Vi skal tage pædofiliangsten meget alvorligt - og behandle den.
4. mar 2008 11:54, Mette Valentin
Der er i øjeblikket en debat om at der er tendenser til hysteri omkring pædofili - hysteri som gør at mange fagfolk og forældre (særligt fædre)ikke kan agere og opføre sig frit og naturligt sammen med deres børn - i forhold til deres børn etc. og dette altså af frygt for at barnet eller andre voksne skal misforstå ens adfærd som værende pædofil.
Det er og bliver efter min overbevisning, grundlæggende altid børnene/ ofrene som skal og må stå forrest og have det største hensyn til sit tarv varetaget af de omsorgspersoner og det samfund som i hhv. højere og mindre grad har et medansvar for barnets udvikling, vækst og trivsel.
Det er utroligt svært at komme i en konstruktiv dialog med de stærke og nærmest biologisk forankrede følelser som en normal forælder styres af, når han/ hun frygter eller måske ligefrem konkret formoder, at deres barn er blevet forulempet/ skadet eller udsat for noget, der ALDRIG bør ske, for hverken børn eller voksne (læs seksuelle overgreb/ pædofili).
Men jeg tror det er nødvendigt at få en dialog i gang omkring denne tiltagende angst for at vores (og andre) børns omsorgspersoner i virkeligheden er pædofile - vi må have fakta - eksperter - empiri og helt centralt dialog på banen, hvis ikke denne pædofiliangst skal medføre at vi i det offentlige rum/ samfundet bliver stadigt mere mistroiske og egoistiske overfor hinanden, af angst for at blive misforstået for at være pædofil.
Jeg tror det er et tabu vi må blive bedre til at diskutere og forstå, tendenserne til pædofoliangst, for det er vores børn, vores tryghed og vores fundamentale tillid til hinanden der lider skade ved at vi ikke tager os af det, og med et populært udtryk kommer ind i kampen.
