Smartlog v. II » Valentins Hjerterum » negativ social arv
Opret egen blog | Næste blog »

2500 børn ringede om mobning....

28. maj 2008 23:02, Mette Valentin

Vidste du at der alene i 2007 var 2500 børn der ringede ind til Børns Vilkårs Børnetelefon, for at tale om mobning. 2500 !!! Hertil kommer så det sandsynligtvis langt større skyggeantal af børn som vi ikke ved bliver mobbet fordi de ikke kan, tør eller må ringe til børnetelefonen.

 

Mobning er et meget konkret problem for rigtigt mange børn og unge. Mobning er ikke ”kun” en meget nedbrydende og ondskabsfuld adfærd overfor et andet menneske, mobning er et middel til at konservere den sociale ulighed og videreføre negativ social arv.

Mobning skader såvel mobber som den mobbede, og mobning skader ikke mindst kulturen (stemningen og trivslen/ trygheden bland de øvrige børn i børnegruppen,  børn som entet er aktive eller passive mobbere, eller for bange til at blande sig).

 

Alle er enige om at mobning er uacceptabelt, og mange steder griber man da også ind, der kører kampagner og projekter som er meget rørende og gode, men jeg mener, at vil man virkeligt have fat om nældens rod, må man lovgive og dermed sikre en tryg og rummelig hverdag for alle vores børn og unge, i institutioner og skoler.

Mobning starter mange gange allerede i vuggestuen, hvor de normative børn ekskluderer de børn der falder udenfor normen. Denne adfærd med at ekskludere dem der ikke ligner og bekræfter os selv, er i følge sociologerne nærmest en primitiv biologisk mekanisme, hvis oprindelige formål var, at sikre gruppens beståen, vækst og status. Når børn mobber og fryser nogen ude, gør de det helt og aldeles uden at kunne forstå omfanget af konsekvenser for både dem selv, den det går ud over og børnegruppen overordnet set.

Børn der er vidne til mobning frygter ofte selv at blive sat i samme situation, og de er udviklingsmæssigt rent emotionelt et sted, hvor empati og medfølelse endnu har et snævert fokus og langt fra er veludviklede personlige kvaliteter. Det betyder dog ikke, at vi ikke kan lære vores små poder allerede fra starten af, at være nogle tolerante og rummelige mennesker, med respekt for såvel egne som andres meninger. Det er jo i denne alder de første grundsten i den senere sociale identitet opbygges – og hermed bliver de første fastforankrede forestillinger om ens evne til, mulighed for og succes med at socialisere, udtrykke sig, og føle fællesskab på godt og ondt, allerede cementeret her

Vores børn lytter utvivlsomt til og ser på alle deres voksne, og lærer af hvad vi gør, hvordan vi taler, tænker og ter os overfor hinanden, og andre mennesker, nære som fjerne. Denne adfærd kopierer de og transformerer den til en del af deres identitet, fordi barndomsårenes største sårbarhed netop er en ubevidst men konstant søgen efter sin egen unikke identitet, på godt og ondt. 

En meget overvejende del af identitetsudvikingen og den individuelle sociale forankring finder  psykologisk set sted i alderen 3 - 14 år. Herefter ser man at den indlærte adfærd  fortsætte i voksenalderen, dog oftest i mere sublime former, men med mindst lige så stor skadevirkning

Generelt synes jeg at se, at der er en stigende tendens til at være hårde ved hinanden både på arbejdsmarkedet og i skoler/ på institutioner, og det synes at være en kultur som accepteres som værende ”En nødvendig del af tiden vi lever i”, men sådan mener jeg ikke det er. Det er noget vi alle hver især vælger til og fra, sådan er det. Der er desværre øjensynligt blot lidt for mange der vælger det til, og lader stå til.

Ved at sætte massivt og tydeligt ind overfor mobning vil man kunne afhjælpe mange af de mekanismer der ligger bag triste samfundstendenser som stigende selvmordsrater, eksistentiel ensomhed, flere og flere psykisk syge, kriminelle, utilpassede eller støttekrævende børn og unge, dårlig indlæring og fejludvikling, stigende social ulighed og decideret eksklusion. Meget kan vindes – intet tabes – ved at lovgive mod mobning – og dermed sikre en effektiv og stadig indsats mod at det finder sted - sålænge det findes – findes der mekanismer som skaber social ulighed og dybe ar på sjælen, allerede fra den tidlige barndom af. Det kan vi ikke være bekendt.

Vi skal altså passe ordenligt på børnene og de unge, vi er nødt til politisk at påtage os vores ansvar overfor børnene, og en gang for alle sikre børn og unge en tryg og rummelig institution og skole - uanset hvilken institution og skole der så er tale om.

Læs mere på Børns Vilkårs hjemmeside og Sammen mod mobning kampagnen, som du finder links til ude i højre side af bloggen her. Du kan også læse meget mere under sider : Om Mobning. God fornøjelse !!

Støtter du en lovgivning så klik ind på www.lovgivmodmobningnu.skrivunder.dk og støt op om initiativet og initiativgruppen : Lovgiv mod mobning nu - som netop nu er ved at filme en TV2 Fyn udsendelse med titlen "Min sag : Initiativgruppen Lovgiv mod mobning nu" 

P.S : Initiativgruppen søger efter en (VKO) politiker som er imod lovgivning på området, men gerne vil fortælle initiativgruppen om hvorfor, hvilke barrierer det er man ser for en lovgivning og hvordan man ser på mobning i det hele taget. Initiativgruppen har allerede aftalt interview med en folkevalgt SF'er på Christiansborg, som er for en lovgivning mod mobning.

 

” Danmark krænker fattige børns basale rettigheder”

15. apr 2008 07:27, Mette Valentin

Til trods for at der findes en række bestemmelser i såvel love, som konventioner og erklæringer (som er gældende her i landet) hvori man kan læse at børn har RET til at blive beskyttet mod at være fattige, og at børn har RET til at få en sund, tryg, omsorgsfuld og udviklende barndom, lever der helt faktuelt børn i Danmark som er reelt fattige. Mange. Alene i København lever der 6000 reelt fattige børn. Herudover findes der en ikke nærmere redegjort kæmpestor gruppe af fattigdomstruede børn
 
Det kan ikke være rigtigt at uskyldige børn skal pålægges denne fattigdom, med negativ social arv og et markant forringet livs – og udviklingspotentiale til følge.
Jeg ønsker at vi som samfund til enhver tid skal værne og beskytte børnenes leve – og livsvilkår, noget der næppe er mange der er uenige med mig i.

Børnenes rettigheder krænkes 

Danmark ratificerede med stolthed FN’s Børnekonvention i 1991. I Børnekonventionen står der blandt andet at børn har ret til social sikkerhed (artikel 26), en ordentlig levestandard (artikel 27) og uddannelse (artikel 28).
Men det får de fattige børn i Danmark ikke. Vi krænker altså som samfund, helt basalt børnenes rettigheder, ved at tillade at børn udsættes for fattigdom og dens følger. Det synes jeg er meget trist. Disse børn og familier lever under nogle vilkår og forhold vi ganske enkelt ikke kan være bekendt.
Der er helt akut behov for at der sættes ind med konkret hjælp til disse børn, de har ret til og krav på at vi som samfund beskytter og understøtter deres trivsel og tarv, og det sker ikke i øjeblikket.
Børn har grundlæggende krav på samfundets beskyttelse og støtte, både etisk og juridisk set, det står blandt andet at læse i vore børnelov, forældreansvarslov, servicelov, og i internationale konventioner som f.eks FN’s børnekonvention. 

I formålet med den særlige støtte til børn og unge i Lov om social service (§ 32, stk. 1) hedder det at :

"Opgaven i det sociale arbejde med de svagest stillede er at give hjælp, når problemerne opstår, således at den fortsatte personlighedsudvikling, og de fremtidige livsmuligheder, ikke lider skade. Hjælpen skal gives så " de på trods af deres individuelle vanskeligheder, kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende" 

Men det sker ikke. Tværtimod fratager regeringen i øjeblikket barnets forældre deres solidariske ret til at kunne varetage deres børn tarv og trivsel, og samtidigt øges antallet af familier der er på kontanthjælp, ramt af 300 timers reglen, eller på starthjælp, med andre ord familier som skal leve i reel fattigdom, i dagens rige samfund.
 

Flerspektret fattigdom rammer hårdt


Disse børn er som deres forældre, først og fremmest materielt og økonomisk fattige, men den fattigdom de mærker mest gennemgribende og destruktivt i deres liv, er den sociokulturelle, helbredsmæssige uddannelses- og omsorgsmæssige flerspektrede fattigdom. 
 
     Det er denne flerspektrede fattigdom der langsomt men sikkert destruerer troen på dem selv, fællesskabet, solidaritet, og verden, i  børnenes spirende personlighed. Disse børn får tilmed et forringet helbred, og en markant øget risiko for sygdomme, skavanker og lidelser, og de kan forvente at leve dårligere, med flere sociale problemer som voksne, idet den negative sociale arv ved socioøkonomisk fattigdom er meget markant, og forskningsmæssigt påvist og påpeget som en helt reelt trussel for sammenhængskraften i fremtidens samfund.

Det er derfor afgørende nødvendigt at vi sætter ind, som samfund, overfor fremkomsten af fattigdom, både i forhold til de voksne, og i forhold til de børn som bliver bærere af den negative sociale arv.

6000 reelt fattige børn i København


En opgørelse har for nylig vist, at der i København lever hele 6000 børn som er reelt fattige – tallet på landsplan kendes desværre ikke da Københavns kommune, efter direkte pres fra SF, som den eneste kommune i landet, har indvilliget i at belyse og forholde sig til, hvor mange af byens borgere der kan betragtes som værende reelt fattige.
Set i lyset af tallene fra København, dukker der dog nogle konturer op, som tyder på at der lever op mod 36.000 reelt fattige børn i Danmark –  det kan vi som samfund ganske enkelt ikke være bekendt.
Der er mange forskellige årsager til at man bør bekæmpe fattigdom hos børn, først og fremmest skal man gøre det for at beskytte børnene og give dem optimale muligheder for udvikling, vækst og læring, såvel psykologisk som socialt og rent intellektuelt. 

Fattige børn får sjældent en uddannelse


Danmark ønsker jo at uddanne flere – bedre, mere, men sålænge de fattige børn hægtes af allerede tidligt i barndommen, på grund af de eksklusionsmekanismer fattigdom repræsenterer,  reproducerer vi som samfund ikke alene fattigdom, men herunder også store forsørgelses, sundheds og sociale udgifter i kølvandet af fattigdommen.
 En meget stor del af de børn der vokser op som fattige, kan, hvis ikke de understøttes og der kompenseres på anden vis fra samfundets side af, med meget stor sandsynlighed se frem til et voksenliv med væsentligt færre muligheder og væsentligt flere begrænsninger end de børn der vokser op under adækvate socioøkonomiske kår.
Det er en trist statistik. Det må og skal der gøres noget ved.

Ikke et eneste af disse børn fortjener at være fattige, ikke på nogen måde, de fortjener omsorg, beskyttelse og kærlighed, præcis ligesom alle andre børn, noget Danmark da også gerne profilerer sig på at være forkæmper for, ude i verden.


Herhjemme i andedammen ser det ikke helt så ideelt ud. 
 

Det håber jeg at vi får vores ansvarlige politikeres øjne op for, så vi i fællesskab kan sætte ind og understøtte disse børn både helt akut og på længere sigt, ved gennem lovgivningen at sikre, at de børn, hvis forældre lever under de laveste indkomster i overførselsindkomstgruppen, ydes særlig hjælp og understøttelse.

SF's forslag til en akut indsats

SF kom i sidste uge med et udspil til en akutindsats overfor disse børn, det håber jeg at vores meget dygtige Ôzlem Cekic (MF for SF & Socialordfører)  med resten af SF's store folketingsgruppe i ryggen, formår at opnå flertal for i folketingssalen. Der må og skal fokus på den øgede ulighed og fattigdom i Danmark, det må og skal på den politiske dagsorden, hvilket også SF fortsat kæmper meget hårdt for.

Fremtidens Danmark er i SF's vision et sted hvor hverken børn, voksne eller familier skal leve i og med fattigdom - social ulighed og negativ social arv - et samfund hvor vi lever i respekt, tolerance og rummelighed i en fælles konsensus om fællesskabets ydre frie og demokratiske rammer.