tur, langs kanalen, hvor jeg fik klaret hovedet for dagens mange nye input og informationer.

12 April : Jeg gik på talerstolen og brød "Nyborgkriteriet" 

Mødet blev genoptaget lørdag KL 09:00. Jeg ankom sammen med nogle andre ved 08:30 tiden, og havde god tid til at få en kop kaffe, hilse på nogle af de utroligt mange jeg lærte at kende på intromødet i Fredericia i februar, og trække lidt frisk luft inden klokken ringede ind for samling igen.

Kameraer og mikrofoner var allerede tændt, og KL. 09:00 gik dagens første taler på talerstolen, for at fortsætte debatten fra fredag aften.

Efter afstemning gik vi over til at snakke om Europaparlemetsvalg, HBs programudkast blev præsenteret af Jakob Nørhøj, og vores utroligt dygtige EU parlementariker Margrethe Auken, fremlagde herefter sin politiske beretning fra Europaparlementet. Debatten der fulgte var ikke speciel lang, og det virkede meget om at det kun er relativt lille fåtal af vores medlemmer der interesserer sig for dette arbejde. Det er ret ærgerligt, for der sker mange store ting i EU som vi med fordel vil kunne inddrage i vores nationale og lokale politiske kamp for socialismen.

Jeg ville gerne have været på talerstolen i denne debat og tale om hvorfor de socialretlige værdier må og skal sikres i EU hvis vores velfærdssamfund skal kune bestå i lyset af den frie arbejdskrafts (og dermed velfærdsydelsernes) vandring over landegrænserne. Jeg nåede dog ikke at aflevere en af de til formålet udleverede sedler ved dirigentbordet, før debatten blev lukket. Der var til gengæld en overraskende men meget varmt velkommen taler under denne debat, det var Gert Petersen. Han talte om hvor radikalt samfundet har ændret sig siden 1972 hvor vi var imod EF - det globale samfund anno 2008 har brug for et samlet, folkets europa, derfor har SF ændret standpunkt i EU sagen over de seneste 10 - 15 år, fordi vi ikke kan undgå at blive påvirket af og være en del af europa, vi er ikke en lille luket andedam, vi er en del af den globale landsby.

Gert Petersen blev fulgt ned fra talerstolen af et stående applaus fra hele landsmødesalen, den 81 årige eks-formand viste at han trods sin høje alder, stadigvæk er 100 % åndsfrisk og aktiv i kampen for at skabe et bedre Danmark, et bedre Europa og en bedre verden. Det var både stort og rørende at se og høre Gert Petersen, og det vil helt sikkert stå som et af de største minder fra landsmødet 2008, i min hukommelse

Efter EU parlementsvalg var der frokost - dejligt for jeg var sulten.

Til frokost fik vi en stående buffet, serveret 2 forskellige steder i Falconercenteret.

Vi var både når vi spiste og frokost, og særdeleshed i landsmødesalen, delt op i storkredse og regioner, og det var faktisk lidt ærgerligt for det sociale rum som på den måde var lidt unødigt rigidt, man kan ikke sidde hvor og ved siden af hvem man vil, cirkulere og sidde ved nogle forskellige mennesker så mangfoldigheden der trives i lokalområderne også krydres af den mangfoldighed der findes på tværs af storkredse, regioner og kommuner, mellem alle SF'ere.

Efter frokosten var der en meget rørende og smuk international  tale  fra Amro Alhourani, som er palæstinensisk ambassadør, og efter et stående bifald til ham fra hele landsmødesalen, trådte Emilie Turunen, nyvalgt formand for SFU, op på talerstlen.

Hun leverede et meget rosende og politisk talentfuldt indlæg, hvor hun sluttede af med at love at SFU som nu er Danmarks størtste politiske ungdomsorganisation, fortsat vil arbejde aktivt for SF's mærkesager gennem aktioner, happinings, og meget mere, samtidigt med at SFU fortsat vil stå for den sjove vinkel og fornyelse, som det altid har gjort.

Emilie Turunen modtog salens fortjente stående bifald og blev også rost af vores landsformand Villy Søvndal.

Herefter forelagde Næstformand Jakob Nørhøj HB's organisatoriske beretning arbejdsplanen for 2008 - 2010, samt ændringsforslag hertil, og dette fulgtes op af en plenumdebat, hvor jeg som antydet i overskriften, brød "Nyborgkriteriet" og for første gang gik der altså en delegeret fra Nyborg på talerstolen til et landsmøde.

Jeg tog en dyb indånding og gik med bankende hjerte op og afleverede en gul seddel, og ventede derfor i 45 forholdsvis lange, men dog korte minutter på at det blev min tur til at gå på talerstolen. Jeg takkede for den varme velkomst jeg har fået som nyt medlem, og for den hjertelige og oprigtigt positive modtagelse man får, når man er blandt SF’ere. Jeg snakkede også lidt om at være nyt medlem, mine gode erfaringer med det brede og tværgående medlemsdemokrati, mine personlige positive erfaringer med brug af IT og web i forhold til SF, det gode introkursus Hans Winter og Ingrid Olesen havde stået for i februar og hvor dejligt det var at se hvor mange nye medlemmer fra Introkurset, der var tilstede på landsmødet, flere af dem endda som delegerede og tillidsvalgte, engagerede og brændende SF’ere.

Da jeg kom ned på min plads efter min talerdebut som SF’er overrakte Holger Lomholt mig en 25 øre, en tradition der vistnok florerer indenfor politik når nogen nye går på talerstolen for første gang. Det synes jeg er en rigtig god tradition. Jeg blev i hvertfald rigtigt glad for 25 øren, den har allerede langt større symbolværdi end dens pålydende ditto, Det er uden tvivl en 25 øre som jeg vil gemme og passe godt som et minde fra min landsmøde og talerdebut i SF.

Efter godkendelse af HB's organisatoriske beretning, var det tid til en kaffepause, før der skulle være workshop resten af eftermiddagen.

Jeg havde meldt mig på Workshoppen om Velfærdssamfundet, en workshop som handlede om velfærdssamfundets aktuelle udfordinger hvad angår løn, arbejds og organisationsvilkår for offentligt ansatte. Astrid Kragh (MF og ældreordfører for SF) og Ôzlem Cekic (MF og socialordfører for SF) stod i fællesskab for denne workshop, hvor vi hørte om en frontmedarbejders og ikke mindst hendes borgeres vilkår i Danmark anno 2008, samt om en sosuassistents helt urimelige ansættelsesvilkår og herunder om den håbløse BUM model, som desværre benyttes af alle landets kommuner.

Vi udarbejdede spørgsmål og besvarede ligeledes spørgsmål - inden workshoppen sluttede af kort inden festmiddagen skulle begynde KL. 19:00.

Det var en rigtig god og informativ workshop som dog af hensyn til den korte tid, manglede noget mere tid til debat og drøftelse i plenum på workshoppen.

Selve festmiddagen startede med lækkert anrettede gravede laks som forret. Efter forretten var der til hovedret buffet i lobbyen lige udenfor landsmødesalen, hvor festmiddagen blev afholdt. Desværre havde man kun lavet 2 udleveringssteder af kød, hvilket betød at vi allesammen spiste på skift, og mange fik hel eller delvis kold mad, før de kom ind med den. Selskabet blev også brudt op på en lidt forstyrrende måde af al den ståen i kø og venten.

Som underholdning før og under festmiddagen holdt Ida Auken en ganske humoristisk monolog- det var ret godt - og efterfølgende optrådte AndyOP med politisk rap.

Efter middagen spillede så aftenens band Gypsies op til dans, men da det var meget højt,  heller ikke just var min musiksmag, forlod jeg som de fleste andre festsalen, og gik ud i lobbyen.

Jeg snakkede med nogle forskellige mennesker og hyggede mig et par timer, inden jeg slog følge med et Odensemedlem, Bodil, og tog tilbage til vandrehjemmet for at få en god nats søvn.

Søndag 13 April : Gæstetalere, afstemninger, afslutning

Jeg ankom sammen med andre fra vandrehjemmet, til Falconercenteret Kl Ca. 08:30, efter først at have deponeret min bagage på Hovedbanegården i København.

Dagens første punkt på dagsorden var "Fremtidens offentlige sektor og overenskomst" . Efter et indledende indlæg fra Ole Sohn, tog først Connie Krukow (formand for dansk sygeplejeråd) ordet og fortalte om hvordan fremtidens og nutidens aktuelle offentlige sektor ser ud med hendes øjne. Efter et stående applaus tog Dennis Kristensen fra FOA  over og afholdt et ligeledes seriøst og velunderbygget indlæg, som Henning Pedersen fra BUBL fulgte op, hvorefter der var tid til spørgsmål til panelet fra salen af.

Kl. 11:00 trådte Tibets eksil udenrigsminister, Kesang Y. Takla op på talerstolen og greb os alle om hjertet med en meget sober men også hudløs og gruopvækkende fortælling om det tibetanske folks vilkår under Kinas brutale overmagt. Da hun forlod talerstolen var det til stående klapsalver og med en spontan hilsen til det tibetanske folk fra samtlige SFs medlemmer i Falconersalen, i form af vores orange stemmesedler som vi alle løftede og vinkede med, til det utroligt stærke og ydmyge menneske der har dedikeret sit liv for sin sag og sit folks ret til at tænke selv.

Inden frokost startede dagens afstemninger, som alle forløb i rimelig fredsommelighed. Der var valg til HB som måtte gå om, på grund af procedurefejl, hvilket betød at vi måtte udfylde nye stemmesedler allesammen.

Jeg spiste en dejlig frokost sammen med Inger fra intromødet, og nåede også at få lidt frisk luft inden mødet startede igen.

Efter frokost var der afstemninger om de politiske udtalelser, og herefter gik vi direkte over til afstemning om de organisatoriske udtalelser, regnskab osv. Resultatet af HB valget blev også offentliggjort, og jeg kunne se at de fleste af mine kandidater var kommet ind, så jeg var godt tilfreds. Villy Søvndal blev enstemmigt og uden modkandidat naturligvis valgt som vores formand igen.

Landsmødet formalia var således afsluttet og vi ventede kun at høre Villys afsluttende tale til os allesammen.

Villy holdt en rigtig god og medrivende tale for en efterhånden godt brugt flok af trofaste og engagerede medlemmer, som efter et langt landsmøde væk fra familier, børn og dyr, nu trængte til at vende næsen hjemad med al den nye inspiration, gejst og iver i behold.

Jeg forlod Falconercenteret kl. ca. 15:00 efter at have sagt farvel til de fleste af dem jeg havde mødt.

KL 18:00 kom jeg efter en 1½ times togtur + 30 minutters buskørsel, endeligt gående ned af villavejen hjemme i Bondemosen på Østfyn. Mine 2 store drenge kom løbende mig i møde, og efter at have krammet med og hilst på de store, gik jeg indenfor hvor mine tvillinger på bare 13 måneder ventede mig sammen med børnenes far, min kæreste, Allan.

Aftenenen gik til og med familien. Det var dejligt at være hjemme igen.

Nu skal indtrykkene synke ind og udtrykkes i den næste tid, jeg håber det bliver muligt at komme til mange flere landsmøder , og jeg glæder mig meget til fortsat at knokle for at SF's vision, værdier og samfundsanalyse bliver bærende for fremtidens Danmark, Fremtidens europa og Fremtidens verden.

Landsmøde epilog 1: Hvordan med København og nydanskerne ?

En ting jeg både under og efter landsmødet særligt bemærkede mig ved København, var at al den rengørings og sanitetshjælp jeg så, blive udført af mennesker med en anden etnisk herkomst end dansk.

På vandrehjemmet bemærkede jeg at både rengørings - og en del af køkkenpersonalet kun talte gebrokkent engelsk og iøvrigt var af anden etnisk herkomst end dansk. De bukkede og undskyldte sig meget hvis de kom i vejen for nogen.. I reception og bar var der omvendt øjensynligt kun etniske danskere ansat.I Falconercenteret oplevede jeg ligeledes det lavest rangerende personale værende af anden etnisk herkomst end dansk, og det øverst rangerende værende af etnisk dansk oprindelse, og minsandten om ikke det tilmed på Hovedbanegården var det mest udstillede og massive synlige billede på samfundets tiltagende udlejring af sine fundementale medmenneskelige og etiske værdier, i form af adskillige nydanskere, beskæftiget med at rydde op og gøre rent efter rejsende.

Jeg følte mig skidt tilpas ved at blive bukket for af disse mennesker, og ikke mindst ved fraværet af etniske danskere blandt dette gulvpersonale i vores servicesamfund. Det er urimeligt og lodret forkert på den måde at udnytte og udstille nye borgere på denne måde - det kan vi ikke være bekendt. Er vi virkeligt ved at se samfundet blive delt op i et "os" og "dem" - har regeringen og Pia allerede opnået det ? Det er der desværre noget her der tyder på.  

Jeg må tilstå at jeg ikke ved meget om København eller for den sags skyld om Københavns håndtering af integration og uddannelse af nydanskere, eller hvorvidt det billede jeg synes at se tegne sig, var noget generelt eller noget specielt.

Men jeg vil gerne vide det, så hvis du ved, mener eller har hørt noget om dette er du meget velkommen til at skrive en kommentar -på forhånd tusind tak.

Landsmøde epilog 2 : Fra landspolitik til lokalpolitik- mangfoldighed og konsensus

Jeg har tænkt lidt over hvordan man mon sikrer både konsensus og mangfoldighed, mellem de beslutningstagende landsmøder, i et partipolitisk frivilligt arbejde, hvor de fleste deltager og er med, fordi de har nogle etiske og moralske tungtvejende grunde til det, grunde som tager afsæt i specifikke personlige politiske brændpunkter, men har et fælles overordnet værdi - menneske og samfundssyn.

Efter at det, på landsmødet blev slået fast, hvilke policyområder og værdier SF vil sætte fokus på i det parlementariske arbejde, frem til 2010, er det altså så nu op til de lokale partiforeninger, storkredsene og regionerne at følge dette til dørs i det lokale og regionale politiske arbejde, samtidigt med at det fokus som man i forvejen har lokalt og regionalt, bevares og om muligt kobles med arbejdsplanens specifikke fokuspunkter.

Der er bare lige det med os idealister, vi vil jo helst redde hele verden, og vi har jo som nævnt disse personlige brændpunkter i vores politiske engagement, hvor vi mener at der bør gøres noget konkret rent poltisk - nu. Men hvad nu, hvis de brændpunkter man selv har, ikke stemmer overens med arbejdsplanens fokuspunkter ? Det gik jeg og tænkte lidt over, og kom frem til med mig selv, at så har man stadigvæk mulighed for, gennem udvalg, netværk, lokalt, regionalt og via debatter osv på nettet, at arbejde for sine politiske brændpunkter, samtidigt med at man hjælper til med kontinuerligt at synliggøre de specifikke fokuspunkter i arbejdsplanen frem mod 2010, så ingen er i tvivl om, hvad SF's mærkesager er, og hvorfor disse mærkesager er vigtige at sætte på den realpolitiske dagsorden.

Jeg har f.eks det socialpolitiske område som et poliisk brændpunkt, og omsættes det til fokuspunkterne Ældre, Klima og Folkeskolen ser jeg mulighed for at påvirke socialpolitikken både gennem et fokus på ældre og gennem et fokus på folkeskolen. Begge er områder der i den grad mangler opmærksomhed og plads på den realpolitiske dagsorden i dag, fordi interessenterne er svage grupper, uden vedvarende gennemslagskraft.

Det kan jeg sagtens brænde for, det er jo en del af "min" sag. En anden mærkesag jeg har kæmpet for i mange år, er en effektiv og langsigtet indsats mod mobning, noget der falder naturligt ind under fokuspunktet folkeskolen, og dermed også kan siges at være dækket ind.

Klima og miljø har sammen med dyrevelfærd været brændpunkter længe, så der behøver jeg ikke at tænke fokuspunkter og personlige politiske brændpunkter sammen.

De overordnede mål er vi enige om i SF - og jeg vil under alle omstændigheder bevare mit høje engagement i kampen for at få centrumvenstre alternativet til magten, så det lange seje arbejde med at få udbedret VKO regeringens skader, kan gå i gang.

Jeg glæder mig til at være en del af dette videre arbejde  henimod de kommende kommunal og regionsvalg næste efterår, hvor SF's fremgang uden tvivl forplanter sig til disse strukturelle niveauer også, og gør det muligt at føre en solidarisk, ansvarlig, grøn og medmenneskelig politik i størstedelen af landets kommuner og regioner.

Landsmødet 2010 vil efterfølgende være en glimrende lejlighed til at gøre status og følge op på alt det der sker i denne skelsættende tid,.

Næste år har SF 50 års fødselsdagsfest, hvilket da skal fejres behørigt - det bliver en herlig fest over hele landet og sikkert også et eftertragtet landsmøde at deltage i, på grund af jubilæet. Da der næppe kan komme 20.000 medlemmer med til landsmødet 2009, vil der desværre sandsynligvis blive en del rift om pladserne som delegeret, gæst og tilhører næste år - jeg glæder mig til at se hvordan partisekretariatet griber jubilæet an, og sikrer at alle SF'ere kommer med til festen (i overført betydning)..

At være delegeret på landsmødet 2008 var en stor og skelsættende oplevelse, som jeg fik mange rigtigt gode minder med hjem fra. Tusind tak for det til jer allesammen.

 

Landsmøde epilog 1: Hvordan med København og nydanskerne ?

16. apr 2008 01:09, Mette Valentin

En ting jeg både under og efter landsmødet særligt bemærkede mig ved København, var at al den rengørings og sanitetshjælp jeg så, blive udført af mennesker med en anden etnisk herkomst end dansk.

På vandrehjemmet bemærkede jeg at både rengørings - og en del af køkkenpersonalet kun talte gebrokkent engelsk og iøvrigt var af anden etnisk herkomst end dansk. De bukkede og undskyldte sig meget hvis de kom i vejen for nogen.. I reception og bar var der omvendt øjensynligt kun etniske danskere ansat.I Falconercenteret oplevede jeg ligeledes det lavest rangerende personale værende af anden etnisk herkomst end dansk, og det øverst rangerende værende af etnisk dansk oprindelse, og minsandten om ikke det tilmed på Hovedbanegården var det mest udstillede og massive synlige billede på samfundets tiltagende udlejring af sine fundementale medmenneskelige og etiske værdier, i form af adskillige nydanskere, beskæftiget med at rydde op og gøre rent efter rejsende.

Jeg følte mig skidt tilpas ved at blive bukket for af disse mennesker, og ikke mindst ved fraværet af etniske danskere blandt dette gulvpersonale i vores servicesamfund. Det er urimeligt og lodret forkert på den måde at udnytte og udstille nye borgere på denne måde - det kan vi ikke være bekendt. Er vi virkeligt ved at se samfundet blive delt op i et "os" og "dem" - har regeringen og Pia allerede opnået det ? Det er der desværre noget her der tyder på.  

Jeg må tilstå at jeg ikke ved meget om København eller for den sags skyld om Københavns håndtering af integration og uddannelse af nydanskere, eller hvorvidt det billede jeg synes at se tegne sig, var noget generelt eller noget specielt.

Men jeg vil gerne vide det, så hvis du ved, mener eller har hørt noget om dette er du meget velkommen til at skrive en kommentar -på forhånd tusind tak.

Bertel Haarder ønsker ikke at der lovgives specifikt mod mobning.

8. apr 2008 10:51, Mette Valentin

Det viser sig desværre nu, at vores undervisningsminister, som ellers aktuelt er ude og profilere sig selv i endnu en kampagne mod mobning, ikke ønsker at lovgive specifikt mod mobning.

Ved min hendvendelse til DCUM (Dansk center for undervisningsmiljø), som står for den aktuelle anti mobningskampagne, for at få dem til at lave et link til underskriftsindsamlingen for en specifik lovgivning mod mobning, svarede de tilbage :

Hej Mette Valentin Tak for din henvendelse gennem sammenmodmobning.dk.

Sammen mod mobning er en national kampagne og portalen er en del af denne kampagne. Initiativtager og afsender på kampagnen er Undervisningsminister Bertel Haarder, som også har bidraget til at finansiere portalen. Ministeren vil med denne kampagne netop samle grundskolens parter til en mere systematisk indsats mod mobning i skolen. Udgangspunktet for kampagnen er, at der allerede nu findes den lovgivning, de regler, og i stort omfang også de metoder og de værktøjer, der skal til for at fremme trivslen og modvirke mobning i skolen – blot mangler det at blive udbredt, hvilket kampagnen skal bidrage til. Af lovgivning kan jeg således nævne loven om undervisningsmiljø, men du kan finde de forskellige love og regler på portalen under ”Viden om mobning”.

Derfor kan vi desværre ikke omtale dit initiativ og linke til din underskriftsindsamling. Dertil er det for politisk. Jeg håber, du har forståelse for dette. I øvrigt en flot weblog, du har. Godt at du har et tema om mobning. Det er vigtigt at bekæmpe – og tak fordi du linker videre til portalen. Med venlig hilsen

.......(Navnet er slettet af mig af hensyn til persondatalovens regler)

Da jeg gerne ville vide hvilken specifik italesat lovgivning der var tale om, gik jeg herefter ind på portalen "Sammen mod mobning" for at se hvilken lovgivning der bliver peget på, for efter min overbevisning findes der jo netop ikke konkret italesat lovgivning på dette meget alvorlige ulighedsskabende problem i vores samfunds mest sårbare grupperinger.

På portalen står der under søgning på "Viden om mobning" at :

·                       Love og regler

I Danmark findes der ikke en specifik lov mod mobning, men der findes Lov om Undervisningsmiljø, der trådte i kraft i 2001. Det er en bredt formuleret lov, der giver elever og studerende ret til et sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt undervisningsmiljø, der fremmer udvikling og læring. Loven omhandler fysisk, psykisk og æstetisk undervisningsmiljø, og mobning hører under det psykiske undervisningsmiljø.

Der findes med andre ord som jeg jo netop råber op om i øjeblikket (igen, igen) IKKE en specifik, italesat lovgivning på området som effektivt kan løse problemet, og det er endda til trods for at der på selvsamme portal står flg. om mobning :

Mobning har alvorlige konsekvenser for den, det rammer. Den, der mobbes, kan få problemer med hovedpine og andre fysiske symptomer på utilpashed, få stress, reagere aggressivt, trist eller indadvendt, miste sin koncentrationsevne, blive socialt isoleret og alene, få et lavt selvværd, miste tilliden til andre, blive mistænksom, føle sig skyldig osv.
Mobning er skadelig og giver ar på sjælen. Særlig grov eller langvarig mobning kan bevirke, at nogle mister glæden ved livet, hvilket kan få uhyggelige konsekvenser som depression og selvmordstanker. Andre reagerer ved at lade det gå ud over andre: begynder måske selv at mobbe eller bliver voldelig og kriminel i sin adfærd.
 
Den, der bliver mobbet, skal have hjælp til at stoppe det. Mobning er helt uacceptabelt og skal stoppes øjeblikkeligt - helst forebygges gennem god trivsel og et godt undervisningsmiljø i skolen.

Jeg skrev tilbage til DCUM for at uddybe at det er specifik italesat lovgivning jeg efterlyser, og fik så det endelige svar på min forespørgsel, at det er Bertel Haarder der helt konkret IKKE ønsker at der lovgives specifikt på området.

I mailen fra DCUM står der nemlig :

Hej Mette Tak også for dit svar. Jeg anerkender fuldt ud dit engagement og dit initiativ. Jeg/vi er bestemt enige med dig i, at mobning er en meget ulykkelig situation og noget, der kan sætte sit ødelæggende spor og forfølge én resten af livet. Derfor er det vigtigt at bekæmpe. Ministeren ønsker ikke mere lovgivning på området end, der er i forvejen. DCUM er et uafhængigt center, men er også en del af den lovgivning, der eksisterer, og vi vil og kan ikke udtale os om eller eksponere politiske budskaber om andre lovgivninger. Det er forklaringen på, hvorfor vi ikke kan linke til underskriftsindsamlingen.
Med venlig hilsen...
.......(Navnet er igen slettet af mig af hensyn til persondatalovens regler)

Bertel Haarder vil åbenbart med andre ord IKKE være med til effektivt at sikre at der gribes ind overfor mobning og social eksklusion, gennem et specifik italesat lovgivning som med de nødvendigt afsatte statslige midler i ryggen kunne pålægge de respektive kommunalbestyrelser at udforme, implementere og føre tilsyn med en decideret antimobbepolitik i kommunens dagsinstitutioner og skoler.

Han vil åbenbart kun profilere sig i medierne, sluge stemmer på mobning, men ikke at gøre det, der reelt vil kunne virke.

Det er jo ellers ikke fordi regeringen ikke kan finde ud af at lave meget detailorienterede lovgivninger og regler på andre områder i den offentlige sektor, men her er det åbenbart ikke vigtigt nok. Vi så det med rygning, hvor vi behændigt blev opdraget til at ikke at ryge på restaranter, og beværtninger - hvilket efterhånden har udviklet sig til at vi skal skamme os over at ryge, så det kan jo ikke være fordi man fra regeringen side af, ikke ønsker at opdrage befolkningen.

Man ønsker måske ikke fra regeringen side af, at opdrage befolkningen til at være solidariske, rummelige, tolerante mennesker som har fået mulighed for at udvikle sig, lære og leve i overenstemmelse med deres unikke natur og specifike forholds natur - et samfund hvor vi beskytter børnene - ikke kun mod vi andre - de voksne - men i særdeleshed også mod hinanden, mod fordomme og ulighedsskabende forestillinger om mennesker der ikke ligner en selv, ved at lære børnene en anden måde at omgåes på, og forholde sig til sig selv, hinanden og "de andre" på, fra starten af, en mere tolerant og rummelig, solidarisk adfærd - ønsker regeringen virkelig ikke det ?

Det synes jeg man burde spørge dem om, fra folketingets talerstol.

Det kunne være spændende at høre svaret.

 

Et ægte opgør med den voksende ulighed

4. apr 2008 15:30, Mette Valentin

Når man taler om at ville et ægte opgør med den voksende ulighed, må man også tage snakken om, hvilke årsagssammenhænge og mekanismer i samfundets sociokulturelle strukturer der skaber grobund for at denne ulighed til stadighed konserveres og breder sig i samfundet, som det er i dag.

Et af de steder hvor den socioøkonomiske og kulturelle ulighed trives og gror, er i institutioner og skoler, hvor den symbolske magt overleveres i form at socioøkonomiske og kulturelle ressourcer og kompetencer. Dette sker ikke kun i relationen mellem lærer og elev/ studerende, men er en langt mere kompliceret magtoverdragelsesproces, hvor den i systemerne indlejrede symbolske vold virker konserverende og selvforstærkende  for de strukturelt indlejrede eksklusionsprocesser, som tilmed bliver godt hjulpet på vej af en tiltagende materiel og værdiforfladiget verden hvor liberalistiske myter om at nogen er mere lige end andre trives i bedste velgående.

 Hvis vi vil gøre op med ulighed må vi fjerne dens grobund i samfundet.

Grobunden for, hvordan vi senere i livet, i børnehaven, skolefritidsordningen, i skolen, på uddannelsesinstitutioner og senere i voksenlivet, ser på, behandler, tænker om og forstår os selv, hinanden og andre mennesker, skabes allerede i den spæde socialisering i vuggestuernes små grupper af vaklende nye unikke verdensborgere.

Her finder der basale og nødvendige identitets – og socialiseringsprocesser sted, som hjælper barnet til, gennem barndommen, at udvikle og erkende den identitet, som barnet senere i voksenalderen skal bygge resten af sin tilværelses fundament op på.

Et af de steder hvor man kan forhindre reproduktionen af social ulighed og social arv, er ved at se på fænomenet mobning. Et tema som desværre ikke er nævnt i SF’s oplæg til Fremtidens folkeskole. Mobning er ikke ”kun” en meget nedbrydende og ondskabsfuld adfærd overfor et andet menneske, mobning er et middel til at konservere den sociale ulighed og videreføre negativ social arv.

En holdning må der til

Ved at sætte massivt og tydeligt ind overfor mobning vil man kunne afhjælpe mange af de mekanismer der (også) ligger bag triste samfundstendenser som stigende selvmordsrater, flere og flere psykisk syge eller støttekrævende børn og unge, social ulighed og negativ social arv. Man ville med en lovgivning på området kunne give håb til alt for mange, de ensomme og dybt ulykkelige ofre for denne psykiske terror – de børn og voksne som ikke har et rum hvor de kan være, udvikle sig og vokse som unikke individer, fordi de ekskluderes og brydes psykisk ned af deres omgivelser/ gruppen/ systemerne. Mange børn tabes bogligt når de udsættes for massiv mobning og også her vil der være gevinster at hente, ved at have en konkret antimobning politik på børne/ unge/ familie – og skoleområdet.

Hvis man ønsker at skabe et samfund hvor der er solidaritet, bæredygtighed og fællesskab, må vi allerede fra starten af sætte ind overfor mekanismer og årsagssammenhænge der fører til mobning og anden social eksklusion

Lærer ingen helt fra starten af at udfylde rollen som bøddel og lærer ingen fra starten af at udfylde rollen som offer, så kan vi vinde meget som samfund, for så bliver der plads til at den ægte indefra kommende og varige folkelige socialisme, på sigt kan vokse naturligt frem i blandt os. 

Støt underskriftsindsamlingen mod mobning på http://www.lovgivmodmobningnu.skrivunder.dk

Læs mere under "Et ægte opgør med den voksende ulighed.." her på siden.