Debatindlæg i debatten om de gule fagforeninger
20. maj 2008 07:07, Mette Valentin
En illusorisk frihed
Regionsbestyrelsesmedlem for SF Syddanmark
Eva Rehr (Min "moddebattør" i debatten der kører i øjeblikket i Fyens stiftidende, Eva Rehr er fra de Frie Funktionærer) har jo uden tvivl ret i, at på den korte bane er fordelene ved de frie fagforeninger svære at overse for den enkelte lønmodtager, som naturligt nok føler sig fristet af det, der her og nu giver kontante fordele, men det er en illusion, at det på den lange bane fortsat vil være en fordel, at vores lønmodtagere organiserer sig i uafhængige frie fagforbund, og argumenterne herfor er mange.
Det er jo indlysende, at op mod fem millioner frie fagforbund ikke kan opnå en solidarisk og bæredygtig overenskomst for lønmodtagerne på det danske arbejdsmarked.
De rettigheder og fordele, der opnås på den korte bane, står aldrig mål med den tryghed og solidaritet, der som følge heraf opgives og lukkes ud af bagdøren i minimalstatens hellige navn.
Problemets kerne er, at man vil lukke øjnene over for de tendenser og den samfundsudvikling, som f.eks. de frie fagforbund, privathospitaler osv. støtter via deres eksistens og fremvækst i det danske samfund.
Man vil tro, at det bare er myter og skræmmebilleder fra oppositionen, der føres frem, når solidariske og humanistisk indstillede borgere og politikere argumenterer og advarer imod konsekvenserne af denne udvikling, men det er desværre ikke bare myter, men helt aktuelt det samfund, vi er ved at forme med eksplosivt øget privatisering og individualisering - nedbrydning af den offentlige sektor og et stadigt voksende skel mellem rig og fattig.
Frihed og personlig udfoldelse er uomtvistelige og meget vigtige dimensioner, som vi som samfund naturligvis skal understøtte og opdyrke, men der er nogle kerneområder i den offentlige sektor og på det danske arbejdsmarked, som mister både sammenhængskraft og styrke ved, at der privatiseres og individualiseres.
Det har faktisk ret fatale konsekvenser for vores samfund på sigt. USA er et udmærket eksempel på denne uigennemtænkte og illusoriske timelige frihed, som i virkeligheden trællebinder fremtidens lønmodtagerne i et uoverskueligt og usolidarisk virvar af tilbud om alt fra arbejdsløshedsforsikring til sygdom. Et virvar hvor samfundets mest udsatte og svage grupper bliver meget hårdt ramt, og hvor uligheden i samfundet fortsat vokser.
