Trafikpolitik på den realpolitiske dagsorden
4. jun 2008 15:18, Mette Valentin
Jeg tilhører selv en af dem der ikke har for vane at springe bestrejstret op af stolen ved muligheden for at diskuttere emnet Trafikpolitik. Jeg har dog på det seneste, i lyset af de aktuelle udfordringer og barrierer der er for en adækvat og bæredygtigt logistisk infrastruktur, ændret mening om hvor interessant det er eller ikke er at diskutere Trafikpolitik. Det er nemlig ikke bare interessant og relevant at diskutere Trafikpolitik- det er ganske enkelt nødvendigt, hvis en sammenhængende og ikke mindst bæredygtig infrastruktur skal sikres på sigt. (Der sigtes her på såvel erhvervsmæssig infrastruktur som kollektiv trafik).
Jeg tror det er meget vigtigt at tænke nye og innovative tanker ind i fremtidens trafikpolitiske dagsorden, så såvel infrastruktur som miljø tilgodeses i så høj grad, som overhovedet muligt. Disse tanker skal efter min overbevisning, formuleres og prøves af, i en stadig pågående dynamisk proces mod at få skabt så ideelle trafikpolitiske visioner som det realpolitisk set er muligt konkret efterfølgende at implementere, indenfor eller i forlængelse af de allerede eksisterende strukturer og ikke mindst de lovgivningsmæssige rammer.
Der er brug for helhedsorienterede løsninger, markant bedre og billigere kollektiv trafik, udbygning af godsbanenettet frem for veje, og sidst men ikke mindst synes jeg vi skal løfte blikket ud over andedammen og italesætte fremtidsvisionen for hele den globale infrastruktur og logistik- der foregår efter min overbevisning, rigtigt meget molboarbejde og der er for mig at se udtalte flaskehalse, hvor en effektivisering hindres af fastlåste tankebaner og forestillinger omkring den Trafikpolitiske fremtidsvision.
Trafikpolitik må på den realpolitiske dagsorden - og Trafikpolitik må gøres vedkommende og relevant for den enkelte borger gennem tydeligt eksemplificeringer af fordele og ulemper.
