Smartlog v. II » Valentins Hjerterum » diverse
Opret egen blog | Næste blog »

KL åbner døren for minimalstaten

17. jun 2008 10:36, Mette Valentin

KL har netop underskrevet en aftale om kommunernes økonomi i 2009 - en aftale som vel selv det mest lalleglade og optimistiske menneske vil have svært ved at finde noget positivt i - en aftale der kort sagt sætter endnu en dynamo i gang i den accelererende proces mod at omdanne vores velfærdssamfund til Venstres ideal om en minimalstat.

Kommunernes økonomi ligger i forvejen underdrejet og er mildest talt inadækvat i forhold til de reelle behov. Så det er meget mærkeligt at KL lader sig overtale nu igen, og resultatet - det kan kun blive øget ulighed, fattigdom og social deroute for marginaliserede og udsatte grupper i samfundet.

Da manglende ressourcer betyder at der ikke er råd til forebyggelse, vedligeholdelse, udvikling og forbedringer - skattestop, service - udgifts - og anlægsloft forhindrer kommunerne i at føre virksomhed, og herudover er det vi kalder for "Den sociale lovgivning" gennem de sidste 7 - 8 år, blevet filtret så grundigt ind i den førte beskæftigelsespolitik, at det har medført at det i dag er stort set umuligt at få hjælp af den offentlige forvaltning, til andet end beskæftigelse og beskæftigelsesfremmende aktiviteter.

Nu er det desværre sådan at beskæftigelse langt fra er det eneste problem borgere henvender sig med, lever med eller støder ind i.

På børn - og ungeområdet har mange af landets kommuner allerede i år meldt ud, at de har store budgetoverskridelser på området, som følge af strukturreformens dønninger. Børn og ungeområdet får dog heldigvis mediemæssig stor bevågenhed, da der her er mange følelser der bringes i kog, men desværre forbliver denne bevågenhed på et overfladisk niveau, hvor tilsyneladende velmenende floskler om at anbringelser er den evigt saliggørende løsning af børne/ familiesager gør det yderst vanskeligt at komme til at snakke om indsatsområdets reelle barrierer og udfordringer.

Faktum er nemlig at anbringelser i langt de fleste tilfælde IKKE løser problemerne - tværtimod. Det er der flere årsager til. Anbringelsesstedernes kvalitet er mildest talt tvivlsom, såvel børn som forældre skades af at blive skilt ad som familie, medmindre der er tale om de meget få absolut ressourcefatttige og meget problemtunge familier - i langt de fleste tilfælde vil et egentlig familiearbejde være den rigtige løsning, men det er dyrt, kræver ressourcer, veluddannet personale og ikke mindst tålmodighed med processen - en anbringelse er både hurtigere og viser resultater her og nu ( Problem : Mor og far mangler forældreevner på nogle områder - Løsning : Barnet fjernes fra hjemmet ")Men desværre standser mange med at tænke allerede her - for Hvad skal de anbringes til., Hvordan vil man hjælpe dem med at få et godt liv i anbringelsestiden - og hvad skal målet være - at straffe børn og forældre - at hjælpe dem - eller ?

Med den nye aftale bliver det ikke længere et spørgsmål om at slukke omsiggribende brande med 1 eller 2 glas vand, men om at lade branden brænde ud, glassene er nemlig tomme nu og kommunerne er som regionerne på vej til helt reelt, blot at være boksebold for regeringens uanstændige socialpolitik !!

KL svigter befolkningen, kommunerne og fremtiden - ingen tvivl om det - for med denne øvelse er døren til minimalstatsdanmark blevet åbnet på vidt gab.

Læs mere på :

http://politiken.dk/politik/article524462.ece

Brugernes Bazar 2008

15. jun 2008 10:08, Mette Valentin

Der afholdes hver år en landsdækkende bazar for alle Danmarks socialt udsatte, hjemløse og marginaliserede borgere - bazaren kaldes for "Brugernes Bazar" og arrangeres af Rådet for socialt udsatte sammen med de landsdækkende brugerorganisationer som SAND, LAP og SVID. De sidste 3 år har Bazaren været afholdt i Kongens Have, i Odense. Det var også her bazaren løb af stabelen i år, det var i går, lørdag 14. juni.

Årets tema var : "Brugeren som ekspert i eget liv".

Der kommer politikere, brugerorganisationer, væresteder og ikke mindst brugere af disse steder på bazaren, hvor der også bydes på gratis morgenmad, kaffe, lækker frokost, og aftensmadsmadpakke, musik, underholdning og en hel masse andet.

Monique synger på Bazaren 2008

Det er brugernes dag, og brugerne nyder det i fulde drag, ingen tvivl om det. Fra SF kom Pernille Frahm og deltog i paneldebatten, hvor brugerne fik mulighed for at stille spørgsmål direkte til politikerne.

Pernille Frahm kom til brugernes bazar 2008

Pernille understregede at man ikke både kan få skattelettelser og mindre ulighed på en og samme gang. Fra de radikale, socialdemokraterne, SF og enhedslisten var der ikke noget at tage fejl af. Vi må og skal have en anden regering hvis de allermest syge, udsatte og ekskluderede borgere skal have chance. Sådan er det, desværre, men de kæmper, oppositionen, og gør hvad de kan.

PF fra SF på Bazar 2008

DSH Odense stiller hvert år op med frivillige der har meldt sig til at servere og rydde op, samt tale med brugere og hjælpe dem med at mødes på tværs af de sædvanlige fællesskaber, hygge sig og ikke mindst, blive hørt. Jeg deltog i år i Bazaren for 2. gang, for DSH - O.

DSH frivillige ved Bazaren

Jeg lagde først og fremmest i år mærke til, hvor utroligt mange brugere der kom, næsten dobbelt så mange som i 2006, hvor jeg senest deltog. Elsesmindes produktionshøjskole stod for en utrolig lækker frokost, hvor vi endte med at servere for hele 1000 brugere, og selveste Monique kom og sang for os - der var prominente politikere og talere og almindelige mennesker hvis nysgerrighed drev dem forbi. Til brugernes bazar er alle velkommen !!!

Alle er velkommen her

Efter bazaren var slut, og vi havde ryddet op, spurgte jeg formanden for rådet for socialt udsatte, Preben Brandt, om hvad han synes om dagens bazar.

Han svarede at det havde været en utrolig god bazar, brugerne er blevet meget mere aktive og vil gerne høres på denne dag, derfor var de også inde i selve teltet mere end ellers,i år.

udenfor teltet

Rigtigt mange brugere takkede mange gange vi frivillige for at vi var der, lyttede og så dem. Det har de brug for disse mennesker, og det skærer mig til stadighed i hjertet at høre deres rystende skæbnehistorier fra kanten af samfundet. Jeg røres også dybt at den ægthed mange af disse brugere efter rigtigt mange år i systemet, når frem til - i forhold til sig selv. Det er nemlig kendetegnende at når først der er gået tilpas langt tid, når nogle har ramt bunden og været der rigtigt længe, så sker der noget i dem, hvis de overlever det. Så ser de livet og sig selv i et andet lys. Men det forsvinder problemerne ikke af. Det bliver bare sværere at få hjælp.

i teltet

Det er et meget hårdt liv disse brugere har, og jeg synes ærligt talt at den ene dags arbejde er forsvindende lidt at give dem, det er faktisk ligefrem en fornøjelse også. Det er hyggeligt, lærerigt og utroligt vigtigt at møde brugerne og høre på dem, se verden gennem deres øjne, og forstå hvor det er de står, i livet, samfundet og verden. Se både glæden og smerten på denne dag.

Brugerne danser til Monigue - Bazar 2008

Brugernes Bazar er brugernes dag - Brugernes stemme !!!

Fredag den 13 : Skrækscenarioet bliver til virkelighed i dag

13. jun 2008 11:03, Mette Valentin

Det er fredag 13. juni i dag - en historisk trist dag, hvor vores regeringsparti Venstre officielt (og med en endda ikke ubetydelig grad af stolthed) har meldt ud, at den offentlige sektor skal privatiseres - alle offentlige opgaver skal i udbud - velfærdsdanmark ophæves med øjeblikkelig virkning - i det hellige mammons ukrænkelige navn !!

Det er ærligt talt da lige til at tude over - jeg bliver oprigtigt vred, ked af det og frustreret over det der nu sker - den endelige implementering af minimalstatsdanmark, velfærdssamfundets endegyldige exit via et brud på den fundementale solidariske aftale, som hele vores land og kultur er bygget op over gennem de sidste 350 år. Men det sker nu, det jeg har frygtet og set komme. Jeg har frygtet det og ofte på min blog, i debatindlæg, læserbreve osv. advaret om at jeg har set det her komme  med stadigt voksende hastighed og styrke, gennem de seneste 8 år.  Alligevel har jeg dog, optimist jeg er, levet i og med et stille håb om, at oppositionen og de øvrige partier udenom Venstre vil standse en sådan fatal og irreversibel udvikling, såsnart den bliver tydelig nok for alle.

Jeg håber at der vil komme en meget kraftig folkelig og politisk protest mod dette fatale kursskifte for demokratiet og velfærdssamfundet Danmark - jeg håber i de næste dage her at se generalstrejke, mistillidsvotum i FT, international kritik, folkevalgte i kommuner og regioner der i fællesskab og samlet protest smider håndklædet i ringen og melder ud, at regeringen har gjort den offentlige sektor til en multihandicappet og plejekrævende størrelse som gennem de seneste frontalangreb er blevet decideret ufunktionsdygtig og lammet - at det trygge fundament fjernes og at gulvtæppet (som i forvejen var ret hullet efter mange og gentagne frontalangreb) med øjeblikkelig virkning trækkes væk under velfærdsdanmark.

Det er i sandhed en meget trist og en meget meget alvorlig dag for vores samfund. Ingen fredag 13, film har kunnet skræmme og demonstrere maridtsagtige tilstande i den virkelige virkelighed som Venstres udmeldinger gør det i dag, ingen Freddy har kunnet skræmme mig som Venstre gør det, med deres politik - de ødelægger vores samfund og vores unikke velfærdsmodel, og fører vores land ud på en kurs der har yderst dystre udsigter. Det er jo lige til at tude over, men det gør jeg ikke. Jeg bliver sur og vred og får endnu flere kræfter til at kæmpe med i kampen for at få stoppet regeringen og Venstres hærgen i vores skønne land - der er kun en dagsorden her fra, og det er kampen om at få regeringen og Venstre ned fra magtens trone. De ødelægger jo vores land !!! Det er lige til at tude over er det, men det skal vi ikke - Vi skal give dem kamp til den bitre ende, ikke kun til stregen - det her er yderst alvorligt - og protesten kan efter min mening SLET IKKE BLIVE HØJ NOK !!!!

Vanvittig dyremishandling - igen !!!

12. jun 2008 07:41, Mette Valentin

En af de store formiddagsaviser bragte onsdag 11 juni, en historie om en drægtig kat, som var blevet groft mishandlet da den var i færd med at føde sine killinger. Mishandlingen fandt sted ved at misæderen stak en bambus pind ind i kattens kønsåbning og igennem kattens indre, pinden stak ud af kattens ryg i den anden ende - en af kattens killinger blev samtidigt spiddet, men katten overlevede - rent fysisk. Den havde selv formået at slæbe sig hjem til sine ejere, som naturligvis var blevet forfærdede, oprørte og vrede, og straks sørgede for at få katten til dyrlæge og under behandling. Psykisk står det dog ikke så godt til - katten har forståeligt nok mistet tilliden til mennesker efter denne oplevelse.

Historien om denne stakkels kat er bare en i en stadig stigende række af rystende historier om dyremishandling - for et par uger siden var en hundehvalp blevet hængt i et træ i Nyborg, men den blev heldigvis reddet, og rækken af dokumenteret dyremishandling er lang - se selv mere på www.dyrenesbeskyttelse.dk

Jeg væmmes og bliver oprigtigt vred og forarget over denne udvikling - det er simpelhen under al kritik !!!! Føj for pokker !!! Hvor er det utroligt trist og trøstesløst at være vidne til at dyremishandling oftere og oftere finder sted i vores samfund, jeg undrer mig, væmmes og forsøger at forstå.

Så jeg spørger og bliver spurgt : Er det mon knaphedstyranniet der hersker - Er det den stigende individualisering ? Eller er det måske værdiudlejringen vores samfund udsættes for gennem en vedvarende og kontinuerlig inhuman og uanstændig politik fra VKO blokken ? Måske det "bare" er endnu et udslag af, at samfundets svageste grupper (børn, ældre, syge osv) i højere og højere grad overlades til sig selv og private menneskers velvilje, hjælp og støtte ? Måske dyrene står nederst på regeringens prioriteringsliste - og måske - bare måske - kan det ske, at  dyrevelfærd kun er vigtig og essentiel, når man skal sluge stemmer og vinde taburetter ?

Uanset hvad der ligger til grund for at vi som samfund ikke i langt højere grad straffer dyremishandling, må og skal det under alle omstændigheder stoppes - først og fremmest skal dyrene beskyttes ordenligt - de har brug for kontrol og opfølgning med den lovgivning som skulle forestille at beskytte dem - hvad skal vi med love der beskytter dyrene hvis ikke disse love bliver kontrolleret, efterprøvet og håndhævet med ufravigelig konsekvens ? Er loven om dyrevelfærd blot et stykke valgflæsk ? Det håber jeg sandeligt ikke. Det er jo komplet vanvittigt - denne mishandling - vi skal da beskytte og værne dyrene - ikke mishandle dem - det tror jeg faktisk at mange kan være enige i. Men skal dyremishandling stoppes, må der jo ressourcer til at følge op på lovgivningen og sætte ind med en effektiv indsats overfor truede eller mishandlede dyr. Der skal være klare og tydelige konsekvenser af dyremishandling - der må ikke være et gran af tvivl om, at dyremishandling er noget samfundet sætter hårdt ind overfor for - og derfor mener jeg at der bør indføres straffe som medfører at dyremishandlere idømmes skyhøje økonomiske sanktioner og bøder - og i særligt grove tilfælde evt sammen med et langt ophold på hotel Gitterly.

Dyrevelfærd og dyremishandling må på den politiske dagsorden - ikke kun når det drejer sig om svinetransporter og produktion af kød, pels og huder, men for pokker da også når det drejer sig om kæledyr. Nu kan det altså være nok, udviklingen må og skal stoppes - og det kan kun gå for langsomt !!!

Danisco har ikke et juridisk ansvar - men ansvar det har de !!!

8. jun 2008 21:50, Mette Valentin

Det kom i dag søndag 8. juni frem, at Danisco i 60'erne og 70'erne tav med en konkret viden om at deres ansatte havde et kviksølvniveau som var 28 gange over grænseværdien !!! De ansatte troede sig trygge netop fordi der blev taget urinprøver rutinemæssigt på Grindstedværket, hvor kviksølvforgiftningen helt konkret fandt sted. Desværre er det sådan at Danisco nu 30 - 40 år senere, i følge dansk lov, ikke længere er juridisk ansvarlig overfor de tidligere kviksølvforgiftede medarbejdere. Medarbejdere der alle er blevet alvorligt syge og oplever markante følger af forgiftningen.

Danisco slipper øjensynligt med nogle erstatninger i sagen - Daniscos direktør anbefaler selv på P4 i dag, de tidligere medarbejdere at søge erstatning via en lægeerklæring (der påviser at kviksølvforgiftningen har fundet sted i den årrække hvor de var ansat på Grindsted værket, og ikke mindst at deres lidelser skyldes netop kviksølvsforgiftning og ikke noget andet) - det er jo umiddelbart meget sympatisk, at Danisco sådan af sig selv anbefaler de tidligere medarbejdere at søge erstatning, men man behøver jo kun at standse op et ganske kort øjeblik, før man indser hvad det egentligt er Danisco slipper for at tage ansvar for - hvad det i virkeligheden er lykkes dem at skjule længe nok til at det juridiske ansvar var blevet forældet. Det der er sket på Grindsted værket - det må jo aldrig ske, skaderne er irreversible og hvilken erstatning kan mon opveje det ? Jeg er mildest talt dybt forarget over Danisco, og det er jeg næppe ene om...

Det der er sket kan efter min bedste overbevisning sidestilles med mordforsøg og er helt konkret som minimum decideret skødesløs omgang med essentiel viden om personlige truende helbredsforhold - det er hvad Danisco har formået at skjule længe nok til, at vi som retssamfund nu ikke kan røre dem for det. Sådan bør det jo ikke være - det kan jo ikke være rigtigt at man bare kan skjule så groft et mordforsøg længe nok, så bliver sagen forældet og man er sluppet afsted med højst betænkelig - dybt bekymrende etisk og moralsk adfærd overfor sine ansatte - Danisco HAR et ansvar - og det bør de efter min overbevisning have lov til at mærke - gennem forbrugernes magt, og politisk pression.

I modsat fald giver vi som samfund køb på nogle meget basale borgerrettigheder, en grundlæggende tryghed og ikke mindst en stor del af vores lovsikrede retssikkerhedsprincipper - det må aldrig ske!!!

Det trygge fundament fjernes

5. jun 2008 12:13, Mette Valentin

Synspunkt bragt i Fyns Stiftidende, Torsdag 5. Juni 2008 

Vi lever i et samfund anno 2008, hvor problemramte børn og familiers vilkår, trivsel og rettigheder overhøres og underkendes i råbekoret af stærkere befolkningsgrupper, som med interesse og fagorganisationer i ryggen protesterer højlydt over den samfundsudvikling og de forvitrede problemkomplekser, som regeringen har sat i gang.

Det er af og til børnene, der råbes op om, men de helhjertede og velmente forsøg på at sætte børns vilkår på den politiske dagsorden, ender desværre ofte i forhastet og uigennemtænkt hovsa-lovgivning, som med afsæt i kritisable enkeltsager fjerner endnu mere at det trygge fundament, som udsatte og svage børn og familier i dagens Danmark mangler i himmelråbende grad.

Virkelighedens eksperter inddrages og høres ikke i de kritisable enkeltsager, og der synes at være efterhånden uoverkommelige udfordringer og barrierer på området, bl.a. på grund af socialrådgiveres tavshedspligt - økonomisk knæsatte kommuner, der ikke har råd til hverken at forvalte rigtigt, adækvat, helhedsorienteret eller for den sags skyld i tråd med lovgivningens grundlæggende værdier.

Socialrådgivere er underlagt et fuldstændigt absurd stort sagspres, der er øget bureaukratisering, kontrol og detaillovgivning som ændres og opdateres næsten dagligt, og hertil kommer, at kompleksiteten og forvitringen i de hjælpesøgende familiers problemkompleks tager til, så længe denne udvikling fortsættes.

Resultatet bliver overordnet set, at vi som samfund omsorgssvigter børnene og fratager dem muligheden for at få en barndom, hvor muligheder for leg, læring og udvikling i trygge rammer er en selvfølgelighed. Det kan vi ikke være bekendt. Vi kan gøre det meget bedre end det.

Det er helt afgørende nødvendigt, at vi på et politisk plan varetager børnenes vilkår og trivsel på en ansvarlig, helhedsorienteret og gennemtænkt måde.

Det er afgørende nødvendigt med en faktisk afdækning af barndommens tilstand anno 2008 - både for børn, der klarer sig godt og de, der ikke gør. Kun på baggrund af erfaringer og viden kan vi reelt tage stilling til, hvor slemt det ser ud, hvor store reformer der skal til.

Først og fremmest må de brande, der er blevet sat i gang af regeringens 300 timers regel, starthjælp og andre velfærdsforringelser over for samfundets udsatte grupper, slukkes.

Der må og skal gøres noget ved problemerne, for Danmark skal også være et godt, rart og trygt sted for de udsatte børn, og deres familier - både nu og i fremtiden. Andet kan vi ikke være bekendt.

Hvorfor fejre Grundloven ?

5. jun 2008 11:29, Mette Valentin

Som politisk engageret og aktiv på venstrefløjen i dansk politik er jeg ikke i tvivl om Grundlovens ufravigelige værdi som forankring for det næstekærlige og demokratiske samfund Danmark har mulighed for at være - og er i centrumvenstre visionen for vores samfund.

Men det er ikke alle der ved hvorfor Grundloven er vigtig at have og fejre - mange tror faktisk at Grundloven er et digert værk på flere tusinde sider som man skal have en akademisk eksamen for at kunne forstå - og andre igen argumenterer med at Grundloven er så gammel at den faktuelt realpolitisk set blot er et romantisk klenodie, en marionetfigur på lige fod med Kongehuset. Men sådan er det ikke. Al lov skal have hjemmel i Grundloven. Grundloven er det Danske demokrati's bærende vædimæssige fundament, som Uafhængighedserklæringen er det for USA.

Derfor skal vi alle vide hvad Grundloven er, hvad den repræsenterer og står for. Vi skal tage Grundloven med ind i den grundlæggende barnelærdom og ikke mindst med ind i den daglige bevidsthed, også på et politisk plan. Vi skal turde at diskutere, revidere og opdatere Grundloven, men vi skal gøre det med et højt etisk udgangspunkt der sikrer at de fundamentale værdier videreføres.

Det er Grundlovsdag hver dag vi bygger vort land med lov, for det er netop denne lov vores land bygger på. Men 5. juni samles vi og gør opmærksom på Grundloven, dens betydning, værdi og historie - det skal vi selvfølgelig blive ved med. Men der skal samtidigt sættes langt mere målrettet ind for at Grundloven bliver grundlæggende viden for alle - på linie med Dansk, Engelsk og Matematik.

Grundlovsdag er for mig, det danske Demokratis fødselsdag - værdiernes moder - og det skal da fejres - det er da meget god grund til at holde en folkefest 5 juni hver år - jeg vil bare ønske at flere var bevidste om hvad Grundloven er og Hvorfor vi fejrer den - og så ville jeg ønske at festen var større og mere samlet - som når Landsholdet i Håndbold kommer hjem med guld - Grundloven er jo i virkeligheden langt mere værd end guld - den er selve fundamentet for vores demokrati - det må vi aldrig glemme !!!

Trafikpolitik på den realpolitiske dagsorden

4. jun 2008 15:18, Mette Valentin

Jeg tilhører selv en af dem der ikke har for vane at springe bestrejstret op af stolen ved muligheden for at diskuttere emnet Trafikpolitik. Jeg har dog på det seneste, i lyset af de aktuelle udfordringer og barrierer der er for en adækvat og bæredygtigt logistisk infrastruktur, ændret mening om hvor interessant det er eller ikke er at diskutere Trafikpolitik. Det er nemlig ikke bare interessant og relevant at diskutere Trafikpolitik- det er ganske enkelt nødvendigt, hvis en sammenhængende og ikke mindst bæredygtig infrastruktur skal sikres på sigt. (Der sigtes her på såvel erhvervsmæssig infrastruktur som kollektiv trafik).

Jeg tror det er meget vigtigt at tænke nye og innovative tanker ind i fremtidens trafikpolitiske dagsorden, så såvel infrastruktur som miljø tilgodeses i så høj grad, som overhovedet muligt. Disse tanker skal efter min overbevisning, formuleres og prøves af, i en stadig pågående dynamisk proces mod at få skabt så ideelle trafikpolitiske visioner som det realpolitisk set er muligt konkret efterfølgende at implementere, indenfor eller i forlængelse af de allerede eksisterende strukturer og ikke mindst de lovgivningsmæssige rammer.

Der er brug for helhedsorienterede løsninger, markant bedre og billigere kollektiv trafik, udbygning af godsbanenettet frem for veje, og sidst men ikke mindst synes jeg vi skal løfte blikket ud over andedammen og italesætte fremtidsvisionen for hele den globale infrastruktur og logistik- der foregår efter min overbevisning, rigtigt meget molboarbejde og der er for mig at se udtalte flaskehalse, hvor en effektivisering hindres af fastlåste tankebaner og forestillinger omkring den Trafikpolitiske fremtidsvision.

Trafikpolitik må på den realpolitiske dagsorden - og Trafikpolitik må gøres vedkommende og relevant for den enkelte borger gennem tydeligt eksemplificeringer af fordele og ulemper.

2500 børn ringede om mobning....

28. maj 2008 23:02, Mette Valentin

Vidste du at der alene i 2007 var 2500 børn der ringede ind til Børns Vilkårs Børnetelefon, for at tale om mobning. 2500 !!! Hertil kommer så det sandsynligtvis langt større skyggeantal af børn som vi ikke ved bliver mobbet fordi de ikke kan, tør eller må ringe til børnetelefonen.

 

Mobning er et meget konkret problem for rigtigt mange børn og unge. Mobning er ikke ”kun” en meget nedbrydende og ondskabsfuld adfærd overfor et andet menneske, mobning er et middel til at konservere den sociale ulighed og videreføre negativ social arv.

Mobning skader såvel mobber som den mobbede, og mobning skader ikke mindst kulturen (stemningen og trivslen/ trygheden bland de øvrige børn i børnegruppen,  børn som entet er aktive eller passive mobbere, eller for bange til at blande sig).

 

Alle er enige om at mobning er uacceptabelt, og mange steder griber man da også ind, der kører kampagner og projekter som er meget rørende og gode, men jeg mener, at vil man virkeligt have fat om nældens rod, må man lovgive og dermed sikre en tryg og rummelig hverdag for alle vores børn og unge, i institutioner og skoler.

Mobning starter mange gange allerede i vuggestuen, hvor de normative børn ekskluderer de børn der falder udenfor normen. Denne adfærd med at ekskludere dem der ikke ligner og bekræfter os selv, er i følge sociologerne nærmest en primitiv biologisk mekanisme, hvis oprindelige formål var, at sikre gruppens beståen, vækst og status. Når børn mobber og fryser nogen ude, gør de det helt og aldeles uden at kunne forstå omfanget af konsekvenser for både dem selv, den det går ud over og børnegruppen overordnet set.

Børn der er vidne til mobning frygter ofte selv at blive sat i samme situation, og de er udviklingsmæssigt rent emotionelt et sted, hvor empati og medfølelse endnu har et snævert fokus og langt fra er veludviklede personlige kvaliteter. Det betyder dog ikke, at vi ikke kan lære vores små poder allerede fra starten af, at være nogle tolerante og rummelige mennesker, med respekt for såvel egne som andres meninger. Det er jo i denne alder de første grundsten i den senere sociale identitet opbygges – og hermed bliver de første fastforankrede forestillinger om ens evne til, mulighed for og succes med at socialisere, udtrykke sig, og føle fællesskab på godt og ondt, allerede cementeret her

Vores børn lytter utvivlsomt til og ser på alle deres voksne, og lærer af hvad vi gør, hvordan vi taler, tænker og ter os overfor hinanden, og andre mennesker, nære som fjerne. Denne adfærd kopierer de og transformerer den til en del af deres identitet, fordi barndomsårenes største sårbarhed netop er en ubevidst men konstant søgen efter sin egen unikke identitet, på godt og ondt. 

En meget overvejende del af identitetsudvikingen og den individuelle sociale forankring finder  psykologisk set sted i alderen 3 - 14 år. Herefter ser man at den indlærte adfærd  fortsætte i voksenalderen, dog oftest i mere sublime former, men med mindst lige så stor skadevirkning

Generelt synes jeg at se, at der er en stigende tendens til at være hårde ved hinanden både på arbejdsmarkedet og i skoler/ på institutioner, og det synes at være en kultur som accepteres som værende ”En nødvendig del af tiden vi lever i”, men sådan mener jeg ikke det er. Det er noget vi alle hver især vælger til og fra, sådan er det. Der er desværre øjensynligt blot lidt for mange der vælger det til, og lader stå til.

Ved at sætte massivt og tydeligt ind overfor mobning vil man kunne afhjælpe mange af de mekanismer der ligger bag triste samfundstendenser som stigende selvmordsrater, eksistentiel ensomhed, flere og flere psykisk syge, kriminelle, utilpassede eller støttekrævende børn og unge, dårlig indlæring og fejludvikling, stigende social ulighed og decideret eksklusion. Meget kan vindes – intet tabes – ved at lovgive mod mobning – og dermed sikre en effektiv og stadig indsats mod at det finder sted - sålænge det findes – findes der mekanismer som skaber social ulighed og dybe ar på sjælen, allerede fra den tidlige barndom af. Det kan vi ikke være bekendt.

Vi skal altså passe ordenligt på børnene og de unge, vi er nødt til politisk at påtage os vores ansvar overfor børnene, og en gang for alle sikre børn og unge en tryg og rummelig institution og skole - uanset hvilken institution og skole der så er tale om.

Læs mere på Børns Vilkårs hjemmeside og Sammen mod mobning kampagnen, som du finder links til ude i højre side af bloggen her. Du kan også læse meget mere under sider : Om Mobning. God fornøjelse !!

Støtter du en lovgivning så klik ind på www.lovgivmodmobningnu.skrivunder.dk og støt op om initiativet og initiativgruppen : Lovgiv mod mobning nu - som netop nu er ved at filme en TV2 Fyn udsendelse med titlen "Min sag : Initiativgruppen Lovgiv mod mobning nu" 

P.S : Initiativgruppen søger efter en (VKO) politiker som er imod lovgivning på området, men gerne vil fortælle initiativgruppen om hvorfor, hvilke barrierer det er man ser for en lovgivning og hvordan man ser på mobning i det hele taget. Initiativgruppen har allerede aftalt interview med en folkevalgt SF'er på Christiansborg, som er for en lovgivning mod mobning.

 

Bisidder i B&U sag

27. maj 2008 15:45, Mette Valentin

Jeg var i sidste uge bisidder i en B&U sag om en lille 7 årig pige, hvor forældrene som begge har haft længerevarende sygdomsforløb i de seneste 4 år, havde stærkt behov for min hjælp til at blive (lovformeligt) partshørt og inddraget (Medvirken)i sagen, som har stået på i næsten 4 år, uden der er kommet en endelig afklaring og stabilisering af forældrenes eller pigens problematikker. Man har hidtil haft bevilliget aflastning, ligesom der er et udvidet samarbejde mellem B&U afdelingen, skolen og aflastningsfamilien, men der er ikke opnået stabilitet og der har ikke været iværksat eller forsøgt familiearbejde i sagen. Dette er til trods for at der flere steder i sagsakterne står, at man tvivler på forældrenes kompetencer og evner som forældre. Der har på intet tidspunkt været tale om hverken misbrug eller kriminalitet i familien, men en psykolog rapport som er 4 år gammel, antyder på et fejlagtigt grundlag, at moderen kan have en lav intelligens, som måske vil kunne påvirke hendes evner som mor. Dette er hun ikke blevet partshørt om, og der er ikke fulgt videre op på en afklaring af dette. Forældrene er således ikke blevet hørt og spurgt undervejs i sagen, som i øvrigt er behæftet med en del faktuelle fejl, Det var udgangspunktet for at jeg blev spurgt om, og sagde ja til, at jeg ville gå med forældrene til et møde, som bisidder, i B&U afdelingen.

Jeg var på forhånd skeptisk omkring hvor hurtigt det ville lykkes at få inddraget, hørt og set på forældrene i sagen, men havde samtidigt en indstilling til mødet om, at fremlægge forældrenes bekymringer i og omkring sagen, og gøre opmærksom på, at de både kan og skal have hjælp som familie, hvis det er muligt, hensigtsmæssigt og nødvendigt. Først og fremmest er det pigens tarv, behov og trivsel der skal sikres og stabiliseres, det er også forældrenes udgangspunkt. Forældrene erkender åbent, at de har været og til dels stadigvæk er syge og har behov for hjælp i et vist omfang, men de er frustrerede og kede af, at alting foregår hen over hovedet på dem, uden de bliver hørt og set i sagen.

Resultatet at mødet blev, at man iværksætter familiearbejde (afklaring af forældrenes og pigens ressourcer og barrierer) snarest muligt efter sommerferien, dog vel at mærke kun såfremt dette bevilliges af baglandet i kommunen (Læs : Det afhænger af B&U afdelingens budget ). Herudover fik forældrene fremlagt deres bekymringer i og omkring sagen, og dermed gjort opmærksom på deres side i og syn på sagen.

Det gik med andre ord over al forventning - hvor er det bare dejligt når man ser forældrene sænke skuldrene og være oprigtigt glade for nu at blive hørt, set og inddraget i sagen, det er rigtigt godt at det lykkes - når misforståelser, sagsbehandlerskift, strukturreform,og travlhed ikke får lov til at forvitre sagen mere end den allerede er, efter næsten 4 år (Det er rigtig lang tid uden afklaring og stabilitet !!)

Der er altså endnu håb for den offentlige forvaltning - også på mit faglige fokusområde, nemlig B&U - det bliver jeg aldrig træt af at erfare - tværtimod er det det, der giver energien til fortsat at tro på at systemerne kan virke efter hensigten, og af og til faktisk gør det.

(P.S : Ovenstående er naturligvis blevet anonymiseret)

Hvad er det vi vil og skal med den offentlige forvaltning ?

24. maj 2008 11:41, Mette Valentin

I debatten om den økonomisk knæsatte offentlige forvaltning, er der i virkeligheden 2 modsatrettede incitamenter i spil, som gør det overordentligt svært at nå frem til at få en saglig og objektiv debat om den offentlige forvaltnings udfordringer og barrierer her og nu. Det drejer sig om det altoverskyggende Krav - og straf incitament og på den anden side, det Etiske incitament den sociale lovgivning bygger på.

På den ene side er der et krav- og straf incitament i den sociale lovgivning, som går ud på at alle borgere død og pine skal kunne tage sig sammen, forsørge sig selv og få styr på deres problemer Der er  indført massive og omfattende krav, frister og begrænsninger, der har til hensigt at virke som en pisk overfor kommunerne (rent økonomisk) og overfor de borgere der har behov for samfundets hjælp og støtte, via den sociale lovgivning. Dette har man gjort fordi man fra politisk hold (VKO) har haft en teori om, at ellers vil kommunerne og borgerne ty til ansvarsforflygtigelse og være ligeglade med at få løst deres problemer. De få borgere som måske førhen havde denne indstilling er nu blevet sat på plads, og det er utroligt mange andre udsatte og socialt ekskluderede borgere i øvrigt også  

Det er helt konkret blevet sådan at de borgere der henvender sig for at få hjælp, først og fremmest mødes af et massivt og ensidigt krav om at skulle kunne varetage og forsørge sig selv og sine, og det skal helst ske gennem beskæftigelse! Lever de ikke op til de krav de mødes med, udsættes de for straf og sanktioner som kun forværrer deres problemkompleks.

Herudover skal borgerne bevise at de har været udsat for såkaldt sociale begivenheder, at de er uforskyldt ledige, at de ikke har nogle værdier eller andre forsørgelsesmuligheder og at de ligger vandret for at få et arbejde. Borgerne skal ligeledes være villige til at blotte deres personfølsomme oplysninger for forvaltningen, lade sine personlige og private overbevisninger, valg og forhold være genstand for en kritisk vurdering, og helst gerne lade sig opdrage af lovgivningens indbyggede pisk, til at få løst sine problemer, blive rask, finde arbejde, holde op med at være ressourcesvag, fjerne sine barrierer og kort sagt altså tage sig sammen.

Løsningen på de mangespektrede og nuancerede problemer borgerne henvender sig med, er altså i følge den nuværende regering helt enkelt beskæftigelse, samt at borgerne skal påtage sig det ansvar og leve op til de forpligtelser, som de netop har henvendt sig til den offentlige forvaltning med, fordi de ikke magter eller evner dette, uden hjælp og støtte.

Den offentlige forvaltning anno 2008 er desværre ikke et sted man som borgere har lyst til at få behov for at henvende sig, befolkningens tillid til forvaltningen er væk, og det skyldes ikke mindst, at krav og straf incitamentet efterhånden fylder så meget mere end det etiske incitament bag den offentlige forvaltning. Mange familier og borgere tør ikke selv henvende sig til den offentlige forvaltning med deres problemer, før problemerne har forvitret sig og vokset sig uoverskueligt store. Det skyldes ikke mindst frygt for at blive stigmatiseret, udstillet, at få anbragt sine børn, og blive tvunget gennem en psykisk, ressourcemæssig og økonomisk vridemaskine af lovgivning og selvbestaltede skrankepaver, som arbejder under så stort et pres, at det er  forståeligt, at de har mistet deres faglige perspektiv og overblik. Den offentlige forvaltning har et meget alvorligt problem,

Det etiske incitament er den grundlæggende ideologi bag hele den sociale lovgivning. Ideologien om, at borgere frit og trygt skal kunne henvende sig til staten og få den hjælp de har brug for, så de så tidligt som muligt kan få løst deres problemer eller få den hjælp og støtte som de har behov for. Det er nemlig selve formålet med den sociale lovgivning, det står direkte at læse i samtlige formålsparagraffer og vejledninger til de enkelte love indenfor det sociale område.

Regeringen må melde ud hvad den mener det er de vil og  hvad de mener samfundet skal med den offentlige forvaltning. Vil de lade krav – og straf incitamentet blive det bærende (som det ser ud nu) eller skal den offentlige forvaltning tilbyde det der reelt er formålet, nemlig tidlig, helhedsorienteret konkret og individuel hjælp og støtte til de borgere der har behov for hjælp ?

Hvad er det for en velfærd vi vil have ?

Demokratiet blomstrer i Nyborg !!!

20. maj 2008 08:59, Mette Valentin

Jubiii....det lykkedes - jeg henvendte mig til en lokal politiker med et lokalt problem - og nu er det så blevet løst !!! Det er jo et helt fantastisk bevis på at demokratiet blomstrer og fungerer i Nyborg kommune, i hvertfald er det hvad jeg oplevede, ved at henvende mig til SF's mangeårige byrådsmand i Nyborg Byråd, Knud Theil Nielsen, med mit "lille" lokale problem - ikke alene blev jeg lyttet til og taget alvorligt trods problemets snævre omfang men vigtigst af alt sendte han straks sagen videre, og her kun 2 måneder senere er problemet blevet løst !!!

Problemet var, at den skolebus der om morgenen befordrer børn til den lille afdeling af Ullerslev Centralcentralskole, som ligger i landsbyen Langtved. ikke kørte fra yderkanten af Ullerslev, men kun fra centralskolen, om morgenen kl. 07:00  Til gengæld kunne børnene godt blive befordret med skolebussen hele vejen hjem om eftermiddagen. Dette gav min søn og en del andre børn et problem med befordring om morgenen, særligt i vinterhalvåret, da der er 2 km fra den yderste men meget børnefamiliebefolkede villakvarter, kaldet Bondemosen, til det mere centrale Ullerslev. Såfremt man cyklede om morgenen, måtte man altså også stige af ved centralskolen om eftermiddagen, for at få sin cykel med hjem, og mange forældre har derfor måtte indrette sig på at køre deres børn enten til centralskolens busholdeplads eller helt ud på Langtved skole om morgenen. De større børn kan naturligvis sagtens cykle et par km om dagen, men for de yngste skolelever som endnu ikke er sikre i trafikken på egen hånd, har det været en konkret barrierer for den enkelte families logistik både morgen og eftermiddag.

Men sagen er nu løst og bussen kører om morgenen ad Bondemosevej og samler de børn op som skal i skole i Langtved - eller i tidlig SFO på Ullerslev centralskole - det er bare super godt !!!

Demokratiet blomstrer i Nyborg kommune, og det kan man ikke mindst takke byrådsmand Knud Theil Nielsen (SF) for .

Debatindlæg i debatten om de gule fagforeninger

20. maj 2008 07:07, Mette Valentin

En illusorisk frihed

af Mette Valentin

Regionsbestyrelsesmedlem for SF Syddanmark
(Debatindlægget er bragt i Fyns Stiftidende, tirsdag 20 maj 2008 - Læs evt resten af debatten på www.fyens.dk )

Eva Rehr (Min "moddebattør" i debatten der kører i øjeblikket i Fyens stiftidende, Eva Rehr er fra de Frie Funktionærer) har jo uden tvivl ret i, at på den korte bane er fordelene ved de frie fagfo­reninger svære at overse for den enkelte lønmodtager, som naturligt nok føler sig fristet af det, der her og nu giver kontante fordele, men det er en illusion, at det på den lange bane fortsat vil være en fordel, at vores lønmodtagere organiserer sig i uafhængige frie fagforbund, og argumenterne herfor er mange.

Det er jo indlysende, at op mod fem millioner frie fagforbund ikke kan opnå en solidarisk og bæredygtig overenskomst for lønmodtagerne på det danske arbejdsmarked.

De rettigheder og fordele, der opnås på den korte bane, står aldrig mål med den tryghed og solidaritet, der som følge heraf opgives og lukkes ud af bagdøren i minimalstatens hellige navn.

Problemets kerne er, at man vil lukke øjnene over for de tendenser og den samfundsudvikling, som f.eks. de frie fagforbund, privathos­pitaler osv. støtter via deres eksistens og fremvækst i det danske samfund.

Man vil tro, at det bare er myter og skræmmebilleder fra oppositionen, der føres frem, når solidariske og humanistisk indstillede borgere og politikere argumenterer og advarer imod konsekvenserne af denne udvikling, men det er desværre ikke bare myter, men helt aktuelt det samfund, vi er ved at forme med eksplosivt øget privatisering og individualisering - nedbrydning af den offentlige sektor og et stadigt voksende skel mellem rig og fattig.

Frihed og personlig udfoldelse er uomtvistelige og meget vigtige dimensioner, som vi som samfund naturligvis skal understøtte og opdyrke, men der er nogle kerneområder i den offentlige sektor og på det danske arbejdsmarked, som mister både sammenhængskraft og styrke ved, at der privatiseres og individualiseres.

Det har faktisk ret fatale konsekvenser for vores samfund på sigt. USA er et udmærket eksempel på denne uigennemtænkte og illusoriske timelige frihed, som i virkeligheden trællebinder fremtidens lønmodtagerne i et uoverskueligt og usolidarisk virvar af tilbud om alt fra arbejdsløshedsforsikring til sygdom. Et virvar hvor samfundets mest udsatte og svage grupper bliver meget hårdt ramt, og hvor uligheden i samfundet fortsat vokser.

”Velfærdsministeren gør grin med befolkningen”

18. maj 2008 09:57, Mette Valentin

Når velfærdsminister Karen Jespersen under et åbent samråd i socialudvalget fremturer med, at det ikke er sandt at man mangler penge i kommunerne, bare fordi regeringen har indført en stram detailstyring af økonomien, samt indført skatte – anlægs – udgifts – og servicestop og lofter, så gør hun faktisk grin med den danske befolkning, for det strider jo ganske enkelt mod al sund fornuft at der ikke skulle være en enddog meget vægtig sammenhæng der. Denne åbenlyse sammenhæng er tilmed desværre den eneste form for evident sammenhæng der er tilbage, for kommunerne hvad økonomien angår. Det er efterhånden velkendt at regeringen har spændt livremmen meget kraftigt ind til benet i kommunerne, og samtidigt med dette er der blevet indført omfattende og meget massiv kontrol og straf lovgivning overfor de arbejdsmarkedsrelaterede forvaltningsenheder og de borgere der henvender sig der for at få hjælp (Jobcentre etc).Via en kortsigtet og liberalt funderet lovgivning samt økonomiske trusler og sanktioner tvinger regeringen således vedvarende kommunerne til at svigte deres primære opgave som et trygt og tætmasket sikkerhedsnet og netværk i velfærdssamfundet  Danmark.

Hele den offentlige sektor, velfærdssamfundets motor, bløder og ligger på knæ alt i mens såkaldt frie, uafhængige eller private hospitaler, skadestuer, sundhedsforsikringer, fagforeninger, børnehaver, skoler osv. skyder ildevarslende op overalt, med en frygtindgydende og eksplosiv vækst, som vist kun VKO regeringens allerhårdeste kerne, formår ikke at blive meget stærkt bekymrede over. Velfærdsministeren var under samrådet ikke bleg for at erkende at hun synes det var glædeligt med væksten i det private, og hun udviste tydeligt en decideret mangel på forståelse for, eller erindring omkring hvad det er hun selv har siddet med som ressortområde, både her  i de seneste år, og i hendes tidligere inkarnation som socialdemokratisk forkæmper for den offentlige sektor. 

Til trods for at oppositionen med Özlem Cekic (Socialordfører og MF for SF) i spidsen gentagne gange spurgte hende hvad hun ville gøre her og nu for de omsorgssvigtede og misbrugte børn som kommunerne akut mangler økonomisk råderum til at hjælpe som loven ellers foreskriver det, nægtede hun at komme med konkrete forslag eller svare på det forslag om en 50 % refusion, som SF fremsatte på samrådet.

Velfærdsministeren fremturede under det åbne samråd, monotont med at loven skal skærpes og følges ellers vil kommunerne blive økonomisk straffet !! GOD DAG MAND ØKSESKAFT !!! Det er jo FORDI de i forvejen mangler økonomi at de ikke altid kan følge loven. Flere sanktioner vil jo alt andet lige bare gøre det endnu sværere for kommunerne på sigt.

Jeg synes at vores Velfærdsminister håner både kommunerne og de meget udsatte omsorgssvigtede og misbrugte børn ved at henvise til yderligere økonomiske sanktioner overfor kommunerne, for hun ved jo godt der er et problem, hun har jo selv engang, i hendes tidligere inkarnation som socialdemokrat, kæmpet med i kampen mod den samfundsmodel vi ser vokse frem efter VKO regeringens meget dygtige og kontinuerlige angreb på velfærdsstaten Danmark.. Den samfundsmodel jeg refererer til, er Minimalstaten som Fogh har drømt om, og som nu (ganske som Nyrup advarede hele Danmark om i 2001) er blevet en realitet på det realpolitiske tegnebræt. Men hun stopper desværre ikke der. Hun mener samtidigt at de yderst udsatte omsorgssvigtede og misbrugte børn og unges forældre skal irettesættes og pålægges at tage deres ansvar på sig - GOD DAG MAND ØKSESKAFT !!!

Årsagen til at disse forældres børn og unge er blevet omsorgssvigtede er jo netop at deres forældre ikke evner eller magter at varetage deres børns tarv, og disse forældre har tilmed været fattige og i systemets søgelys i årevis, hvorfor økonomiske sanktioner heller ikke vil kunne forbedre men derimod kun forværre situationen, og som følge heraf forringe muligheden for evt. langsigtede løsningsmuligheders anvendelse, markant.

Velfærdsministeren svigter altså de omsorgssvigtede og misbrugte børn og unge, og det ved hun godt.

" Mere af samme skuffe ?".

16. maj 2008 12:31, Mette Valentin

16. Maj 2008 - Indlæg af Mette Valentin (Medlem af Regionsbestyrelsen for SF Syddanmark)

Der blev tirsdag 13. maj afholdt et åbent samråd i socialudvalget i folketinget, hvor SF’s Socialordfører Özlem Cekic, spurgte Velfærdsminister Karen Jespersen ud, om den meget uholdbare situation med nedskæringer og besparelser på B&U området i landets kommuner, som medfører at seksuelt krænkede og stærkt omsorgssvigtede børn og unge ikke får den hjælp, støtte og beskyttelse som de har krav på.

Der var her særligt sigte på de allermest udsatte børn og unge.

Jeg var personligt inviteret med som gæst til samrådet af Ôzlem Cekic.

Under samrådet sagde Velfærdsminister Karen Jespersen, blandt meget andet, at socialrådgiverne ikke var uddannet godt nok indenfor B&U sager, og hun ville se på hvordan man evt kunne revidere socialrådgiveruddannelsen så de studerende også blev rustet til B&U arbejdet.

Da jeg personligt og fagligt har haft min jævnlige gang og fulgt aktivt med i det studenterpolitiske og organisatoriske arbejde, på 2 af landets sociale højskole, som studerende og gæst gennem de sidste 10 år, samt været praktiker i B&U arbejdet i B&U regi og på døgninstitutioner, vil jeg mene at vide noget om socialrådgiveruddannelsens indhold, og praksisproblemerne der reelt findes, både før og nu.

Den udvikling der er sket gennem enkeltsagslovgivningen indenfor faget, siden servicereformen i 1998 har sat meget fokus på B&U området, at meget centrale områder som integration, sygedagpenge og kontanthjælp mangler fokus på socialrådgiveruddannelsen. På socialrådgiveruddannelsens ialt 7 semestre er næsten samtlige (på nær 2 - 3) temaforløb og moduler netop om B&U arbejdet, og herudover fylder B&U arbejdet generelt størstedelen af vores juraundervisning (som iøvrigt er blevet kraftigt beskåret de sidste 10 år)

Velfærdsministeren ved altså øjensynligt ikke hvad hun taler om, det synes jeg er meget bekymrende, men desværre ikke overraskende. Jeg har personligt været vidne til regeringens kontinuerlige og meget massive angreb på den offentlige sektor, og har længe været klar over, at der lovgives på baggrund af kritisable enkeltsager, myter og forestillinger. Eksemplet her viser, at myten om at socialrådgiveruddannelsen mangler B&U fokus, sættes i direkte sammenhæng med de mediedækkede kritisable enkeltsager. Velfærdsministeren har derfor fået den forestilling af virkeligheden, at det er socialrådgiveruddannelsens mængde af B&U indhold der skal øges hvis problemerne i kommunerne skal løses. Sikke noget usandsynligt vrøvl !!

I virkelighedens verdens druknes de studerende nærmere i B&U arbejde, og det er måske nok nærmere der problemet skal findes. Jeg tror at nogle få (langt fra alle) socialrådgiverstuderende kommer til at ville behandle disse børn og familier, når de sidder med sagerne ude i kommunerne, fordi de har lært så utroligt meget om netop det, og er blevet gode til det, på socialrådgiverniveau. Men socialrådgivere skal generelt ikke behandle barnet/ familien psykologisk, de skal være tovholdere, dem der har overblik, social, psykologisk, juridisk og samfundsmæssig viden og primær kontakt til familien. Socialrådgivere er nemlig eksperter i, at forvalte de sociale sager i overensstemmelse med sociallovgivningen, i at rådgive, vejlede, og ikke mindst være tovholdere i sagerne

Det er ikke socialrådgiveruddannelsens indhold af B&U relateret stof der er for lidt af, det er faktisk omvendt sådan, at der er for lidt der drejer sig om integration, sygedagpenge og kontanthjælp, og alt for lidt praktik undervejs. Det skulle Velfærdsministeren hellere tage og kigge på, og ikke mindst tilføre de sociale højskoler de faktiske ressourcer der er brug for, for at sikre at socialrådgiveruddannelsens faglige og professionelle indhold tager direkte afsæt i en aktuel samfundskontekst, og ikke i en mediedækket kritisabel enkeltsags politik.

Problemerne ligger generelt ikke på socialrådgiveruddannelsen, de skyldes ganske enkelt manglende ressourcer og en decideret stram detailstyring af kommunernes forvaltningsvirksomhed. Disse ressourcer er der kun et sted kommunerne kan få fra nu, det er nemlig et folketingsflertal. Det ved Velfærdsministeren godt. Men det ændrer øjensynligt desværre ingenting.

Hun må se at komme ind i kampen, vores fru Velfærdsminister, der må reelle løsninger med afsæt i virkeligheden på banen. Det vil de sociale højskoler, de studerende, socialrådgiverne, forvaltningsenhederne og ikke mindst de særligt udsatte børn og unge og deres familier takke vores fru Velfærdsminister for.

Derfor rammes "Særligt udsatte børn, unge og familier" meget hårdt af serviceloftet

14. maj 2008 07:48, Mette Valentin

En af de ting der er allermest alarmerende i vores økonomisk knæsatte forvaltning, er den manglende evne til at sikre særligt udsatte børn, unge og familier tidlig, effektiv, helhedsorienteret og langsigtet indsats, hjælp og støtte. Det er ellers lovens krav og tydelige formål, at det er hvad kommunerne skal gøre, men på grund af serviceloftet melder mange kommuner nu ud, at de ikke kan løse opgaven indenfor det meget stramme budget der følger med i regeringens benhårde rammestyring af såvel økonomi som opgaver i kommunerne.

Som sagt rammes de særligt udsatte børn og unge særligt hårdt idet kommunerne melder ud at de ikke har råd til eller mulighed for (serviceloftet) at foranstalte mere økonomitunge og invasive tiltag, som f.eks anbringelse udenfor hjemmet, døgnbehandling af hele familier, intensiv familieterapi i kommunale familiehuse osv. Det er et stort problem.

 Anbringelsesreformens sigte var oprindeligt at nedbringe antallet af anbringelser og højne det forebyggende, tidlige arbejde. Kommunerne havde da anbringelsesreformen kom, siden Servicelovens indførelse i 1998 haft svært ved at løse opgaven effektivt, blandt andet på grund af tiltagende besparelser og manglende helhedsorienterede og langsigtede løsninger i anbringelsesregi. En del tunge sager er derfor, som det var meningen, søgt løst gennem alt for for ineffektive foranstaltninger (blandt andet fordi der som følge af nedlæggelsen af amterne, mangler central tilgængelig ekspertise at gå til i tunge sager) hvilket i mange tilfælde tilmed kun har øget til komplekset af problematikker og barrierer hos såvel børn som forældre.

De særligt udsatte børn, unge og familier er i meget høj grad fattige og generelt ressourcesvage hvad angår kompetencer og ressourcer - de er med andre ord på kanten af samfundet. Også denne side af problemet er vokset massivt, idet 300 timers reglen og starthjælpen sender et eksplosivt stigende antal svært belastede borgere og indvandrere ud i fattigdom og en udsigtsløs fremtid. Dette medfører desværre ofte at særligt udsatte og ressourcesvage borgere ender i en nedadgående spiral af depression, familieproblemer, flytninger, skilsmisse, mistrivsel, kriminalitet, misbrug, overgreb og det der er værre. Herudover har en meget overvejende del af de fattige og udsatte indvandrere massive problemer med integration, posttraumatisk stress og en mangfoldighed af transkulturelle udfordringer.

At dette påvirker familiernes børn og unge er jo åbenlyst, og ikke nok med det så står mange af disse allerhårdest ramte børn også med et fundementalt grundproblem - nemlig deres forældres manglende forældrekompetencer i forhold til at være kompetente, kærlige, vedholdende og opdragende som en stabil og tryg rød tråd i børnenes socialisering med og tilpasning til, omverden - med andre ord magter mange af disse forældre ikke at være en adækvat rollemodel, tværtimod tilfører de deres børn og unge skader i mindre og større omfang, alt efter problemkompleksets tyngde.

Disse særligt udsatte børn og unge  har akut behov for og krav på at samfundet sikrer dem en adækvat, tryg og helhedsorienteret omsorg såfremt deres forældre ikke magter det, men det har kommunerne som står med opgaven,  som sagt pt ikke råd til eller mulighed for. I skoler og institutioner som også varetager en del af vores børn og unges hverdag, er der ligeledes en himmelråbende mangel på ressourcer og facilliteter, og ikke nok med det, så har besparelser og nedskæringer fjernet stort set alt forebyggende arbejde, som kunne opfange og indberette problemer som samfundet bør gå ind i, for at sikre særligt udsatte børn og unges tarv, udvikling og trivsel, både aktuelt og på sigt.

I følge FN's børnekonvention som vi her i Danmark stolt ratificerede i 1991, så har børn krav på denne beskyttelse og varetagelse af deres tarv, udvikling og trivsel, og overholder Danmark ikke dette, kan FN kritisere Danmark og påpege at der er et problem som SKAL løses, såfremt Danmark ikke ønsker fortsat med fuldt overlæg at udsætte børn og unge for omsorgssvigt og det der er værre. En international kritik vil rette verdens øjne på Danmark og dansk børnepolitik, og er for mig at se næste skridt der skal arbejdes henimod at få skabt, af børnevenlige politikere og enkeltpersoner her i landet som ikke kan få ørenlyd og omtanke nok fra regeringen, til ad den parlementariske realpolitiske vej, at sikre de særligt udsatte børn og unges trivsel, udvikling og tarv, både aktuelt og på sigt.

At de særligt udsatte børn og unge skal beskyttes og værnes af samfundet, det kan der ikke være tvivl om - det må aldrig blive et spørgsmål om penge !!!

Massive besparelser rammer hårdt !!!

12. maj 2008 01:39, Mette Valentin

De kommunale budgetter ligger underdrejede på landsplan, og er under så stærkt pres, at flere kommuner allerede nu, kaster håndklædet i ringen, og melder ud at det ikke er muigt at levere den lovstadfæstede og nødvendige service og støtte til landets udsatte børn og unge. De massive besparelser rammer bredt og skader såvel akut indsats, som den langsigtede forebyggelse, intervention/ støtte og evt. foranstaltning/ anbringelse efter servicelovens § 52, stk. 2. 1 - 9. Det vil med andre ord sige at det ikke alene er de aktuelle konsekvenser vi skal se på, men også de langsigtede.

Historierne om de meget kritisable børn-/ unge og familiesager i landets anden største kommune er et udemærket eksempel, som der er en del af, et eksempel som viser konsekvenserne af manglende konsensus og sammenhæng med indsatsområdets faktiske udgifter og det vedtagede budget.

De nye storkommuner er sat økonomisk og ressourcemæssigt til vægs med skatte -  og anlægsstop, udgiftsloft og markant øgede skalopgaver i form af de førhen amtsligt indplacerede specialområder - men der er ikke fulgt penge med - tværtimod. Udgifterne på Børn og Unge området er steget markant i næsten alle landets kommuner, som samtidigt med at der spares og skæres ned på området, må se på at der kommer flere og flere børn og familier, med massive forvitrede problemer, efter mange års fejlbehandling eller manglende behandling i den knæsatte offentlige forvaltning.

Landets kommuner trues af regeringen med, at overholdes budgetterne ikke, skæres der drastisk i bloktilskuddet til næste år, hvilket ville gøre kommunerne decideret handlingslammede. Regeringen argumenterer med at man jo havde held til at tvinge KL (Kommunernes landsorganisation) til at underskrive et budget, som kommunerne godt  vidste og ærligt meldte ud, de ikke troede kunne holde. Problemet var og er bare at kommunerne efter underskriften er sat, vil kunne få bøder, miste bloktilskud og gå glip af refusion, såfremt loven og frister for dens opfyldelse, ikke overholdes.

Det tør man ikke ude i kommunerne, og man sparer på livet løs !!

Mange års besparelser, den latterligt høje administrations - og sagsbyrde og andre massive frontalangreb på velfærdsdanmark, havde nemlig allerede ophobet en store problemer og en uoverskuelig arbejdsbyrde. Samtidigt med at kommunerne stod i disse problemer, kom så strukturreformen som jo udmøntede sig i nedlæggelse af amter og dannelse af ialt 98 danske storkommuner og 5 regioner. 

Nu er man så kommunalpolitisk ude med den store SPAREMEJETÆRSKER - på alle områder skæres der ned, man justerer budgetter, skærer yderligere ned, omprioriterer og udsætter materielle udbedringer på skoler, institutioner, veje m.v., forbedringer der er mere en nødvendige efter mange års nedslidning med dårligt vedligehold og manglende ressourcer.

Samtidigt med at serviceniveauet forringes markant i kommunerne, skabes der via regeringens politik om starthjælp og 300 timers reglen i et vanvittigt tempo stadigt flere og flere decideret fattige familier, børn og unge, som ikke får hjælp før problemerne  ER opstået.

Forebyggelsen, den helhedsorientede børne og familiepolitik, de lange linier - de er forsvundet i strukturreformens kaos, sammen med anstændigheden, medmenneskeligheden, trygheden og troen på fremtidens danmark som et trygt og godt sted.....problemerne er store over hele linien, men værst går det ud over vores allermest udsatte børn, unge og familier, dem der ikke kan finde den nødvendige indre styrke, de nødvendige iboende og udefrakommende ressourcer, muligheder og kompetencer til at være selvforvaltende og ikke mindst selvforsørgende i det samfund som de er en del af.

Det er absolut akut tvingende nødvendigt at der tilføres tilstrækkelige ressourcer til landets kommuner så servicen og velfærden reelt kan overholdes. Her må der akut sættes særligt fokus på børn og familie området i landets kommuner, og herunder ikke mindst direkte på de decideret fattige børn og unge som både lider under misbrug, sygdom, sociale, psykiatriske og personlige problemer i familien, samtidigt med at deres forældre ringe økonomiske levekår kun forvitrer og forværrer det samlede problemkompleks, og gør det mere end almindeligt svært at se at man er borger i et af verdens rigeste lande.

Set fra børnehøjde af kan Danmark faktisk fremstå decideret fattigt, tænk bare over hvad det er de ser og oplever i insitutioner, skoler og andre offentlige bygninger, tænk på manglen på overskud og tid fra de få voksne der er der, tænk over problemerne de fattige og udsatte børn ofte også har i hjemmet og socialt  - og som kun bliver værre af kommunens inadækvate og utidige støtte, hjælp og/ eller direkte indblanding 

Ukrudtsplanten Minimalstatsdanmark vokser hastigere og hastigere frem....i det forsømte og knæsatte velfærdsdanmarks skygger, og det er på tide, at vi tager havehandskerne på og får luget grundigt ud. Vi må have sat dette ukrudt for døren inden denne hastigt voksende ukrudtsplante kvæler alt andet liv i haven. Den tåler og vil nemlig kun sig selv, denne skyggeukrudtsplante, og den helmer ikke, før alt andet liv er væk.

N.B: Jeg har været så heldig at blive inviteret til at gå med til et åbent samråd mellem SF's socialordfører Özlem Cekic og Velfærdsminister Karen Jespersen, om besparelserne på B&U området i kommunerne pga udgiftsloftet og andre økonomiske skrutvnger på kommunernes handleevne. Mødet afholdes tirsdag 13 maj kl 14:30 på Christiansborg, jeg glæder mig meget til at komme derover, og vil efterfølgende følge op på emnet her på siden.

Påtaget socialliberalisme

11. maj 2008 10:28, Mette Valentin

Jeg ser i disse år, en stadigt mere omfattende og irreversibel decideret undergravelse af den offentlige sektor finde sted, gennem regeringens tiltagende og direkte svækkelse af den offentlige sektor. Denne undergravelse finder sted, med en uhyggelig præcision, gennem regeringens stadigt større forandring af, indgriben i, og krav til den offentlige sektor.
 
Målet ser for mig at se, ud til at være Fogh og Venstres oprindelige ideologiske vision – minimalstaten – og midlet synes at være et særdeles effektivt røgslør af en påtaget socialliberalisme, for hermed at tvinge den offentlige sektor i knæ. Samtidigt med dette, har man skabt gunstige vilkår for private aktører, og grobund for en stadigt større overdragelse af offentlige opgaver til virksomheder, forsikringsordninger etc,  Man har således meget effektivt banet vejen for en de facto afmontering af den offentlige sektor.
 
Følgerne vil være katastrofale, men skaden er irreversibel, såfremt strategien lykkes, som det pt ser ud til. Den offentlige sektor vil ikke kunne bestå, som vi kender den i dag, hvis den vedvarende strategiske undergravende aktivitet fortsættes fremover. Fra asken vil der opstå en minimalstat, og en decideret stærk  og velfungerende offentlige sektor som afgørende fundament for et sundt og bæredygtigt samfund, vil igen skulle opbygges påny. Det er desværre dog yderst tvivlsom om vi som samfund på daværende tidspunkt overhovedet kan eller har råd til det..
 
Tilbage vil vi stå med et samfund hvor demokratiet reelt har tabt, og hvor vi i kampen om de økonomiske goder mister de fælles oprindelige værdier som solidaritet, næstekærlighed og frihed for alle. Et USA i Europa. Et demokrati i knæ.
Samfundet vil gå i stærkere og stærkere opløsning, og gennem virksomhedernes overtagelse af det sociale ansvar, og fagforeningernes tiltagende detronisering på arbejdsmarkedet, trællebindes arbejderne i minimalstaten til, atter engang i historiens vingesus, at være kapitalejernes slaver for at kunne forsørge sig selv og sine.
 
Kapitalejerne selv vil fremføre at alle frit kan vælge deres egen velstand og lykke i livet, men faktum er stadigvæk,  at der ikke er mere jord at tage, jordlodderne er for længst blevet fordelt i verden, og der er allerede i demokratiets græske vugge, indført en del mere eller mindre komplicerede regelsæt med det gennemgående budskab at man ikke må stjæle noget fra nogen, heller ikke selvom det er for at overleve, man må indgå på de principper og regler der nu engang gælder (som er opstillet af den til enhver tid regerende magt - men nu blevet indlejret som en selvfølgelighed i vores demokratiske identitet gennem mange års massiv påvirkning).
 
Livet er blevet en stadig større kamp om overlevelse, her i kapitalismens storhedstid.
 
Værdier som solidaritet, fællesskab og fredelig sameksistens, er gennem regeringens uhyggeligt dygtige spin, blevet til myten om at kommunistiske utopiske politiske kuriositeter trives i venstrefløjspartierne.
 
Myten fortæller videre at venstrefløjens politik i praksis, vil føre til nationaløkonomisk sammenbrud og rene Robin Hood lignende tilstande. Der anvendes ord som pladderhumanisme og der henvises til pædagogiske rundkredse hvor alle socialisterne i følge myten, vil sidde i en trancelignende syretilstand  med storblomstrede hippieskjorter på, og synge antiatomkraftsange sammen med yderligtgående antidemokrater som f.eks Hizb–ut–Tahrir.
Myten rundes af med at den eneste rigtige vej er at gøre livet til en kamp, ellers vil man bare selv blive slået ud. Der findes ikke ægte solidaritet og frihed, det er utopiske illusioner, siger myten.
 
Heldigvis er intet af denne triste myte i overensstemmelse med virkeligheden, men myten fortælles så utroligt dygtigt, så tit og på så mange måder, at en meget stor del af befolkningen og samfundet – det offentlige rum - tror på og lever efter den.
 
Der pågår således et uhyggeligt dygtigt og meget omfattende spin omkring regeringen, dens faktiske politik og målene bag samme, og ikke mindst omkring Anders Fogh selv. Da regeringen samtidigt via sit de facto flertal har mulighed for at føre blokpolitik på dette område, spirer minimalstaten nu, efter 7 års grundig undergravelse af den offentlige sektor, frem, og viser sig tydeligt på flere områder i vores samfund.
 
Et af de områder hvor minimalstaten titter tydeligst frem, er ved indførelsen af Kommunalreformen. 1. januar 2007. Amterne blev nedlagt, landet blev inddelt i regioner, og langt de fleste kommuner blev lagt sammen i nye super kommuner – centraliseret og specialiseret – langt væk fra borgeren, nærmiljøet og det lokalsamfund som udgør borgerens faktiske muligheder, barrierer og ressourcer såvel socialt som erhvervsmæssigt. De nye super kommuner er under stort pres af den omfattende og gennemgribende forandring af det kommunale landskab, de mange øgede og dyre specialopgaver, fastlåst økonomi – skattestop - og ikke mindst befolkningsmæssige og politiske krav, som der ganske enkelt ikke er økonomisk/ ressourcemæssig råderum til at forvalte eller indfri.
På denne måde afmonteres den offentlige forvaltnings mulighed for at være nærmiljøets fundament for en sund og bæredygtig udvikling. Samtidigt med dette tvinges frontmedarbejderne til at tingsliggøre og kategorisere de borgere, der henvender sig for at få hjælp, på baggrund af spørgsmål om økonomi og beskæftigelse. En hjælp som ofte er et afslag, mangelfuld hjælp eller hjælp der ikke løser borgerens problemer, men af regeringen er indført som metode til at borgeren atter kommer i beskæftigelse og ikke ligger samfundet til last.
Metoden som kaldes aktivering har dog kun ringe virkning på virkelige problemer.
 
Virkelige mennesker i den virkelige virkelighed, har virkelige problemer, som på sigt bliver langt dyrere for samfundet, end det ville være hvis man i stedet for blind aktivering og et ensporet beskæftigelsessigte, via en stærk og velfungerende offentlig sektor afhjalp og forebyggede de virkelige problemer som borgeren i den virkelige virkelighed har og  kommer med. På denne måde kunne man  reelt bane vejen for varig selvforsørgelse, for de borgere som evner det.
Det er vigtigt at understrege at der samtidigt med skal sikres en anstændig understøttelse af og solidaritet med de svageste i samfundet, de som af den ene eller anden grund ikke magter at varetage deres egen og/ eller familiens forsørgelse/ velfærd.
 
Målet med kommunalreformen er øjensynligt ikke velfærd, eller øget kvalitet som regeringen hævder det. Målet er ikke at give den enkelte borger muligheden for reelt at kunne skabe/ bevare/ leve et (selvdefineret, men socialt ansvarligt) godt liv.
Målet synes overfladisk set først og fremmest at være en effektivisering, slankning og omprioritering af de offentlige opgaver og vilkår.
På et mere gennemgribende plan ser målet med at udsætte den offentlige sektor for så stort et pres som kommunalreformen reelt er, klart og tydeligt ud til at være, at velfærdsstaten som vi kender den, skal afløses af minimalstaten.
 
Man ser samtidigt stigende tendenser til, at de offentlige ansatte flygter fra de dårlige løn – og arbejdsvilkår i det offentlige, over til den private sektor, hvor både løn og arbejdsvilkår generelt er bedre, hvilket igen medfører at den private sektor til stadighed rustes mere og mere effektivt til at varetage de offentlige opgaver .
 
Prisen er høj og betales af børn, unge, familier, brugere, borgere og patienter der kommer i berøring med den offentlige sektor. Her mindes borgere af kød og blod om, at vores samfund i disse år undergår en forandring, som får den følge at det sociale sikkerhedsnet ikke alene vil få tiltagende stadigt flere huller, men med tiden helt vil forsvinde.             

Radikale på fatal kurs

4. maj 2008 23:57, Mette Valentin

De Radikale bruger i øjeblikket så meget krudt på at bekrige deres nye åbenlyse regeringssamarbejdspartner SF, at de problemer De Radikale har i forhold til deres potentielle vælgere helt overses, hvilket jeg tror kan blive meget fatalt for De Radikale ved næstkommende folketingsvalg.

For SF har ikke hverken mistet eller ændret sit fundament, sine værdier, tværtimod. SF's samfundsanalyse peger direkte på hvad der er galt og skal laves om på - både aktuelt og på sigt,  og samfundet er nu tilmed så meget i knæ at SF's rene og direkte værdimæssige kurs i modsat retning er helt central for at en forandringsproces kan og vil blive sat i gang. Det har vælgerne set - og Socialdemokraterne er også vågnet op, men de Radikale vil stik mod al fornuft langt hellere fastholde en myte om SF end de vil tage del i en realpolitik der kan hjælpe og understøtte de befolkningsgrupper  vi alle i oppositionen ønsker at gøre det bedre for. Det er da hovmod. Det klæder dem ikke.

De Radikale skulle hellere for alvor, komme til fornuft  og trække deres projektioner hjem. Når nu de så for en sjælden gangs skyld, er der, synes jeg de skulle tage sig af deres egen interne splittelse og værdiudlejringen der fandt sted gennem dannelsen af Ny Alliance sidste år, i stedet for at skyde med skarpt på deres fremtidige samarbejdspartner SF.

Altså hvis vel at mærke de Radikale overlever denne mangel på politik og hang til myter og mystik de fører sig frem med i øjeblikket. Det kunne jo tænkes at de Radikale sættes udenfor et kommende regeringssamarbejde, det kunne jo tænkes at SF er og bliver flere gange større end de Radikale, det kunne tænkes at nogen i den Radikale gruppe skulle tage sig et realitycheck - om ikke andet så for fremtidens skyld.

"De Radikale åbner de grønne vinduer op til samarbejde"

1. maj 2008 22:40, Mette Valentin

En af de mange positive ting dagen har budt på, er nyheden om at de Radikale nu spiller skarpt ud mod regeringen på klimaområdet, hvilket enhver med politisk interesse ved, er en af SF’s 3 mærkesager. Der er faktisk 2 dimensioner i den gode nyhed :

1. At der skydes med skarpt fra de Radikale af, og dermed tages afstand til VKO regeringen, er jo i sig selv befriende at se efter i lang tid at have været personligt bekymret for de Radikales lejlighedsvise flirteri med V og K.     

2.  At det netop er klima der er sagen – en mærkesag særligt for SF (som jo er Danmarks grønne parti), sender for mig at se, nogle meget tydelige signaler om at der åbnes et grønt vindue til at indlede et reelt samarbejde mellem de Radikale og SF, på et centralt politisk område. Startskuddet til et oppositionssamarbejde er lagt.

De Radikales hidtidige konsekvente værgren sig mod at have SF med i et regeringsalternativ, en samlet opposition er nemlig netop det, der frem til nu, har hindret centrumvenstreoppositionen i, at blive samlet, så oppositionssamarbejdet kan komme i gang. 

Jeg tror og håber, at vi står ved centrumvenstrealternativets fødsel i denne tid, det er der efterhånden flere og flere meget stærke signaler i dansk politik der tyder på. Dette vink med en vognstang om at ville samarbejde er sidste skud på stammen (af dem jeg har set) frem til nu. Rigtigt hjerteligt velkommen i kampen Radikale, og lad os så få taget fat på at få belyst, beskrevet og konkretiseret centrumvenstre oppositionens alternativ til VKO regeringens minimalstatsdanmark.

Skelsættende valg for danskerne og Danmark

1. maj 2008 17:22, Mette Valentin

Det er helt afgørende at der ses helhedsorienteret på hvilke de facto konsekvenser den samfundsudvikling vi har, vil få på sigt.

Det er nemlig et absolut og historisk skelsættende valg for danskerne og Danmark vi står midt i, et valg jeg personligt gøre meget og yde mit bedste for, for at være med til at sikre at det er velfærdsdanmark der vinder over minimalstatsdanmark - alt andet vil være katastrofalt. Skaderne på vores velfærdssamfund er allerede uoverskueligt store og dog langt fra fuldt afdækkede i omfang, endnu.

Alt for mange vælgere sov endnu tornerosesøvn ved sidste valg, eller lod sig lokke af flotte valgløfter fra VKO bloggen, løfter der seneste er blevet brudt og gjort til skamme igen og igen - alt for mange ville ikke se skriften på væggen, men der var også mange der gjorde. Bare lige netop ikke nok.

Der må og skal ske noget for at sikre at såvel befolkningen som ikke mindst politikerne er velinformerede og inddragede i vores samfunds faktiske tilstand- så der er et klart valg at foretage sig mellem det minimalstatsdanmark vi ser vokse frem nu, og det velfærdsdanmark der har de langsigtede, værdiladede og helhedsorienterede, solidariske og bæredygtige løsninger på den realpolitiske dagsorden.

Jeg dagdrømmer af og til om, at alle gode borgere rejser sig op og fylder gaderne i en spontant landsdækkende folkelig protest over ødelæggelsen af vores velfærdssamfund som vi ser finde sted lige for øjnene af os, i disse år. Men dagdrømmeri fører ingen steder hen, der må handling og realpolitik bag oppositionen og det har SF til særdeleshed udvist i overflod af vilje til.

SF står for mig at se hvor det står i dansk politik, fordi historien, tiden og udviklingen er nået dertil, at vi som samfund nu ikke længere kun bør, af etiske, humane årsager, men ganske enkelt må og skal have de langsigtede, værdiladede og helhedsorienterede, solidariske og bæredygtige løsninger på den realpolitiske dagsorden, som faktiske og opnåelige mål.

I modsat fald vil velfærdsdanmark ophøre med at eksistere og virkeligheden vil være et fuldt implementeret minimalstatsdanmark hvor Darwins lov er den øverst gældende, mammon er spindoktor og egoisten selv gud.

Det må og skal forhindres, den arv vil jeg ikke give videre til fremtiden, det kan jeg under ingen omstændigheder stå inde for eller bifalde - tværtimod vil jeg som sagt gøre meget og gøre mit for, at det er velfærdsdanmark der vinder kampen om fremtiden.

Ingen bus til 1.maj mødet i Nyborg

1. maj 2008 09:18, Mette Valentin

Øv Øv Øv - Der kørte ikke nogen bus til Nyborg før Kl 09:57, det er den allerførste bus der kører til Nyborg på søn - og helligdage...øv øv øv....det står der i køreplanen, det så jeg, da jeg tidligt i morges var stået op og havde gjort mig klar til at forlade mand, børn og hus et par timer i arbejderbevægelsens navn...øv øv øv, for mødet startede kl 08:30, og ville jo næsten være ovre før jeg kunne nå frem.

Årets 1. Maj møde i Nyborg er nemlig i forvejen, i forhold til tidligere år, meget amputeret, da det åbenbart er blevet besluttet ikke at afholde et arrangement i bymidten (på torvet) - fordi det er en helligdag. Det stod der i lokalavisen Nyborg tirsdag. I selvsamme avis stod også mere om det 1. maj møde som rent faktisk skulle afholdes, i 3F's nye lokaler i Nyborg, her til morgen Kl. 08:30.

Øv Øv Øv, jeg må "nøjes" med at følge med på TV og i andre medier denne gang - bussen kører ikke og så er det jo bare at tage en dyb indånding og tænke på hvor godt det er at vi i SF vil styrke den kollektive trafik markant, også lokalt i Nyborg - det vil jeg glæde mig til lykkes.

(Der refereres i indlægget til buslinie nr. 880 fra Odense til Nyborg - mit stop hedder Ullerslev, og ruten køres af Fynbus)

Socialrådgiverne & Ytringsfriheden

30. apr 2008 08:31, Mette Valentin

Socialrådgivere har naturligvis deres grundlovssikrede ytringsfrihed som alle andre borgere har det, men vel at mærke kun hvad deres egne forhold angår, ikke myndighedens eller borgernes...det er såmænd klart nok.

Og hvorfor så det ? Jo, det handler både om en loyalitetsforpligtigelse og om en grundlæggende og helt ufravigelig sikring af en beskyttelse af borgernes personfølsomme oplysninger. Loyalitetsforpligtigelsens formelle og ikke mindst uformelle konsekvenser indskrænker i praksis socialrådgivernes ytringsfrihed markant, men det er ikke helt så sort/ hvidt som det ser ud.

Socialrådgivere er ansat af kommunen til at varetage opgaverne som frontmedarbejdere – disse opgaver er (meget detaljeret) beskrevet i den gældende lovgivning, og er grundlæggende ikke til diskussion. Herudover findes der en del interne skrivelser, projekter, lokale beslutninger og ikke mindst en kultur som socialrådgiverne er underlagt i forvaltningen. Socialrådgivere er på den anden side også primært uddannet til at hjælpe samfundets udsatte og hjælpsøgende borgere på en helhedsorienteret, ligeværdig, rummelig og anerkendende måde, med den gældende lov som redskab.

Men hvad gør man hvis det er loven der er snæver, mangler helhedssyn ligeværdighed og anerkendelse af borgeren ? Eller hvad gør man hvis man selv går med til, på et møde, at beslutte f.eks ikke at udbetale flere §§ 80 -  81 (Engangsydelser i serviceloven) i indeværende kalenderår, for at der i stedet kan budgetteres flere akutte ressourcer til familiearbejdet i byens familiehus da det ellers vil bryde sammen ? Hvad gør man når man ved at der i det daglige arbejde må prioriteres mellem at prøve at slukke de omsiggribende mest røgfyldte brande med et glas vand eller to glas vand ? I virkelighedens offentlige sektor drejer meget af arbejdet sig nemlig desværre om brandslukning, løbende nedskæringer, opprioriteringer og nedprioteringer, for det er ganske enkelt ikke muligt at gøre alt det, som loven i virkeligheden siger den offentlige sektor skal.

Årsagen hertil er paradoksalt nok bl.a. at loven påbyder socialrådgivere at bruge langt størstedelen af deres arbejdstid på administration og kontrol, i stedet for at bruge tiden på borgerne. Dog er og bliver det helt ufattelige paradoks den manglende konsensus mellem et stigende opgavekrav og en decideret mangel på ressourcer, det helt centrale og udslagsgivende problem i den offentlige sektor.

Den manglende ytringsfrihed handler altså også, og ikke mindst, om organisationskultur, fagkultur, og ”comme il faut”. Det er nogle måske lettere abstrakte, men dog absolut mærkbare dimensioner som i høj grad kendetegner den offentlige forvaltnings virke. Disse dimensioner er for mig at se nogle størrelser som skal tages i betragtning og evalueres med meget kritiske øjne, i arbejdet med at få sikret reel ytringsfrihed for offentligt ansatte, uden man samtidigt herved opnår den bivirkning at man udleverer eller offentliggør borgernes personfølsomme oplysninger. Det må nemlig aldrig ske.

At sikre offentligt ansatte deres ytringsfrihed, i det mindste som eksperter, på deres fagområde, må og skal være et minimumskrav hvis det skal lykkes at tegne et realistisk og helhedsorienteret blik over de massive og tilsyneladende uoverkommelige problemer og byrder den offentlige sektor/ samfundet står med, Det bliver sikkert ikke en nem øvelse at nå dertil, tværtimod. En reel ytringsfrihed til offentligt ansatte skal belyses, gennembearbejdes og sættes i relief i forhold til såvel den enkelte borgers rettigheder som forvaltningen og ikke mindst selve sociallovgivningen. Her er det særligt vigtigt også at indtænke den offentlige sektors indlejrede og påtvungne udfordringer og barrierer i sine overvejelser. Kampen for reel ytringsfrihed til socialrådgivere og andre offentligt ansatte, den kamp tager jeg gerne del i, for sålænge dette feedback system mangler for ansatte i den offentlige sektor, sålænge vil problemerne med stor sandsynligvis bestå som utilnærmelige, uhåndterbare og forvitrede størrelser som det er meget svært realpolitisk set, at gribe ind i, og gøre noget effektivt og langsigtet ved.

Manglende Ytringsfrihed forhindrer brevstorm fra socialrådgivere

29. apr 2008 14:38, Mette Valentin

På årets landsmøde i SF åbnede vores Formand Villy Søvndal mødet med bl.a at opfordre alle offentligt ansatte og andre gode borgere til at sende dokumentation og beretninger om hvor grelt det ser ud i virkelighedens offentlige sektor, til velfærdsminister Karen Jespersen, med en kopi til SF. Dette udemærkede forslag håber jeg mange har fulgt, desværre er jeg selv en af dem som har svært ved at følge opfordringen, hvor end jeg gerne vil.

Jeg har  spurgt mange af de praktikere jeg kender indenfor og med tilknytning til forvaltningen, om de havde mulighed for at følge Villy Søvndals opfordring, og desværre har svaret været det samme som jeg selv når frem til, i forhold til at beskrive og dokumentere fejl, mangler og det der er værre i det offentlige system. Det kan man nemlig ikke, som det er i dag. hvis man f.eks er socialrådgiver. Årsagen hertil er de begrænsninger der er på socialrådgiveres ytringsfrihed.

Spørgsmålet er hvor effektive brevene og fortællinger vil være uden tilhørende dokumentation - velfærdsministeren kunne nok meget vel, og med stor sandsynlighed finde på at afvise sådanne udokumenterede fortællinger som opspind.

Der må og skal jo følge behørig dokumentation om så alvorlige nogle fortællinger og anklager, som mange socialrådgivere kunne komme med, hvis det var muligt.

Løsningen på at få afdækket problemernes omfang gennem virkelighedens eksperters øjne, skal findes i nogle nytænkende og innovative tiltag i dansk politik.

Et forslag kunne være at indføre et amnesti for offentligt ansatte, hvor de får mulighed for at indsende dokumentation etc sammen med deres breve, til velfærdsministeren og samtidigt de øvrige partiers ordførere på det sociale område, uden det vel at mærke får konsekvenser for den enkelte frontmedarbejder, f.eks at have været tvunget til at bryde loven helt bevidst.

Det bedste ville dog være hvis SF med Socialordfører Özlem Cekic i spidsen, kunne vinde opbakning og flertal for forslaget om reel ytringsfrihed for offentligt ansatte. Det ville afgjort kunne afsløre meget virkelighed for såvel politikere som vefungerende borgere, der normalt ikke har kontakt med det offentlige system. Ikke mindst vil reel ytringsfrihed for offentligt ansatte kunne danne fundament for at skabe et overblik over omfanget af den offentlige sektors problemer, både aktuelt og over tid. Socialrådgiverne er nemlig nogle af de virkelighedens eksperter der kan fortælle om tingenes faktiske tilstand i den offentlige sektor.

Dilemmaerne brænder på i storstrejken

28. apr 2008 10:17, Mette Valentin

Storstrejken er nu gået ind i det 13. døgn, og det betyder at 12.000 flere FOA medlemmer går ind i strejken, som altså nu tæller 34.000 FOA ansatte

I dagens aviser kan man læse hvordan jordmødrene har kastet håndklædet i ringen og meldt ud at det er decideret fagligt uforsvarligt at fortsætte med at strejke. Det går nemlig hårdt ud over de gravide, de fødende og ikke mindst de ufødte og nyfødte babyer.

Det står klart, at de fagligt, medmenneskeligt og etisk indlejrede dilemmaer i denne stejke  brænder på og tynger de strejkende hvis oprindelige incitament til at arbejde med mennesker med stor sandsynlighed, aldrig har været at gøre sig medansvarlig overfor den situation de borgere der rammes af strejken, ganske magtesløse nu står i. Hos sygeplejerskerne fylder historierne om klemte og tilsidesatte patienter og andre konsekvenser af strejken,  efterhånden også temmeligt meget, ligesom ansatte, berørte og pårørende på plejehjem, i ældresektoren og andre relaterede steder mærker de faglige og etiske medmenneskelige dilemmaer i strejken brænde på, og gøre det svært at bibeholde kampgejsten og viljen til at slås for bedre forhold gennem denne storstrejke som instrument.

Disse dilemmaer fylder naturligvis  for de strejkende fordi de netop som udgangspunkt, som faggrupper, har valgt et arbejdsliv i ældre/ social/ sundhedssektoren, med den baggrund at de ønsker gøre en positiv forskel, hjælpe svage og udsatte borgere  og at bruge sig selv, sin empati, etik, samfundsforståelse osv. som redskab og som medmenneske i sit job. Så kan det godt være svært ikke at mærke at det brænder på, indeni, fordi dilemmaet til syvende sidst handler om at gerne vil yde den bedst mulige indsats overfor de borgere som vi kommer i kontakt med.

Dilemmaet har tilmed den kant, at afblæses strejken eller standses den via et regeringsindgreb, uden at kravet om indførsel af ligeløn imødekommes, er vi lige langt, for hele den offentlige sektor er deformeret og decideret knæsat ressourcemæssigt set - lige og rimelig aflønning af disse faggrupper er jo nemlig blot et ud af flere centrale elementer der må og skal til i samfundsudviklingen, hvis den offentlige sektor skal hjælpes på benene og blive så overlevelsesdygtig at den kan leve op til sit formål om, på solidarisk og helhedsorientet vis at støtte og hjælpe borgere der har behov for det.

Det hjælper altså omtrent lige så meget, som det ville hjælpe at tisse i bukserne for at holde varmen, hvis strejken afblæses, eller standses før de nødvendige resultater er opnået. Det vil da være at gøre grin med de ramte, og med de strejkende og det vil være et nederlag ikke blot for faggrupperne , de berørte og pårørende men for demokratiet, og for strejken som arbejdsretligt instrument i offentlige overenskomstforhandlinger.

Strejken må og skal fortsætte og optrappes indtil resultatet nåes - også selvom det er med blødende hjerter det sker, blødende hjerter der ser de strejkeramte borgere stå endnu mere udsatte og svækkede end de allerede var før strejken, for det er jo netop også deres vilkår og fremtid vi kæmper for. Det er meget påtrængende at få tilført såvel arbejdskraft som ressourcer til den offentlige sektor, og her er der i forhold til overenskomstsammenbruddet et meget væsentligt argument for at insistere på ligeløn og massiv statsfinancieret ressourcetilgang til hele sektoren. Der består også et andet centralt element som heller ikke må glemmes nu hvor dilemmaerne brænder på, og det er problemet med rekruttering til de sociale og sundhedsfaglige uddannelser. Sålænge social og sundhedssektoren er et lavprestige område, med lav løn, dårlige arbejdsvilkår og decideret mangel på ressourcer - sålænge vil der bestå et rekrutteringsproblem og i forlængelse heraf et problem med at skaffe varme, kvalificerede hænder nok, til at væretage omsorgen for samfundets udsatte, svage syge og ældre borgere, på en måde vi som samfund kan være bekendt, og måske over tid endda blive stolte af (det er min personlige vision).

Dilemmaerne brænder på men strejken desværre bestå sålænge kravene ikke bliver imødekommet. Alt andet vil være en falliterklæring for vores samfund.

Nyeste artikel om lock-out truslen på : http://politiken.dk/politik/article501240.ece

(Se artiklen også der indledende referes kort til, ved at klikke på dette link :  http://politiken.dk/indland/article500792.ece  N. B : Vær opmærksom på at linket åbner i et nyt vindue)

Visionen om Fremtidens Danmark

28. apr 2008 01:14, Mette Valentin

Der ikke er meget spunk, saft og kraft i, bare at brokke sig, uden samtidigt også ind imellem, at komme med bud på hvordan man mener at det kunne gøres bedre, det er de fleste nok enige i. Det er derfor på sin plads at jeg, også her på bloggen, husker på at stille nogle spørgsmål, og ikke mindst at jeg herunder præsenterer de faktiske, praktiske realpolitiske bud SF har på alternativet til VKO regeringens politik, efterhånden som disse bud meldes officielt ud fra partiet, forståes.

Du er meget velkommen til at give dit besyv med, starte debat, kommentere eller diskutere Fremtidens Danmark i forhold til SF's vision her på bloggen. Men hvordan kan så fremtidens Danmark tænkes at se ud i en realpolitisk mulig og bæredygtig SF vision ?

Hvilke suverænitetsindskrænkelser, globale, eurelaterede og nationale udfordringer og barrierer skal man mon være opmærksom på, og tænke ind i manifestationen af visionen ? I hvilken grad, og under hvilke betingelser, er der i virkeligheden realpolitisk mulighed for at skabe et bæredygtigt og sundt samfund hvor nøgleordene er fællesskab, tolerance og fremsynethed ?

Det er de spørgsmål jeg personligt håber og ønsker bliver besvaret i manifestationen af SF's vision for Fremtidens Danmark

SF's vision må og skal efter min bedste overbevisning om muligt stå klar for alle, som et realpolitisk alternativ til VKO regeringens deformering af velfærdssamfundet. Historien, konteksten skal belyses og fortælles til befokningen, så det står uomtvisteligt klart hvad det er man vælger til og fra, og hvilke konsekvenser det har, når man sætter sit kryds ved de kommende kommunal-, regional., euparlaments - og folketingsvalg.

Øvelsen består, for mig at se, som altid for SF i, at sætte studiekredsenes helhedsorienterede samfundsanalyser på den realpolitiske dagsorden, gennem konkrete og mærkbare tiltag, der netop har afsæt i ovennævnte studiekredses analyser, blot omsat til konkretiseret realpolitik anno 2008. Det er det jeg synes at SF er blevet ret så gode til,  i de seneste år, hvor SF som bekendt er i en udviklingsproces, en proces som jeg primært ser finde sted som en harmonisk og dynamisk sammensmeltning af nyt og gammelt - SF har nemlig ikke, som visse kritikere ellers vil hævde det, forandret sig i værdier, samfunds og menneskesyn. Det der er nyt er retorikken, udtrykket der er skarpere, mere tidsvarende og mere parlamentarisk effektivt i det poltiske arbejde.

Det er under alle omstændigheder et stort arbejde, SF og de øvrige oppositionspartier har foran sig i manifestationen af visionerne om et bæredygtigt og stærkt, solidarisk samfund, både før og efter de kommende valg. Regeringen hjælper jo, omend ufrivilligt, med i processen ved på sin side at demonstrere den manglende vilje til at ville befolkningens bedste og påvise den  værdimæssigt manglende sammenhængskraft de har deformeret vores samfund med. Det samlede resultat vil ved de kommende valg, for mig at se, uden tvivl være at oppositionen overtager regeringsmagten ved folketingsvalget 2011.

Jeg vil i den kommende tid løbende her på bloggen gradvist præsentere de faktiske bud på dele af, elementer og værdier i visionen, med henblik på, om muligt at samle alt dette under ét.

P.S : Hele dette tema vil under titlen "Fremtidens Danmark" være at finde som side i menubjælken til højre på min blog.

Den solidariske aftale - velfærdssamfundets fundament – er i fare.

26. apr 2008 08:21, Mette Valentin

                      Et velfærdssamfund opstår, som de fleste ved, ikke af sig selv, men derimod på fundamentet af en solidarisk aftale mellem yderne af velfærdsrettigheder og modtagerne af velfærdsrettigheder.

I Danmark har vi traditionelt et såkaldt universelt, statsstyret skandinavisk velfærdssystem, hvor det altså primært er staten der yder velfærdsrettigheder og borgerne der nyder velfærdsrettigheder i den gensidige aftale. Dette har vi valgt for at sikre at alle borgere til enhver tid vil kunne få adgang til velfærdsrettigheder som skoler, hospitaler, veje, kultur, hjælp til forsørgelse etc

Det er heraf ordet universel kommer ind, for grundtanken i systemet er oprindeligt at alle der er del af den solidariske aftale,  har ret til at få hjælp, støtte og forsørgelse af staten såfremt de har brug for det. Til gengæld for denne velfærd skal borgerne tage ansvar for sig selv, sine børn og fællesskabet, og således yde efter bedste evne. Borgeren skal også betale en stor andel af sin løn til den fælles samfundspengekasse, dette kalder vi her i Danmark for skat. 

Det danske velfærdssystem bygger altså på en solidarisk aftale om at borgerne mod at betale skat, trygt kan vide, at samfundet vil hjælpe, støtte og forsørge dem, såfremt det bliver nødvendigt.

Det er et grundlæggende princip, at der implicit heri skal være fri og lige adgang til uddannelsessystemet, sundhedssystemet og det sociale systems ydelser, hjælp og støtte, for alle borgere.

Problemet er bare at aftalen bliver og er blevet brudt – rigtigt mange gange – og særligt massivt i de seneste 8 år, hvor Fogh med et de facto flertal i ryggen, har kunnet forme og deformere vores samfund til den knæsatte multihandicappede og plejekrævende størrelse vi nu står med.

Aftalebruddet bliver uomtvisteligt med indførelsen af massiv kontrol, tvang, straf og stigmatisering, i systemet. Det bliver alarmerende når sundhedssystemet privatiseres mens de offentlige hospitaler, uden der følger penge med,  pålægges arbejdsopgaver og tidsfrister som de hverken tids eller ressourcemæssigt har mulighed for at nå, hvilket går ud over både patienter, ansatte og ikke mindst alle andre borgeres følelse af tryghed og solidaritet i samfundet. De offentlige hospitaler kritiseres herefter massivt, for ikke at slå til, hvilket giver incitament til endnu mere privatisering.

Strukturreformen er i sig selv et kunststykke i aftalebruddet af dimensioner, ligesom den manglende indsats overfor samfundets mest udsatte og svage befolkningsgrupper er himmelråbende og tragisk. Herudover er de socialretlige værdier og en arbejdsmarkedsretlige regulering i forhold til det danske system, nødvendig at kæmpe for i EU regi, hvis det skal undgåes at den sidste rest af aftalens sammenhængskraft forsvinder.

Det er absolut nødvendigt at tage problemerne alvorligt – konsekvenserne af et totalt sammenbrud af det offentlige system er ret uoverskuelige, og i bedste fald ildevarslende for fremtidens velfærd eller mangel på samme. Den solidariske aftale må og skal genoprettes og styrkes til alles bedste, for din, min, vores allesammens og for fremtidens skyld.

Synspunkt bragt i Fyns stiftidende 23. april 2008

23. apr 2008 09:59, Mette Valentin

Man skal vide...

På baggrund af TV 2-dokumentaren "Er du mors lille dreng - 10 år senere" kunne man i TV 2's sene nyheder fredag 18. april høre læger, socialpædagoger, børns vilkår og velfærdsminister Karen Jespersen komme på banen og kritisere kommunerne for ikke at anbringe flere børn, eller om muligt bortadoptere dem hurtigst muligt efter fødslen.

Her mister man for mig at se lynhurtigt fokus og gør en enkeltstående meget kritisabel sag til genstand for en generalisering over samtlige børn- og ungesager.

Familien, der er med i dokumentaren, er ikke en repræsentativ familie for børn- og ungearbejdet i kommunerne i Danmark, og det er derfor ikke muligt at nå frem til en fornuftig og evidensbaseret erfaringsudveksling om indsats og effekt på området, hvis man insisterer på ensidigt at tage afsæt i historien om Århus Kommunes børn- og ungeafdelings forvaltning af denne meget kritisable sag. Udgangspunktet for en frugtbar debat, som kan føre til mere helhedsorienterede, langsigtede løsninger for de omsorgssvigtede børn og unge, må og skal tages i en akkumuleret viden og evidens på området.

Kommunerne er under organisatorisk og økonomisk pres, hvilket forværrer tingene yderligere med et højt sagspres, skuffecirkulærer, inadækvat og usammenhængende lovgivning etc.

Et andet væsentlig element er anbringelsernes effekt i forhold til de mindre invasive foranstaltninger - evidens viser nemlig desværre indtil videre, at der ikke er tegn på, at anbringelser nytter noget - tværtimod tilføres de anbragte børn og unge undervejs i deres mangeårige sagsforløb ofte flere skader og problemer, end de havde, da de kom i systemets søgelys.

Medmindre de svært omsorgssvigtede børn bortadopteres hurtigst muligt efter fødslen, føres den sociale arv og ulighed altså ifølge den viden, vi har om emnet, videre, trods anbringelser uden for hjemmet.

Vi skal passe rigtig meget på med at lade medierne (re)definere og kritisere vores børn- og ungepolitik på baggrund af enkeltsager - her vil ytringsfrihed til offentligt ansatte give et langt mere nuanceret, dynamisk og håndterbart billede af områdets udfordringer og barrierer. De er nemlig sammen med de udsatte børn og familier de virkelige eksperter på området.

Personligt vil jeg ikke være med til at splitte familier ad ved at gøre børn- og ungearbejdet til hastesager, der starter allerede på apoteket, når graviditetsprøven udleveres, men jeg vil gerne være med til, at der i meget grelle tilfælde kan være brug for et invasivt indgreb som bortadoption - kriterierne for denne afgørelse, lovgrundlaget og de socialpsykologiske parametre, man vil sætte op for denne beslutning, bør dog drøftes, belyses og analyseres indgående sammen med eksperter på området, så en sikring mod at ramme "uskyldige" familier med en sådan lovgivning skrives direkte ind i loven og dermed understreges som værende absolut central for det videre arbejde.

I socialt arbejde kan man nemlig ikke nøjes med at tro, man skal vide, og det burde vores politikere og medier blive bevidste om, før de handler hovedløst og i panik til stor skade for dem, som de i virkeligheden ønsker at hjælpe.

mette valentin

SF'er, soc. prof. bach studerende, samfunds­debattør og forfatter

”Sammenhold er vigtigt nu – vi skal hjælpe de strejkende”

23. apr 2008 07:56, Mette Valentin

          Som ventet dukker der efterhånden i disse dage flere og flere historier og kritiske røster op, som har fokus på strejkens konsekvenser for syge, gamle, børn og andre servicekrævende borgere. Selve formålet med dette er selvsagt at skabe befolkningsmæssig opbakning bag et regeringsindgreb.

Det både må og skal vi modarbejde og afhjælpe, gennem vedvarende, massiv støtte til de strejkende på flere planer – et regeringsindgreb vil på helt uacceptabel vis være at fratage de strejkende det eneste instrument de reelt har i de nationale overenskomstforhandlinger på det offentlige område – hvor det vil være fatalt at glemme at de strejkendes arbejdsgivere til syvende og sidst er folketinget (eller rettere et folketingsflertal) hvorfor regeringen naturligvis har åbenlyse egeninteresser i, at standse strejken med befolkningens opbakning i ryggen, men uden det koster mere i de offentlige lønningsposer.

Det skal de ikke have lov til.

Vi skal have lige løn for lige arbejde, lige muligheder for alle uanset køn, race, religion eller overbevisninger, og ikke mindst et favnende, trygt, retfærdigt og solidarisk samfund. Det er på tide at sætte værdidebatten på spidsen i denne strejke, og pointere HVORFOR strejken (og dermed lønkravet) er absolut rimeligt – HVAD det er for nogle faktiske vilkår og betingelser de strejkende arbejder under og med, HVORDAN det påvirker vores samfund, aktuelt og på sigt såfremt der ikke opnåes en anstændig og i det mindste tilnærmelsesvis ligeløn gennem strejken , og ikke mindst skal vi sætte fokus på HVILKE forbedringer, ændringer og innovative politiske tiltag der skal til, for på sigt at sikre den offentlige sektor en stabil og velkvalificeret tilgang af medarbejdere og ressourcer.

Helt konkret vil jeg gerne opfordre alle til vedvarende og massivt at støtte op om de strejkendes sag, til at fortælle om/ argumentere for de strejkendes sag, og endeligt vil jeg opfordre til, at man om muligt, tager del i online debatter, debatter i diverse aviser og magasiner.

Endeligt, men ikke mindst, vil jeg opfordre alle til, hvis man har mulighed for det,  personligt at give en hånd og et par timer om dagen/ ugen til de borgere som rammes af strejken, det kunne f.eks være i institutionen eller på et lokale plejehjem og sygehus.

Vi må allesammen rejse os op og komme ind i kampen for alvor, vi må kontinuerligt og uden ophør gå ud og vise vores solidaritet og opbakning til både strejkende og strejkeramte, for på den måde holdes fokus på de offentligt ansattes absolut rimelige lønkrav, samtidigt med at ingen lider overlast, direkte eller indirekte på baggrund af strejken.

Sammenhold med de strejkende og opbakning i befolkningen er vigtig nu. - lad os derfor blive endnu mere synlige støtter for de strejkende og hjælpe til med at deres krav bliver taget seriøst og imødekommet som en del af  den realpolitiske dagsorden – med bl. a ligeløn for lige arbejde, til følge. Giv de strejkende din støtte – gør det for fremtidens skyld.

Vælgerhungrende partier fører sammen med regeringen kortsigtet enkeltsagspolitik

21. apr 2008 23:34, Mette Valentin

Når jeg åbner for avisen, nyhederne eller på anden vis informeres om hvad der er på den politiske dagsorden, hvad det er der tegner den lovgivning og dermed det samfund vi har, så slår det mig ofte med en vis gran af vemod, at den politiske dagsorden er præget af mediedækkede enkeltsager som i løbet af kort tid bliver generaliserede til at omhandle en hel befolkningsgruppe. 

Herefter stemmer et politisk flertal i folketinget for en lovgivning, hvis afsæt reelt er en enkeltsag, som ikke er repræsentativ for den befolkningsgruppe der lovgives overfor. Ikke fordi de ikke ved bedre, men fordi de ikke vil vide bedre, fordi det for visse vælgerhungrende partier er vigtigere at følge befolkningens stærkt mediepåvirkede stemninger end det er at udbyde en politik og et samfundssyn som vælgerne kan forholde sig seriøst til.

Ved at føre kortsigtet enkeltsagspolitik risikerer man efter min bedste overbevisning at miste overblikket og samfundets sammenhængskraft bringes i yderste instans dermed i fare, fordi de overordnede værdier, samfundets byggestene og det solidariske fællesskab udlejres og forsvinder lidt efter lidt, i den kortsigtede enkeltsagspolitik.

Man skal heller ikke være blind for at visse sager bringes frem af politiske kræfter som ønsker at sætte noget på den politiske dagsorden, noget de mangler belæg for i befolkningen, hvorfor der af og til hjælpes til med at få grelle og følelsesladede sager sat på den politiske dagsorden, og dermed gjort til en generel og uigendrivelig påstand om hele den befolkningsgruppe, som den pågældende sag handler om. Således kan en kortsigtet enkeltsagspolitik også føres med det formål at høste vælgere på handling i forhold til det der aktuelt er blevet samtaleemne - fordi der er hvad der fanger mediernes, den i flertallet iboende skandaletrangs interesse. Det er en del af den menneskelige natur, og det udnyttes som så meget anden viden om psykologi udnyttes i politik, langt mere end der anvendes viden om økonomiske, samfundsmæssige sammenhænge, barrierer og udfordringer.

Dybest set er kortsigtet enkeltsagspolitik latent udemokratisk- af flere årsager. For det første risikerer vi alle at blive ramt af at samfundet mister sin sammenhængskraft. Konsekvenserne heraf er ret uoverskuelige. For det andet rammer kortsigtet enkeltsagspolitik generelt svage grupper hårdt, da det ofte er disse befolkningsgrupper der lever et liv og har en skæbne, som i yderste tilfælde kan føre til de enkeltsager  der dukker op. Den kortsigtede enkeltsagslovgivning fører desværre ofte til at det bliver endnu sværere for den pågældende befolkningsgruppe at klare og at få løst de udfordringer de står med. Hermed bliver enkeltsagslovgivningens oprindelige årsag, det grelle eksempel, til en selvopfyldende profeti over en hel befolkningsgruppe.

Endeligt synes jeg det er latent udemokratisk at føre kortsigtet enkeltsagspolitik fordi der i en tilsyneladende tilforladelig enkeltsagspolitik nemt kan skjule sig en underliggende dagsorden om at liste noget essentielt ind af bagdøren, mens opmærksomheden drejer sig om noget andet. Befolkningen bedøves til en vis grad af denne type politik, og regeringen kan dermed komme udenom at ligge det værdi, menneske og samfundssyn som de repræsenterer, frem for vælgerne så vælgerne reelt og uden usolidarisk og udemokratisk manipulation af den offentlige politiske debat og dagsorden, kan nå frem til hver deres helt egen bedømmelse, i demokratiets oprindelige ånd.

" I socialt arbejde er det ikke godt nok at tro - man skal vide "

21. apr 2008 09:05, Mette Valentin

På baggrund af TV2 dokumentaren ”Er du mors lille dreng – 10 år senere” – torsdag 17. April 2008 kunne man i TV2’s sene nyheder fredag 18. April, høre læger, socialpædagoger, børns vilkår og velfærdsminister Karen Jespersen komme på banen, og  kritisere kommunerne for ikke at anbringe flere børn, eller om muligt, bortadoptere dem hurtigst muligt efter fødslen.

Her mister man for mig at se lynhurtigt fokus, og gør en enkeltstående meget kritisabel sag, til genstand for en generalisering over samtlige børn og unge sager. 
Familien der er med i dokumentaren er ikke en repræsentativ familie for børn og unge arbejdet i kommunerne i Danmark, og det er derfor ikke muligt at nå frem til en fornuftig og evidensbaseret erfaringsudveksling om indsats og effekt på børn og unge området, hvis man insisterer på ensidigt at tage afsæt i historien om Århus kommunes børn – og unge afdelings forvaltning af denne meget kritisable sag.

Udgangspunktet for en frugtbar debat som kan føre til mere helhedsorienterede, langsigtede løsninger, for de omsorgssvigtede børn og unge, må og skal tages i en akkumuleret viden og evidens på området. Kommunerne er som forvaltere af serviceloven, under organisatorisk og økonomisk pres, hvilket forværrer tingene yderligere, med et højt sagspres, skuffecirkulærer, inadækvat og usammenhængende lovgivning etc. Et andet væsentlig element er anbringelsernes effekt, i forhold til de mindre invasive foranstaltninger – evidens viser nemlig desværre indtil videre at der ikke er tegn på at anbringelser nytter noget, tværtimod tilføres de anbragte børn og unge undervejs i deres mangeårige sagsforløb, ofte flere skader og problemer end de havde da de kom i systemets søgelys. Medmindre de svært omsorgssvigtede børn bortadopteres hurtigst muligt efter fødslen, føres den sociale arv og ulighed altså ifølge den viden vi har om emnet, videre, trods anbringelser udenfor hjemmet.

Vi skal passe rigtig meget på med at lade medierne (re)definere og kritisere vores børn og unge politik på baggrund af enkeltsager –her vil ytringsfrihed til offentligt ansatte ville give et langt mere nuanceret, dynamisk og håndterbart billede af områdets udfordringer og barrierer. De er nemlig sammen med de udsatte børn og familier de virkelige eksperter på området.

Personligt vil jeg ikke være med til at splitte familier ad ved at gøre børn og unge arbejdet til hastesager, der starter allerede på apoteket når graviditetsprøven udleveres,  men jeg vil gerne være med til, at der i meget grelle tilfælde kan være brug for et invasivt indgreb som bortadoption – kriterierne for denne afgørelse, lovgrundlaget og de socialpsykologiske parametre man vil sætte op for denne beslutning, bør dog drøftes, belyses og analyseres indgående sammen med eksperter på området, så en sikring mod at ramme ”uskyldige” familier med en sådan lovgivning, skrives direkte ind i loven og dermed understreges som værende absolut central, for det videre arbejde. I socialt arbejde kan man nemlig ikke nøjes med at tro, man skal vide, og det burde vores politikere og medier blive bevidste om, før de handler hovedløst og i panik til stor skade for dem, som de i virkeligheden ønsker at hjælpe !!!

Min personlige SF Landsmøde 2008 dagbog (Fuld version)

19. apr 2008 01:39, Mette Valentin

Onsdag 2 April : Landsmødet nærmer sig efterhånden...

Landsmødet nærmer sig efterhånden med hastige skridt, og som jeg kender tiden, så har den det med at flyve afsted, særligt lige nu, hvor der sker så mange ting. Inden jeg får set mig om står jeg i Falkonercenteret og føler mig nok lidt ydmyg og imponeret, over at være med, og så går landsmødet jo i gang. 600 delegerede har jeg hørt vi bliver. Det er mange.

Men hvad laver man egentligt på et landsmøde ? Ja altså ud over debat, afstemninger, valg til HB og fest lørdag aften ? (Det er bestemt også vigtigt - ingen tvivl om det ) Er tiden lang eller flyver den også afsted der, og hvordan mon det bliver, sådan rigtigt at være med ?

Jeg er også så småt begyndt at bekymre mig lidt over det logistiske i landsmødet, der er nemlig noget med min evne til at navigere og finde den rigtige vej, på egen hånd rundt i storbyer som jeg ikke kender ret godt....

Jeg har ikke været i Falkonercenteret før og jeg har bestilt overnatning et andet sted i Kbh, så jeg må hellere printe og nærstudere nogle krakkort, inden jeg begiver mig afsted. Min mand er begyndt at bive nervøs for om jeg nu kan finde vej, men jeg er fortrøstningsfuld, det skal nok gå. "Hvor der er en vilje er der en vej" sagde en klog gæv jysk kone engang.

For at dulme min mands bekymring, vil jeg dog tage et par ekstra krakkort med derover.

Jeg har her i eftermiddag modtaget en bekræftelsesmail fra Lars Brandstrup, på at jeg er tilmeldt som delegeret fra Nyborg.

Jeg kan godt mærke at jeg begynder at glæde mig til landsmødet, jeg tror det vil gøre stort indtryk på mig.

Torsdag 3 april : Og så er der alt det praktiske...

Da jeg endnu ikke har modtaget bekræftelse på min booking på vandrehjemmet, vil jeg i dag tage kontakt til dem, og sikre mig at der ikke er sket en fejl.

Jeg er også så småt begynde at forholde mig til tøj osv., for jeg vil ikke efterlade andet end mit sengelinned på vandrehjemmets fællessal hvor jeg skal overnatte. Jeg vil tage så lidt med som muligt, og evt benytte mig af en bagagebox eller andet i Falkonercenteret, hvis det er muligt. Det vil jeg også undersøge i dag, Det er jo alt andet lige, væsentligt mere praktisk at have sine ting der hvor man også selv opholder sig.

Jeg har planlagt at medbringe lidt mad til mine sunde og fiberrige mellemmåltider (Jeg fik tvillinger i 2007 og er stadigvæk i gang med at genvinde formen) men har også indstillet mig på, selv at skulle købe det meste af mit mad og drikke ude i byen, eller i Falconercenteret hvis det er muligt (og ikke er vanvittigt dyrt). Der er jo også både nogle middage og frokoster indlagt som punkter på dagsorden for landsmødet, så vi overlever nok allesammen.

Jeg er gået i gang med at printe og nærlæse baggrundspapirer osv fra www.sf.dk til mødet. Jeg vil i de næste par dage overveje hvordan jeg forholder mig til de respektive elementer, og ikke mindst hvordan jeg vil stemme, både i forhold til fremsatte forslag og HB valget.

Jeg vil også bruge dagen i dag på at hente pladsbillet og billet til turen, og så vil jeg ellers bruge noget kvalitetstid sammen med mine børn, og min mand - det skal nemlig også til !!

Dagens rundringninger osv. har ført følgende med sig :

Min bekræftelse på booking på vandrehjemmet var sendt til en forkert email adresse - derfor havde jeg ikke fået den - de sendte en ny, som jeg allerede har modtaget. Jeg forespurgte om der var mulighed for bagageopbevaring på vandrehjemmet, men det var der ikke. Jeg ringede herefter ud i falkonercenteret for at forhøre mig om det var muligt at opbevare sin bagage her, og de fortalte mig at der til SF landsmødet er en garderobe hvor man kan opbevare sit overtøj og sine ting, på eget ansvar.

Falconercenterets øvrige bagageopbevaringsfaciliteter er for hotellets gæster, men det er muligt, oplyste de, ved booking af konferencer etc som dette landsmøde, at booke med betjent garderobe og bagageopbevaring så deltagerne har mulighed for at medbringe og benytte deres bagage.

Det synes jeg ville have været en god ide, for som det er nu, ser jeg ingen anden udvej en at "Travel light" ´- mere "light" end jeg egentligt bryder mig om, men jeg må jo tage det som en udfordring i at pakke så meget som muligt så praktisk som muligt på så lidt plads som muligt, uden det vejer alt for meget.

Fredag 4 April : Hvad laver man mon på et landsmøde ?

Det er i dag de sidste papirer, ændringsforslag osv. offentliggøres på www.sf.dk.  

Jeg har hørt mange sige at jeg godt kan glæde mig til landsmødet, fordi det plejer at være et af årets højdepunktet, kun slået af sommertræffet, som efter forlydende byder mere på sociale aktiviteter, debatter og workshops end landsmødet, som er det mere alvorlige, (næsten) rent politiske møde.

Jeg har svært ved at forestill mig rammen, for jeg har hverken været i Falconercenteret eller til et politisk landsmøde før. Jeg kan forestille mig at der må være nogle mennesker med nogle store koordinationsopgaver, når der skal holdes styr på 600 delegerede + gæster og andre med taleret, der gerne vil deltage i debatterne.

Jeg har selvfølgelig set landsmøder (eller rettere uddrag fra landsmøder) på TV, og har jo også set en del konferencecentre o. lign i mit organisatoriske frivillige arbejde, men det er jo altid noget nyt, det er det også denne gang.

I følge den foreløbige dagsorden starter vi med at blive budt velkommen, hvorefter der er spisning og debat. Det lyder til at det ikke bliver for sent.

Lørdag ser i følge dagsorden ud til at være landsmødets store dag, med afstemninge, beretninger, valg og debatter, krydret med frokost, middag og endeligt lørdag aften, fest. Det kunne godt tænkes at blive sent, men jeg vil meget gerne op og være klar til at deltage i debatten om fremtidens offentlige sektor, søndag formiddag fra 9 - 11. Søndagen indeholder flere debatter, frokost og afslutning i store træk, og landsmødet slutter sidst på eftermiddagen søndag.

Jeg kender altså rammen (dagsorden i hovedtræk) men har ikke før været forsamlet med 599 andre engagerede SF'ere, hvoraf de fleste tilmed har en forsamlingskultur, nogle vaner, mønstre og forforståelser som vi forholdsvis få førstegangsdeltagere nu bliver en del af. Det lader dog til at man er på forkant med at der er kommet så mange nye medlemmer, så jeg tror nu nok der skal være plads til os også.

Fredag 4. April - Lørdag 5. April : Tanker om og holdninger til landsmødedebatterne

Der er 1 debat tema på dagsordenen som jeg vil kommentere uddybende her :

Håb. Forandring. Resultater 

Det betones i landsmødeudtalelsen fra HB, at SF ønsker at modarbejde social ulighed, negativ social arv og sikre at alle unge får en uddannelse som de kan bruge som solidt fundament for deres aktive virke som selvforsørgende produktive borgere i samfundet.. Det kan jeg kun tilslutte mig, men jeg mener at udtalelsen mangler nogle nuancer : 

1. Uddannelse til unge

Det er ikke kun de unge der har behov for uddannelse og en solid forankring i samfundet, det har alle borgere, og der findes desværre mange borgere i dette land som ikke har en uddannelse eller ikke magter at beklæde de job de er uddannet til, på grund af kriser, nedskæringer, samfundets konserverende eksklusionsprocesser, nedslidning, social deroute, alkohol – og narkomisbrug og meget andet.

Det korte af det lange er, at der findes en stor gruppe voksne borgere for hvem den lave SU- sats ikke er en økonomisk bæredygtig mulighed, men hvor der som systemet er i dag, ikke kan tilbydes ordinære uddannelsesforløb, og revalideringsbestemmelserne samtidigt er skærpet radikalt, med den følge at det er blevet noget nær umuligt at få bevilliget revalidering, hvis man da som borger ”overlever” den psykiske terror det er at være en tingsliggjort klient i et kaotisk system hvor der er langt mere fokus på mistænkeliggørende kontrolforanstaltninger, tolkninger og forforståelser, end på borgerens unikke problemkompleks og samfundets mulighed for at støtte og hjælpe borgeren på en helhedsorienteret og langsigtet måde.

Jeg har utallige gange mødt borgere som efter flere års karruseltur i systemet, er blevet så psykisk og socialt nedbrudte, at deres oprindelige, forholdsvis simple problemkompleks, har forvitret sig til en uigenkendelig og dybt betændt identitetskrise, med katastrofale følger for både familie og netværk.

Disse borgere har i 95% af tilfældene haft det tilfælles at de søgte revalidering/ omskoling etc. p.g.a skader/ nedslidning/ uoverstigelige socioøkonomiske barrierer etc.

De er efterfølgende blevet sygemeldte med varierende psykiatriske symptomer, og de kategoriseres ikke længere i matchgruppe 3 som da de henvendte sig første gang, men i matchgruppe 4 – 5, og de er hermed gået fra at have ”væsentlige, men overkommelige beskæftigelsesmæssige problemer som kan løses vha. ordinære foranstaltninger i beskæftigelsesloven, til at have en meget begrænset eller ingen arbejdsevne.

Dog er de ikke dårlige nok til pension, men de er også for skrøbelige og ustabile til at de kan revalideres.

Det er simpelthen for dårligt at behandle borgere der henvender sig for at få hjælp, på den måde, det er ganske enkelt ikke OK ! Vi må bane vejen for opkvalificering, uddannelse og plads i samfundet til alle – ikke kun de unge !!!

Søndag 6 April : Jeg tager mig lige en velfortjent fridag...

Mandag 7 April : Tanker om valg til HB

Der er mange kvalificerede kandidater, og heriblandt en del mennesker som jeg har stor respekt for. De har naturligvis min stemme, fordi jeg ved at de kæmper for de selvsamme værdier og det selvsamme menneske - og samfundssyn som er en central årsag til at jeg er SF'er, med krop og sjæl.

Efter at have nærlæst om hver kandidat til hovedbestyrelsen, er det lykkedes mig at sætte 29 krydser, og da jeg jo som delegeret i følge SF's hjemmeside "kun" skal stemme på mellem 10 & 20, er der en del som skal skilles ud. Jeg håber og forventer at nå frem til med mig selv hvem det er der alligevel ikke skal have mit kryds på landsmødet, men ville helst sætte alle 29 krydser, for det er mange velkvalificerede ildsjæle med pondus og personlighed der stiller op. Der er mindst 29 kandidater som, for mig at se, alle uden tvivl, vil kunne tilføre SF en drivkraft og nogle frugtbare, innovative ressourcer, både i form af nye HB kandidater og i form af de prøvede og mere erfarne, HB kræfter, hvis drivkraft og virke sammen med vores 23 folketingsvalgte politikere, vi alle så det fantastiske resultat af efter sidste valg.

Jeg er utrolig glad for at se hvor mange ildsjæle der stiller op i den politiske kamp for et forbedret samfund, med øget lighed og solidaritet, mere samfund, og mindre stat. Dette er alt sammen sager jeg er fuldt ud enig i og går ind for.

Tirsdag 8 April : Dagens bestyrelsesmøde i SF Nyborg,

Der skal være bestyrelsesmøde i min lokale pariforening, Nyborg, her til aften. På dagsorden er landsmødet, herunder gennemgang af papirer, udtalelser, forslag, ændringsforslag og valg.

Jeg glæder mig til at finde ud af, hvad vi kommer frem til under dette punkt.

Kl. 22:00

Det var et rigtigt positivt bestyrelsesmøde der blev afholdt i SF Nyborgs lokaler i Nyborg, her i aften fra kl 19:00 til 21:00.

Der var i hovedtræk enighed om, hvad vi mente i forhold til de forskellige ændringsforslag og valg, og det var en både god og tilpas afmålt debat der fulgte i bestyrelsen efter fremlæggelsen af hvert punkt. De længste debatter udspandt sig omkring opstillingsform og EU forbehold, men der var god konsensus og overvejende enighed i partiforeningen.

Der var i slutningen af møde tale om at lave et 1. Maj arrangement efter talerne i 3F - et arrangement som skal foregå i vore lokaler i Kongegade. Dette arrrangement ved jeg dog ikke om bliver til noget, men da der er baggrundsgruppemøde med vores byrådsmand 28 april, vil jeg da spørge nærmere til det.

Jeg trådte forresten ind i bestyrelsen, da et medlem trak sig pga andre forpligtigelser. Jeg glæder mig til at lære en hel masse af de mange dygtige og erfarne mennesker der sidder i bestyrelsen nu, og har et indgåede kendskab til SF Nyborgs historie og fundament, både politisk set og i forhold til den lokale forankring forstået som opbakningen blandt lokale vælgere.

Onsdag 9. April : Storkredsformøde til Landsmødet

Der er kommet en invitation til formøde for delegerede og gæster i forbindelse med  landsmødet i weekenden. På dette formøde i storkredsen skal papirer, udtalelser, forslag, ændringsforslag og valg gennemgås og vi vil som hhv delegerede og gæster, få lejlighed til at danne os et overblik over, hvorvidt der er en eller flere fynske vinkler/ linier på de respektive områder og i den overordnede konsensus vi kommer ( eller ikke kommer) med.

Det lyder spændende, jeg glæder mig.

Kl. 22:00

Det var et møde, hvor de samme punkter som blev drøftet i bestyrelsen i Nyborg i går, blev gennemgået og debatteret.

Der var ikke den store uenighed, men særligt én interessant ting som berører en af mine personlige mærkesager, dyrevelfærd, det falder nemlig indenfor samme policyområde, nemlig miljø :

* Sofus Ryge Petersen fra Odense har stillet ændringsforslag til HB's landsmødeudtalelses klimapunkt. Der mangler nemlig miljø, naturbeskyttelse osv i vores politik, det mener jeg også. SF er et grønt parti - ikke kun et klimaparti. Miljø bør inddrages i SF politik. Jeg mener yderligere personligt, at dyrevelfærd bør på SF's grønne dagsorden også.

Jeg bemærkede i slutningen af mødet at jeg havde noteret mig, at der ikke var lagt papirer eller debat ud til dagsordenspunktet "Fremtidens offentlige sektor" Folketingskandidat Karsten Hønge, som var gæst fra FT, ved mødet, svarede at der under dette punkt, søndag kl. 09:00 - 11:00,  vil komme 3 meget centrale debatindlægsholdere - og sparke den meget vigtige debat vi skal have her, godt i gang. Det glæder jeg mig rigtigt meget til.

Karsten Hønge kom også hen og snakkede med min partiforeningsbestyrelseskolega, næstformand Flemming og jeg, om hans forslag til os, på storkreds GF, om at han vil komme ned til et arrangement hos os i nyborg, eller være vært ved en SF Nyborg medlemstur til Christiansborg. Det var særligt det sidste vi talte om, og alle 3 var ret interesserede i.

Jeg håber det bliver til en realitet arrangementet, for det kunne være rigtigt spændende, som nyt eller gammelt medlem, at komme på sådan en tur.

Torsdag 10 April : Sidste tanker og overvejelser inden landsmødet

"Spændende Landsmøde forude..."

Uanset om man som jeg er ny, eller er erfaren SF landsmøde deltager, vil årets landsmøde uden tvivl blive spændende, fordi det slet ikke kan undgå at blive anderledes. Ligesom hele folketingsgruppen har fået anderledes vilkår efter den er eksploderet i vækst, er medlemstallet jo som bekendt også ligeledes steget eksplosivt, og det har jo betydet at vi nu er langt flere delegerede end nogensinde før, hvilket har givet landsmødet helt nye vilkår og rammer. Nærmere bestemt, som bekendt, Falconercenteret på Frederiksberg.

De sidste par ugers optakt til landsmødet, lokalt, regionalt og fra centralt hold, synes jeg har vist mig, at det ser ud til at blive et utroligt spændende landsmøde, på mange måder.

Der skal være valg til HB til dette landsmøde, samt andre vigtige emner som EP valg program, arbejdsplan og HB udkastet "Håb. Forandring. Resultater". hvilket medfører en noget øget bevågenhed og interesse i sig selv. Samtidigt kommer der både nye og gamle ildsjæle og andre aktive medlemmer til dette af format uprøvede men meget omtalte og pressedækkede landsmøde i SF, hvor hvert et ord vil kunne bruges som skyts mod eller styrke til SFs realpolitiske arbejde i folketinget, HB, regionalt og lokalt. 

SF er tilmed, som alle ved, i den samlede danske verdenspresses konstante søgelys, og såvel oppositionssamarbejdspartnere (i en vis grad) som den siddende regering ( i særdeleshed) har travlt med at "finde noget på os" hvis de kan. Det er politik, det er forståeligt nok, sådan er det. SF'ere er kendte eller berygtede (alt efter synsvinklen) for at være "Intellektuelle Idealister" - At have lige så mange forskellige nuancer i det fælles policyfokus, værdier og menneskesyn, som vi er medlemmer, hvilket med andre ord vil sige at variationen af indholdets fokus, i debatterne er stor og nuaceret. Mangfoldigheden stortrives i det hele taget i SF, det er det indtryk jeg har fået, og jeg forventer derfor at der er dejligt meget debat og berigende gensidig udveksling om politik og handling på landsmødet. Der ser også ud til i SF at være et reelt og direkte medlemsdemokrati, hvor innovative tanker og ideer på tværs af strukturer og niveauer i partiet - særligt på møder som landsmødet her, får fodfæste og bliver en realitet i partiets videre politik. Det glæder jeg mig til at opleve mere af, i det store format, som det uden tvivl bliver, dette SF landsmøde 2008. Et spændende landsmøde - det bliver det !!

Fredag 11 April : Ankomst til landsmødet 2008 - indtryk og tanker

Landsmødet startede for mit og ca 50 andres vedkommende med et introkursus for førstegangs landsmødedeltagere. Her blev vi informeret om dagsorden, procedurer for debatter, afstemninger, valg osv.

Kl. 17:40 åbnede næstformand Jakob Nørhøj landsmødet, og efter en dejlig fællessang (Når jeg ser et rødt flag smælde) kom Charlotte Fich og Ole Kibsgaard på scenen og gav 2 fantastiske numre for os. Så var den gode stemning lagt, ingen tvivl om det.

Kl. 18:oo trådte vores formand Villy Søvndal, under stående bifald, på scenen. Han åbnede op med at cementere SF's position i dansk realpolitik, SF's holdning til integration, hans egen retorik omkring Hitz - butz - tahrir - han talte om Eu - Lissabontraktat, kommunal, regional og europaparlamentsvalg, og endeligt talte han om visioner, de specifikke udfordringer SF skal knokle videre med nu, og alle de mange store og nødvendige opgaver der venter forude.

Hans tale blev fulgt af endnu en stående applaus, og herefter var der en række formalia der skulle ordnes, herunder valg af dirigenter, referenter, stemme og mandatudvalg, samt godkendelse af hhv forretningsorden og dagsorden. Vi spiste allesammen en dejlig middag i form af en stående buffet, og genoptog derefter selve mødet, hvor næste punkt var plenumdebat og afstemning om politisk beretning og politiske udtalelser.

Det var spændende at følge debatten, men det var ærligt talt en smule forstyrrende med de mange journalister, kameraer og mikrofoner overalt, der var også en del snak og uro som gjorde det svært at høre dem, der ikke talte specielt højt og tydeligt oppe på talerstolen

Selve Falconercenteret er et stort og flot sted, men det var dyrt at købe øl, vand kaffe osv der, det var lidt ærgerligt. Til gengæld var der masser af isvand.

Det havde været en lang dag, så jeg tog tilbage til vandrehjemmet kl 22:30 i selskab med nogle af de andre delegerede som også overnattede på Danhostel. Jeg skulle overnatte på et såkaldt fællesværelse, hvor der i forvejen var 3 spanske og 2 amerikanske piger. Jeg var træt men også fyldt op af de mange nye indtyk, så inden jeg gik til ro, gik jeg mig en lille tur, langs kanalen, hvor jeg fik klaret hovedet for dagens mange nye input og informationer.

12 April : Jeg gik på talerstolen og brød "Nyborgkriteriet" 

Mødet blev genoptaget lørdag KL 09:00. Jeg ankom sammen med nogle andre ved 08:30 tiden, og havde god tid til at få en kop kaffe, hilse på nogle af de utroligt mange jeg lærte at kende på intromødet i Fredericia i februar, og trække lidt frisk luft inden klokken ringede ind for samling igen.

Kameraer og mikrofoner var allerede tændt, og KL. 09:00 gik dagens første taler på talerstolen, for at fortsætte debatten fra fredag aften.

Efter afstemning gik vi over til at snakke om Europaparlemetsvalg, HBs programudkast blev præsenteret af Jakob Nørhøj, og vores utroligt dygtige EU parlementariker Margrethe Auken, fremlagde herefter sin politiske beretning fra Europaparlementet. Debatten der fulgte var ikke speciel lang, og det virkede meget om at det kun er relativt lille fåtal af vores medlemmer der interesserer sig for dette arbejde. Det er ret ærgerligt, for der sker mange store ting i EU som vi med fordel vil kunne inddrage i vores nationale og lokale politiske kamp for socialismen.

Jeg ville gerne have været på talerstolen i denne debat og tale om hvorfor de socialretlige værdier må og skal sikres i EU hvis vores velfærdssamfund skal kune bestå i lyset af den frie arbejdskrafts (og dermed velfærdsydelsernes) vandring over landegrænserne. Jeg nåede dog ikke at aflevere en af de til formålet udleverede sedler ved dirigentbordet, før debatten blev lukket. Der var til gengæld en overraskende men meget varmt velkommen taler under denne debat, det var Gert Petersen. Han talte om hvor radikalt samfundet har ændret sig siden 1972 hvor vi var imod EF - det globale samfund anno 2008 har brug for et samlet, folkets europa, derfor har SF ændret standpunkt i EU sagen over de seneste 10 - 15 år, fordi vi ikke kan undgå at blive påvirket af og være en del af europa, vi er ikke en lille luket andedam, vi er en del af den globale landsby.

Gert Petersen blev fulgt ned fra talerstolen af et stående applaus fra hele landsmødesalen, den 81 årige eks-formand viste at han trods sin høje alder, stadigvæk er 100 % åndsfrisk og aktiv i kampen for at skabe et bedre Danmark, et bedre Europa og en bedre verden. Det var både stort og rørende at se og høre Gert Petersen, og det vil helt sikkert stå som et af de største minder fra landsmødet 2008, i min hukommelse

Efter EU parlementsvalg var der frokost - dejligt for jeg var sulten.

Til frokost fik vi en stående buffet, serveret 2 forskellige steder i Falconercenteret.

Vi var både når vi spiste og frokost, og særdeleshed i landsmødesalen, delt op i storkredse og regioner, og det var faktisk lidt ærgerligt for det sociale rum som på den måde var lidt unødigt rigidt, man kan ikke sidde hvor og ved siden af hvem man vil, cirkulere og sidde ved nogle forskellige mennesker så mangfoldigheden der trives i lokalområderne også krydres af den mangfoldighed der findes på tværs af storkredse, regioner og kommuner, mellem alle SF'ere.

Efter frokosten var der en meget rørende og smuk international  tale  fra Amro Alhourani, som er palæstinensisk ambassadør, og efter et stående bifald til ham fra hele landsmødesalen, trådte Emilie Turunen, nyvalgt formand for SFU, op på talerstlen.

Hun leverede et meget rosende og politisk talentfuldt indlæg, hvor hun sluttede af med at love at SFU som nu er Danmarks størtste politiske ungdomsorganisation, fortsat vil arbejde aktivt for SF's mærkesager gennem aktioner, happinings, og meget mere, samtidigt med at SFU fortsat vil stå for den sjove vinkel og fornyelse, som det altid har gjort.

Emilie Turunen modtog salens fortjente stående bifald og blev også rost af vores landsformand Villy Søvndal.

Herefter forelagde Næstformand Jakob Nørhøj HB's organisatoriske beretning arbejdsplanen for 2008 - 2010, samt ændringsforslag hertil, og dette fulgtes op af en plenumdebat, hvor jeg som antydet i overskriften, brød "Nyborgkriteriet" og for første gang gik der altså en delegeret fra Nyborg på talerstolen til et landsmøde.

Jeg tog en dyb indånding og gik med bankende hjerte op og afleverede en gul seddel, og ventede derfor i 45 forholdsvis lange, men dog korte minutter på at det blev min tur til at gå på talerstolen. Jeg takkede for den varme velkomst jeg har fået som nyt medlem, og for den hjertelige og oprigtigt positive modtagelse man får, når man er blandt SF’ere. Jeg snakkede også lidt om at være nyt medlem, mine gode erfaringer med det brede og tværgående medlemsdemokrati, mine personlige positive erfaringer med brug af IT og web i forhold til SF, det gode introkursus Hans Winter og Ingrid Olesen havde stået for i februar og hvor dejligt det var at se hvor mange nye medlemmer fra Introkurset, der var tilstede på landsmødet, flere af dem endda som delegerede og tillidsvalgte, engagerede og brændende SF’ere.

Da jeg kom ned på min plads efter min talerdebut som SF’er overrakte Holger Lomholt mig en 25 øre, en tradition der vistnok florerer indenfor politik når nogen nye går på talerstolen for første gang. Det synes jeg er en rigtig god tradition. Jeg blev i hvertfald rigtigt glad for 25 øren, den har allerede langt større symbolværdi end dens pålydende ditto, Det er uden tvivl en 25 øre som jeg vil gemme og passe godt som et minde fra min landsmøde og talerdebut i SF.

Efter godkendelse af HB's organisatoriske beretning, var det tid til en kaffepause, før der skulle være workshop resten af eftermiddagen.

Jeg havde meldt mig på Workshoppen om Velfærdssamfundet, en workshop som handlede om velfærdssamfundets aktuelle udfordinger hvad angår løn, arbejds og organisationsvilkår for offentligt ansatte. Astrid Kragh (MF og ældreordfører for SF) og Ôzlem Cekic (MF og socialordfører for SF) stod i fællesskab for denne workshop, hvor vi hørte om en frontmedarbejders og ikke mindst hendes borgeres vilkår i Danmark anno 2008, samt om en sosuassistents helt urimelige ansættelsesvilkår og herunder om den håbløse BUM model, som desværre benyttes af alle landets kommuner.

Vi udarbejdede spørgsmål og besvarede ligeledes spørgsmål - inden workshoppen sluttede af kort inden festmiddagen skulle begynde KL. 19:00.

Det var en rigtig god og informativ workshop som dog af hensyn til den korte tid, manglede noget mere tid til debat og drøftelse i plenum på workshoppen.

Selve festmiddagen startede med lækkert anrettede gravede laks som forret. Efter forretten var der til hovedret buffet i lobbyen lige udenfor landsmødesalen, hvor festmiddagen blev afholdt. Desværre havde man kun lavet 2 udleveringssteder af kød, hvilket betød at vi allesammen spiste på skift, og mange fik hel eller delvis kold mad, før de kom ind med den. Selskabet blev også brudt op på en lidt forstyrrende måde af al den ståen i kø og venten.

Som underholdning før og under festmiddagen holdt Ida Auken en ganske humoristisk monolog- det var ret godt - og efterfølgende optrådte AndyOP med politisk rap.

Efter middagen spillede så aftenens band Gypsies op til dans, men da det var meget højt,  heller ikke just var min musiksmag, forlod jeg som de fleste andre festsalen, og gik ud i lobbyen.

Jeg snakkede med nogle forskellige mennesker og hyggede mig et par timer, inden jeg slog følge med et Odensemedlem, Bodil, og tog tilbage til vandrehjemmet for at få en god nats søvn.

Søndag 13 April : Gæstetalere, afstemninger, afslutning

Jeg ankom sammen med andre fra vandrehjemmet, til Falconercenteret Kl Ca. 08:30, efter først at have deponeret min bagage på Hovedbanegården i København.

Dagens første punkt på dagsorden var "Fremtidens offentlige sektor og overenskomst" . Efter et indledende indlæg fra Ole Sohn, tog først Connie Krukow (formand for dansk sygeplejeråd) ordet og fortalte om hvordan fremtidens og nutidens aktuelle offentlige sektor ser ud med hendes øjne. Efter et stående applaus tog Dennis Kristensen fra FOA  over og afholdt et ligeledes seriøst og velunderbygget indlæg, som Henning Pedersen fra BUBL fulgte op, hvorefter der var tid til spørgsmål til panelet fra salen af.

Kl. 11:00 trådte Tibets eksil udenrigsminister, Kesang Y. Takla op på talerstolen og greb os alle om hjertet med en meget sober men også hudløs og gruopvækkende fortælling om det tibetanske folks vilkår under Kinas brutale overmagt. Da hun forlod talerstolen var det til stående klapsalver og med en spontan hilsen til det tibetanske folk fra samtlige SFs medlemmer i Falconersalen, i form af vores orange stemmesedler som vi alle løftede og vinkede med, til det utroligt stærke og ydmyge menneske der har dedikeret sit liv for sin sag og sit folks ret til at tænke selv.

Inden frokost startede dagens afstemninger, som alle forløb i rimelig fredsommelighed. Der var valg til HB som måtte gå om, på grund af procedurefejl, hvilket betød at vi måtte udfylde nye stemmesedler allesammen.

Jeg spiste en dejlig frokost sammen med Inger fra intromødet, og nåede også at få lidt frisk luft inden mødet startede igen.

Efter frokost var der afstemninger om de politiske udtalelser, og herefter gik vi direkte over til afstemning om de organisatoriske udtalelser, regnskab osv. Resultatet af HB valget blev også offentliggjort, og jeg kunne se at de fleste af mine kandidater var kommet ind, så jeg var godt tilfreds. Villy Søvndal blev enstemmigt og uden modkandidat naturligvis valgt som vores formand igen.

Landsmødet formalia var således afsluttet og vi ventede kun at høre Villys afsluttende tale til os allesammen.

Villy holdt en rigtig god og medrivende tale for en efterhånden godt brugt flok af trofaste og engagerede medlemmer, som efter et langt landsmøde væk fra familier, børn og dyr, nu trængte til at vende næsen hjemad med al den nye inspiration, gejst og iver i behold.

Jeg forlod Falconercenteret kl. ca. 15:00 efter at have sagt farvel til de fleste af dem jeg havde mødt.

KL 18:00 kom jeg efter en 1½ times togtur + 30 minutters buskørsel, endeligt gående ned af villavejen hjemme i Bondemosen på Østfyn. Mine 2 store drenge kom løbende mig i møde, og efter at have krammet med og hilst på de store, gik jeg indenfor hvor mine tvillinger på bare 13 måneder ventede mig sammen med børnenes far, min kæreste, Allan.

Aftenenen gik til og med familien. Det var dejligt at være hjemme igen.

Nu skal indtrykkene synke ind og udtrykkes i den næste tid, jeg håber det bliver muligt at komme til mange flere landsmøder , og jeg glæder mig meget til fortsat at knokle for at SF's vision, værdier og samfundsanalyse bliver bærende for fremtidens Danmark, Fremtidens europa og Fremtidens verden.

Landsmøde epilog 1: Hvordan med København og nydanskerne ?

En ting jeg både under og efter landsmødet særligt bemærkede mig ved København, var at al den rengørings og sanitetshjælp jeg så, blive udført af mennesker med en anden etnisk herkomst end dansk.

På vandrehjemmet bemærkede jeg at både rengørings - og en del af køkkenpersonalet kun talte gebrokkent engelsk og iøvrigt var af anden etnisk herkomst end dansk. De bukkede og undskyldte sig meget hvis de kom i vejen for nogen.. I reception og bar var der omvendt øjensynligt kun etniske danskere ansat.I Falconercenteret oplevede jeg ligeledes det lavest rangerende personale værende af anden etnisk herkomst end dansk, og det øverst rangerende værende af etnisk dansk oprindelse, og minsandten om ikke det tilmed på Hovedbanegården var det mest udstillede og massive synlige billede på samfundets tiltagende udlejring af sine fundementale medmenneskelige og etiske værdier, i form af adskillige nydanskere, beskæftiget med at rydde op og gøre rent efter rejsende.

Jeg følte mig skidt tilpas ved at blive bukket for af disse mennesker, og ikke mindst ved fraværet af etniske danskere blandt dette gulvpersonale i vores servicesamfund. Det er urimeligt og lodret forkert på den måde at udnytte og udstille nye borgere på denne måde - det kan vi ikke være bekendt. Er vi virkeligt ved at se samfundet blive delt op i et "os" og "dem" - har regeringen og Pia allerede opnået det ? Det er der desværre noget her der tyder på.  

Jeg må tilstå at jeg ikke ved meget om København eller for den sags skyld om Københavns håndtering af integration og uddannelse af nydanskere, eller hvorvidt det billede jeg synes at se tegne sig, var noget generelt eller noget specielt.

Men jeg vil gerne vide det, så hvis du ved, mener eller har hørt noget om dette er du meget velkommen til at skrive en kommentar -på forhånd tusind tak.

Landsmøde epilog 2 : Fra landspolitik til lokalpolitik- mangfoldighed og konsensus

Jeg har tænkt lidt over hvordan man mon sikrer både konsensus og mangfoldighed, mellem de beslutningstagende landsmøder, i et partipolitisk frivilligt arbejde, hvor de fleste deltager og er med, fordi de har nogle etiske og moralske tungtvejende grunde til det, grunde som tager afsæt i specifikke personlige politiske brændpunkter, men har et fælles overordnet værdi - menneske og samfundssyn.

Efter at det, på landsmødet blev slået fast, hvilke policyområder og værdier SF vil sætte fokus på i det parlementariske arbejde, frem til 2010, er det altså så nu op til de lokale partiforeninger, storkredsene og regionerne at følge dette til dørs i det lokale og regionale politiske arbejde, samtidigt med at det fokus som man i forvejen har lokalt og regionalt, bevares og om muligt kobles med arbejdsplanens specifikke fokuspunkter.

Der er bare lige det med os idealister, vi vil jo helst redde hele verden, og vi har jo som nævnt disse personlige brændpunkter i vores politiske engagement, hvor vi mener at der bør gøres noget konkret rent poltisk - nu. Men hvad nu, hvis de brændpunkter man selv har, ikke stemmer overens med arbejdsplanens fokuspunkter ? Det gik jeg og tænkte lidt over, og kom frem til med mig selv, at så har man stadigvæk mulighed for, gennem udvalg, netværk, lokalt, regionalt og via debatter osv på nettet, at arbejde for sine politiske brændpunkter, samtidigt med at man hjælper til med kontinuerligt at synliggøre de specifikke fokuspunkter i arbejdsplanen frem mod 2010, så ingen er i tvivl om, hvad SF's mærkesager er, og hvorfor disse mærkesager er vigtige at sætte på den realpolitiske dagsorden.

Jeg har f.eks det socialpolitiske område som et poliisk brændpunkt, og omsættes det til fokuspunkterne Ældre, Klima og Folkeskolen ser jeg mulighed for at påvirke socialpolitikken både gennem et fokus på ældre og gennem et fokus på folkeskolen. Begge er områder der i den grad mangler opmærksomhed og plads på den realpolitiske dagsorden i dag, fordi interessenterne er svage grupper, uden vedvarende gennemslagskraft.

Det kan jeg sagtens brænde for, det er jo en del af "min" sag. En anden mærkesag jeg har kæmpet for i mange år, er en effektiv og langsigtet indsats mod mobning, noget der falder naturligt ind under fokuspunktet folkeskolen, og dermed også kan siges at være dækket ind.

Klima og miljø har sammen med dyrevelfærd været brændpunkter længe, så der behøver jeg ikke at tænke fokuspunkter og personlige politiske brændpunkter sammen.

De overordnede mål er vi enige om i SF - og jeg vil under alle omstændigheder bevare mit høje engagement i kampen for at få centrumvenstre alternativet til magten, så det lange seje arbejde med at få udbedret VKO regeringens skader, kan gå i gang.

Jeg glæder mig til at være en del af dette videre arbejde  henimod de kommende kommunal og regionsvalg næste efterår, hvor SF's fremgang uden tvivl forplanter sig til disse strukturelle niveauer også, og gør det muligt at føre en solidarisk, ansvarlig, grøn og medmenneskelig politik i størstedelen af landets kommuner og regioner.

Landsmødet 2010 vil efterfølgende være en glimrende lejlighed til at gøre status og følge op på alt det der sker i denne skelsættende tid,.

Næste år har SF 50 års fødselsdagsfest, hvilket da skal fejres behørigt - det bliver en herlig fest over hele landet og sikkert også et eftertragtet landsmøde at deltage i, på grund af jubilæet. Da der næppe kan komme 20.000 medlemmer med til landsmødet 2009, vil der desværre sandsynligvis blive en del rift om pladserne som delegeret, gæst og tilhører næste år - jeg glæder mig til at se hvordan partisekretariatet griber jubilæet an, og sikrer at alle SF'ere kommer med til festen (i overført betydning)..

At være delegeret på landsmødet 2008 var en stor og skelsættende oplevelse, som jeg fik mange rigtigt gode minder med hjem fra. Tusind tak for det til jer allesammen.

 

Landsmøde epilog 2 : Fra landspolitik til lokalpolitik- mangfoldighed og konsensus

18. apr 2008 18:07, Mette Valentin

Jeg har tænkt lidt over hvordan man mon sikrer både konsensus og mangfoldighed, mellem de beslutningstagende landsmøder, i et partipolitisk frivilligt arbejde, hvor de fleste deltager og er med, fordi de har nogle etiske og moralske tungtvejende grunde til det, grunde som tager afsæt i specifikke personlige politiske brændpunkter, men har et fælles overordnet værdi - menneske og samfundssyn.

Efter at det, på landsmødet blev slået fast, hvilke policyområder og værdier SF vil sætte fokus på i det parlementariske arbejde, frem til 2010, er det altså så nu op til de lokale partiforeninger, storkredsene og regionerne at følge dette til dørs i det lokale og regionale politiske arbejde, samtidigt med at det fokus som man i forvejen har lokalt og regionalt, bevares og om muligt kobles med arbejdsplanens specifikke fokuspunkter.

Der er bare lige det med os idealister, vi vil jo helst redde hele verden, og vi har jo som nævnt disse personlige brændpunkter i vores politiske engagement, hvor vi mener at der bør gøres noget konkret rent poltisk - nu. Men hvad nu, hvis de brændpunkter man selv har, ikke stemmer overens med arbejdsplanens fokuspunkter ? Det gik jeg og tænkte lidt over, og kom frem til med mig selv, at så har man stadigvæk mulighed for, gennem udvalg, netværk, lokalt, regionalt og via debatter osv på nettet, at arbejde for sine politiske brændpunkter, samtidigt med at man hjælper til med kontinuerligt at synliggøre de specifikke fokuspunkter i arbejdsplanen frem mod 2010, så ingen er i tvivl om, hvad SF's mærkesager er, og hvorfor disse mærkesager er vigtige at sætte på den realpolitiske dagsorden.

Jeg har f.eks det socialpolitiske område som et poliisk brændpunkt, og omsættes det til fokuspunkterne Ældre, Klima og Folkeskolen ser jeg mulighed for at påvirke socialpolitikken både gennem et fokus på ældre og gennem et fokus på folkeskolen. Begge er områder der i den grad mangler opmærksomhed og plads på den realpolitiske dagsorden i dag, fordi interessenterne er svage grupper, uden vedvarende gennemslagskraft.

Det kan jeg sagtens brænde for, det er jo en del af "min" sag. En anden mærkesag jeg har kæmpet for i mange år, er en effektiv og langsigtet indsats mod mobning, noget der falder naturligt ind under fokuspunktet folkeskolen, og dermed også kan siges at være dækket ind.

Klima og miljø har sammen med dyrevelfærd været brændpunkter længe, så der behøver jeg ikke at tænke fokuspunkter og personlige politiske brændpunkter sammen.

De overordnede mål er vi enige om i SF - og jeg vil under alle omstændigheder bevare mit høje engagement i kampen for at få centrumvenstre alternativet til magten, så det lange seje arbejde med at få udbedret VKO regeringens skader, kan gå i gang.

Jeg glæder mig til at være en del af dette videre arbejde  henimod de kommende kommunal og regionsvalg næste efterår, hvor SF's fremgang uden tvivl forplanter sig til disse strukturelle niveauer også, og gør det muligt at føre en solidarisk, ansvarlig, grøn og medmenneskelig politik i størstedelen af landets kommuner og regioner.

Landsmødet 2010 vil efterfølgende være en glimrende lejlighed til at gøre status og følge op på alt det der sker i denne skelsættende tid,.

Næste år har SF 50 års fødselsdagsfest, hvilket da skal fejres behørigt - det bliver en herlig fest over hele landet og sikkert også et eftertragtet landsmøde at deltage i, på grund af jubilæet. Da der næppe kan komme 20.000 medlemmer med til landsmødet 2009, vil der desværre sandsynligvis blive en del rift om pladserne som delegeret, gæst og tilhører næste år - jeg glæder mig til at se hvordan partisekretariatet griber jubilæet an, og sikrer at alle SF'ere kommer med til festen (i overført betydning)..

At være delegeret på landsmødet 2008 var i hvertfald en utrolig stor og skelsættende oplevelse, som jeg fik mange rigtigt gode minder med hjem fra. Tak for det.

Regeringens påtagede socialliberalisme

17. apr 2008 08:44, Mette Valentin

Jeg ser i disse år en stadigt mere omfattende og irreversibel decideret undergravelse af den offentlige sektor finde sted gennem regeringens tiltagende og direkte svækkelse af den offentlige sektor.

Denne undergravelse finder sted med en uhyggelig præcision gennem regeringens stadigt større forandring af, indgriben i, og krav til den offentlige sektor.

Målet ser for mig at se ud til at være Foghs og Venstres oprindelige ideologiske vision - minimalstaten - og midlet synes at være et særdeles effektivt røgslør af en påtaget socialliberalisme.

Ved at tvinge den offentlige sektor i knæ og deformere den til en multihandicappet, plejekrævende størrelse samtidigt med, at man har skabt yderst gunstige vilkår for private aktører og grobund for en stadigt større overdragelse af offentlige opgaver til virksomheder, forsikringsordninger etc, har man banet vejen for en de facto afmontering af den offentlige sektor.

Følgerne vil være katastrofale, men skaden er irreversibel, såfremt strategien lykkes. Den offentlige sektor vil ikke kunne bestå, som vi kender den i dag, hvis den vedvarende strategiske undergravende aktivitet fortsættes fremover.

Fra asken vil der opstå en minimalstat og en decideret stærk og velfungerende offentlig sektor som afgørende fundament for et sundt og bæredygtigt samfund, vil skulle opbygges påny.

Det er desværre dog yderst tvivlsom om vi som samfund overhovedet kan eller har råd til det.

Samfundet vil gå i stærkere og stærkere opløsning, og gennem virksomhedernes overtagelse af det sociale ansvar, og fagforeningernes tiltagende detronisering på arbejdsmarkedet, trællebindes  arbejderne i minimalstaten til atter engang i historiens vingesus at være kapitalejernes slaver for at kunne forsørge sig selv og sine.

Værdier som solidaritet, fællesskab og fredelig sameksistens er gennem regeringens uhyggeligt dygtige spin blevet til myten om at kommunistiske utopiske politiske kuriositeter trives i venstrefløjspartierne.

Myten fortæller videre, at venstrefløjens politik i praksis vil føre til nationaløkonomisk sammenbrud og rene Robin Hood-lignende tilstande. Der anvendes ord som pladderhumanisme, og der henvises til pædagogiske rundkredse, hvor alle socialisterne ifølge myten vil sidde i en trancelignende syretilstand med storblomstrede hippieskjorter på og synge antiatomkraftsange sammen med yderligtgående antidemokrater som f.eks. Hizb-ut-Tahrir.

Myten rundes af med, at den eneste rigtige vej er, at gøre livet til en kamp, ellers vil man bare selv blive slået ud. Der findes ikke ægte solidaritet og frihed, det er utopiske illusioner, siger myten.

Intet af denne triste myte er i overensstemmelse med virkeligheden, men myten fortælles så dygtigt, så tit og på så mange måder, at en meget stor del af befolkningen og samfundet - det offentlige rum - øjensynligt tror på den.

Prisen er høj og betales af børn, unge, familier, brugere, borgere og patienter, der kommer i berøring med den offentlige sektor.

Her mindes borgere af kød og blod om, at vores samfund i disse år undergår en værdimæssig forandring, som får den følge, at det sociale sikkerhedsnet ikke alene vil få tiltagende stadigt flere huller, men med tiden helt vil forsvinde og blive afløst af et mere eller mindre rent eksempel på Venstres oprindelige minimalstat.

Skriften står klart at læse på væggen, vi står som samfund ved en skillevej, i en skelsættende tid, hvor valget mellem fælleskab & solidaritet eller alles kamp mod alle, skal træffes.

Det er derfor vi har brug for en samlet stærk opposition - en opposition som kan vise og skabe et mere solidarisk, bæredygtigt og stærkt samfund, vi må og skal standse regeringens undergravelse af velfærdssamfundets fundamentale værdier -nu. 

Centrumvenstreoppositionen kan skabe alternativet sammen, men før alternativet kan skabes, er det er op til de Radikale at indse alvoren og melde sig ind i samarbejdet, deres krukkeri kan koste vores samfund dyrt på sigt - det håber jeg snart de får øjnene op for.

Landsmøde epilog 1: Hvordan med København og nydanskerne ?

16. apr 2008 01:09, Mette Valentin

En ting jeg både under og efter landsmødet særligt bemærkede mig ved København, var at al den rengørings og sanitetshjælp jeg så, blive udført af mennesker med en anden etnisk herkomst end dansk.

På vandrehjemmet bemærkede jeg at både rengørings - og en del af køkkenpersonalet kun talte gebrokkent engelsk og iøvrigt var af anden etnisk herkomst end dansk. De bukkede og undskyldte sig meget hvis de kom i vejen for nogen.. I reception og bar var der omvendt øjensynligt kun etniske danskere ansat.I Falconercenteret oplevede jeg ligeledes det lavest rangerende personale værende af anden etnisk herkomst end dansk, og det øverst rangerende værende af etnisk dansk oprindelse, og minsandten om ikke det tilmed på Hovedbanegården var det mest udstillede og massive synlige billede på samfundets tiltagende udlejring af sine fundementale medmenneskelige og etiske værdier, i form af adskillige nydanskere, beskæftiget med at rydde op og gøre rent efter rejsende.

Jeg følte mig skidt tilpas ved at blive bukket for af disse mennesker, og ikke mindst ved fraværet af etniske danskere blandt dette gulvpersonale i vores servicesamfund. Det er urimeligt og lodret forkert på den måde at udnytte og udstille nye borgere på denne måde - det kan vi ikke være bekendt. Er vi virkeligt ved at se samfundet blive delt op i et "os" og "dem" - har regeringen og Pia allerede opnået det ? Det er der desværre noget her der tyder på.  

Jeg må tilstå at jeg ikke ved meget om København eller for den sags skyld om Københavns håndtering af integration og uddannelse af nydanskere, eller hvorvidt det billede jeg synes at se tegne sig, var noget generelt eller noget specielt.

Men jeg vil gerne vide det, så hvis du ved, mener eller har hørt noget om dette er du meget velkommen til at skrive en kommentar -på forhånd tusind tak.

” Danmark krænker fattige børns basale rettigheder”

15. apr 2008 07:27, Mette Valentin

Til trods for at der findes en række bestemmelser i såvel love, som konventioner og erklæringer (som er gældende her i landet) hvori man kan læse at børn har RET til at blive beskyttet mod at være fattige, og at børn har RET til at få en sund, tryg, omsorgsfuld og udviklende barndom, lever der helt faktuelt børn i Danmark som er reelt fattige. Mange. Alene i København lever der 6000 reelt fattige børn. Herudover findes der en ikke nærmere redegjort kæmpestor gruppe af fattigdomstruede børn
 
Det kan ikke være rigtigt at uskyldige børn skal pålægges denne fattigdom, med negativ social arv og et markant forringet livs – og udviklingspotentiale til følge.
Jeg ønsker at vi som samfund til enhver tid skal værne og beskytte børnenes leve – og livsvilkår, noget der næppe er mange der er uenige med mig i.

Børnenes rettigheder krænkes 

Danmark ratificerede med stolthed FN’s Børnekonvention i 1991. I Børnekonventionen står der blandt andet at børn har ret til social sikkerhed (artikel 26), en ordentlig levestandard (artikel 27) og uddannelse (artikel 28).
Men det får de fattige børn i Danmark ikke. Vi krænker altså som samfund, helt basalt børnenes rettigheder, ved at tillade at børn udsættes for fattigdom og dens følger. Det synes jeg er meget trist. Disse børn og familier lever under nogle vilkår og forhold vi ganske enkelt ikke kan være bekendt.
Der er helt akut behov for at der sættes ind med konkret hjælp til disse børn, de har ret til og krav på at vi som samfund beskytter og understøtter deres trivsel og tarv, og det sker ikke i øjeblikket.
Børn har grundlæggende krav på samfundets beskyttelse og støtte, både etisk og juridisk set, det står blandt andet at læse i vore børnelov, forældreansvarslov, servicelov, og i internationale konventioner som f.eks FN’s børnekonvention. 

I formålet med den særlige støtte til børn og unge i Lov om social service (§ 32, stk. 1) hedder det at :

"Opgaven i det sociale arbejde med de svagest stillede er at give hjælp, når problemerne opstår, således at den fortsatte personlighedsudvikling, og de fremtidige livsmuligheder, ikke lider skade. Hjælpen skal gives så " de på trods af deres individuelle vanskeligheder, kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende" 

Men det sker ikke. Tværtimod fratager regeringen i øjeblikket barnets forældre deres solidariske ret til at kunne varetage deres børn tarv og trivsel, og samtidigt øges antallet af familier der er på kontanthjælp, ramt af 300 timers reglen, eller på starthjælp, med andre ord familier som skal leve i reel fattigdom, i dagens rige samfund.
 

Flerspektret fattigdom rammer hårdt


Disse børn er som deres forældre, først og fremmest materielt og økonomisk fattige, men den fattigdom de mærker mest gennemgribende og destruktivt i deres liv, er den sociokulturelle, helbredsmæssige uddannelses- og omsorgsmæssige flerspektrede fattigdom. 
 
     Det er denne flerspektrede fattigdom der langsomt men sikkert destruerer troen på dem selv, fællesskabet, solidaritet, og verden, i  børnenes spirende personlighed. Disse børn får tilmed et forringet helbred, og en markant øget risiko for sygdomme, skavanker og lidelser, og de kan forvente at leve dårligere, med flere sociale problemer som voksne, idet den negative sociale arv ved socioøkonomisk fattigdom er meget markant, og forskningsmæssigt påvist og påpeget som en helt reelt trussel for sammenhængskraften i fremtidens samfund.

Det er derfor afgørende nødvendigt at vi sætter ind, som samfund, overfor fremkomsten af fattigdom, både i forhold til de voksne, og i forhold til de børn som bliver bærere af den negative sociale arv.

6000 reelt fattige børn i København


En opgørelse har for nylig vist, at der i København lever hele 6000 børn som er reelt fattige – tallet på landsplan kendes desværre ikke da Københavns kommune, efter direkte pres fra SF, som den eneste kommune i landet, har indvilliget i at belyse og forholde sig til, hvor mange af byens borgere der kan betragtes som værende reelt fattige.
Set i lyset af tallene fra København, dukker der dog nogle konturer op, som tyder på at der lever op mod 36.000 reelt fattige børn i Danmark –  det kan vi som samfund ganske enkelt ikke være bekendt.
Der er mange forskellige årsager til at man bør bekæmpe fattigdom hos børn, først og fremmest skal man gøre det for at beskytte børnene og give dem optimale muligheder for udvikling, vækst og læring, såvel psykologisk som socialt og rent intellektuelt. 

Fattige børn får sjældent en uddannelse


Danmark ønsker jo at uddanne flere – bedre, mere, men sålænge de fattige børn hægtes af allerede tidligt i barndommen, på grund af de eksklusionsmekanismer fattigdom repræsenterer,  reproducerer vi som samfund ikke alene fattigdom, men herunder også store forsørgelses, sundheds og sociale udgifter i kølvandet af fattigdommen.
 En meget stor del af de børn der vokser op som fattige, kan, hvis ikke de understøttes og der kompenseres på anden vis fra samfundets side af, med meget stor sandsynlighed se frem til et voksenliv med væsentligt færre muligheder og væsentligt flere begrænsninger end de børn der vokser op under adækvate socioøkonomiske kår.
Det er en trist statistik. Det må og skal der gøres noget ved.

Ikke et eneste af disse børn fortjener at være fattige, ikke på nogen måde, de fortjener omsorg, beskyttelse og kærlighed, præcis ligesom alle andre børn, noget Danmark da også gerne profilerer sig på at være forkæmper for, ude i verden.


Herhjemme i andedammen ser det ikke helt så ideelt ud. 
 

Det håber jeg at vi får vores ansvarlige politikeres øjne op for, så vi i fællesskab kan sætte ind og understøtte disse børn både helt akut og på længere sigt, ved gennem lovgivningen at sikre, at de børn, hvis forældre lever under de laveste indkomster i overførselsindkomstgruppen, ydes særlig hjælp og understøttelse.

SF's forslag til en akut indsats

SF kom i sidste uge med et udspil til en akutindsats overfor disse børn, det håber jeg at vores meget dygtige Ôzlem Cekic (MF for SF & Socialordfører)  med resten af SF's store folketingsgruppe i ryggen, formår at opnå flertal for i folketingssalen. Der må og skal fokus på den øgede ulighed og fattigdom i Danmark, det må og skal på den politiske dagsorden, hvilket også SF fortsat kæmper meget hårdt for.

Fremtidens Danmark er i SF's vision et sted hvor hverken børn, voksne eller familier skal leve i og med fattigdom - social ulighed og negativ social arv - et samfund hvor vi lever i respekt, tolerance og rummelighed i en fælles konsensus om fællesskabets ydre frie og demokratiske rammer.

Dagbogsuddrag fra SF Landsmøde 2008

14. apr 2008 13:52, Mette Valentin

Fredag 11 April : Ankomst til landsmødet 2008 - indtryk og tanker

Landsmødet startede for mit og ca 50 andres vedkommende med et introkursus for førstegangs landsmødedeltagere. Her blev vi informeret om dagsorden, procedurer for debatter, afstemninger, valg osv.

Kl. 17:40 åbnede næstformand Jakob Nørhøj landsmødet, og efter en dejlig fællessang (Når jeg ser et rødt flag smælde) kom Charlotte Fich og Ole Kibsgaard på scenen og gav 2 fantastiske numre for os. Så var den gode stemning lagt, ingen tvivl om det.

Kl. 18:oo trådte vores formand Villy Søvndal, under stående bifald, på scenen. Han åbnede op med at cementere SF's position i dansk realpolitik, SF's holdning til integration, hans egen retorik omkring Hitz - butz - tahrir - han talte om Eu - Lissabontraktat, kommunal, regional og europaparlamentsvalg, og endeligt talte han om visioner, de specifikke udfordringer SF skal knokle videre med nu, og alle de mange store og nødvendige opgaver der venter forude.

Hans tale blev fulgt af endnu en stående applaus, og herefter var der en række formalia der skulle ordnes, herunder valg af dirigenter, referenter, stemme og mandatudvalg, samt godkendelse af hhv forretningsorden og dagsorden. Vi spiste allesammen en dejlig middag i form af en stående buffet, og genoptog derefter selve mødet, hvor næste punkt var plenumdebat og afstemning om politisk beretning og politiske udtalelser.

Det var spændende at følge debatten, men det var ærligt talt en smule forstyrrende med de mange journalister, kameraer og mikrofoner overalt, der var også en del snak og uro som gjorde det svært at høre dem, der ikke talte specielt højt og tydeligt oppe på talerstolen

Selve Falconercenteret er et stort og flot sted, men det var dyrt at købe øl, vand kaffe osv der, det var lidt ærgerligt. Til gengæld var der masser af isvand.

Det havde været en lang dag, så jeg tog tilbage til vandrehjemmet kl 22:30 i selskab med nogle af de andre delegerede som også overnattede på Danhostel. Jeg skulle overnatte på et såkaldt fællesværelse, hvor der i forvejen var 3 spanske og 2 amerikanske piger. Jeg var træt men også fyldt op af de mange nye indtyk, så inden jeg gik til ro, gik jeg mig en lille tur, langs kanalen, hvor jeg fik klaret hovedet for dagens mange nye input og informationer.

12 April : Jeg gik på talerstolen og brød "Nyborgkriteriet" 

Mødet blev genoptaget lørdag KL 09:00. Jeg ankom sammen med nogle andre ved 08:30 tiden, og havde god tid til at få en kop kaffe, hilse på nogle af de utroligt mange jeg lærte at kende på intromødet i Fredericia i februar, og trække lidt frisk luft inden klokken ringede ind for samling igen.

Kameraer og mikrofoner var allerede tændt, og KL. 09:00 gik dagens første taler på talerstolen, for at fortsætte debatten fra fredag aften.

Efter afstemning gik vi over til at snakke om Europaparlemetsvalg, HBs programudkast blev præsenteret af Jakob Nørhøj, og vores utroligt dygtige EU parlementariker Margrethe Auken, fremlagde herefter sin politiske beretning fra Europaparlementet. Debatten der fulgte var ikke speciel lang, og det virkede meget om at det kun er relativt lille fåtal af vores medlemmer der interesserer sig for dette arbejde. Det er ret ærgerligt, for der sker mange store ting i EU som vi med fordel vil kunne inddrage i vores nationale og lokale politiske kamp for socialismen.

Jeg ville gerne have været på talerstolen i denne debat og tale om hvorfor de socialretlige værdier må og skal sikres i EU hvis vores velfærdssamfund skal kune bestå i lyset af den frie arbejdskrafts (og dermed velfærdsydelsernes) vandring over landegrænserne. Jeg nåede dog ikke at aflevere en af de til formålet udleverede sedler ved dirigentbordet, før debatten blev lukket. Der var til gengæld en overraskende men meget varmt velkommen taler under denne debat, det var Gert Petersen. Han talte om hvor radikalt samfundet har ændret sig siden 1972 hvor vi var imod EF - det globale samfund anno 2008 har brug for et samlet, folkets europa, derfor har SF ændret standpunkt i EU sagen over de seneste 10 - 15 år, fordi vi ikke kan undgå at blive påvirket af og være en del af europa, vi er ikke en lille luket andedam, vi er en del af den globale landsby.

Gert Petersen blev fulgt ned fra talerstolen af et stående applaus fra hele landsmødesalen, den 81 årige eks-formand viste at han trods sin høje alder, stadigvæk er 100 % åndsfrisk og aktiv i kampen for at skabe et bedre Danmark, et bedre Europa og en bedre verden. Det var både stort og rørende at se og høre Gert Petersen, og det vil helt sikkert stå som et af de største minder fra landsmødet 2008, i min hukommelse

Efter EU parlementsvalg var der frokost - dejligt for jeg var sulten.

Til frokost fik vi en stående buffet, serveret 2 forskellige steder i Falconercenteret.

Vi var både når vi spiste og frokost, og særdeleshed i landsmødesalen, delt op i storkredse og regioner, og det var faktisk lidt ærgerligt for det sociale rum som på den måde var lidt unødigt rigidt, man kan ikke sidde hvor og ved siden af hvem man vil, cirkulere og sidde ved nogle forskellige mennesker så mangfoldigheden der trives i lokalområderne også krydres af den mangfoldighed der findes på tværs af storkredse, regioner og kommuner, mellem alle SF'ere.

Efter frokosten var der en meget rørende og smuk international  tale  fra Amro Alhourani, som er palæstinensisk ambassadør, og efter et stående bifald til ham fra hele landsmødesalen, trådte Emilie Turunen, nyvalgt formand for SFU, op på talerstlen.

Hun leverede et meget rosende og politisk talentfuldt indlæg, hvor hun sluttede af med at love at SFU som nu er Danmarks størtste politiske ungdomsorganisation, fortsat vil arbejde aktivt for SF's mærkesager gennem aktioner, happinings, og meget mere, samtidigt med at SFU fortsat vil stå for den sjove vinkel og fornyelse, som det altid har gjort.

Emilie Turunen modtog salens fortjente stående bifald og blev også rost af vores landsformand Villy Søvndal.

Herefter forelagde Næstformand Jakob Nørhøj HB's organisatoriske beretning arbejdsplanen for 2008 - 2010, samt ændringsforslag hertil, og dette fulgtes op af en plenumdebat, hvor jeg som antydet i overskriften, brød "Nyborgkriteriet" og for første gang gik der altså en delegeret fra Nyborg på talerstolen til et landsmøde.

Jeg tog en dyb indånding og gik med bankende hjerte op og afleverede en gul seddel, og ventede derfor i 45 forholdsvis lange, men dog korte minutter på at det blev min tur til at gå på talerstolen. Jeg takkede for den varme velkomst jeg har fået som nyt medlem, og for den hjertelige og oprigtigt positive modtagelse man får, når man er blandt SF’ere. Jeg snakkede også lidt om at være nyt medlem, mine gode erfaringer med det brede og tværgående medlemsdemokrati, mine personlige positive erfaringer med brug af IT og web i forhold til SF, det gode introkursus Hans Winter og Ingrid Olesen havde stået for i februar og hvor dejligt det var at se hvor mange nye medlemmer fra Introkurset, der var tilstede på landsmødet, flere af dem endda som delegerede og tillidsvalgte, engagerede og brændende SF’ere.

Da jeg kom ned på min plads efter min talerdebut som SF’er overrakte Holger Lomholt mig en 25 øre, en tradition der vistnok florerer indenfor politik når nogen nye går på talerstolen for første gang. Det synes jeg er en rigtig god tradition. Jeg blev i hvertfald rigtigt glad for 25 øren, den har allerede langt større symbolværdi end dens pålydende ditto, Det er uden tvivl en 25 øre som jeg vil gemme og passe godt som et minde fra min landsmøde og talerdebut i SF.

Her er det billede som Morten Højby Frederiksen tog af det store øjeblik :

Mette Valentin bryder Nyborgkriteriet

Efter godkendelse af HB's organisatoriske beretning, var det tid til en kaffepause, før der skulle være workshop resten af eftermiddagen.

Jeg havde meldt mig på Workshoppen om Velfærdssamfundet, en workshop som handlede om velfærdssamfundets aktuelle udfordinger hvad angår løn, arbejds og organisationsvilkår for offentligt ansatte. Astrid Kragh (MF og ældreordfører for SF) og Ôzlem Cekic (MF og socialordfører for SF) stod i fællesskab for denne workshop, hvor vi hørte om en frontmedarbejders og ikke mindst hendes borgeres vilkår i Danmark anno 2008, samt om en sosuassistents helt urimelige ansættelsesvilkår og herunder om den håbløse BUM model, som desværre benyttes af alle landets kommuner.

Vi udarbejdede spørgsmål og besvarede ligeledes spørgsmål - inden workshoppen sluttede af kort inden festmiddagen skulle begynde KL. 19:00.

Det var en rigtig god og informativ workshop som dog af hensyn til den korte tid, manglede noget mere tid til debat og drøftelse i plenum på workshoppen.

Selve festmiddagen startede med lækkert anrettede gravede laks som forret. Efter forretten var der til hovedret buffet i lobbyen lige udenfor landsmødesalen, hvor festmiddagen blev afholdt. Desværre havde man kun lavet 2 udleveringssteder af kød, hvilket betød at vi allesammen spiste på skift, og mange fik hel eller delvis kold mad, før de kom ind med den. Selskabet blev også brudt op på en lidt forstyrrende måde af al den ståen i kø og venten.

Som underholdning før og under festmiddagen holdt Ida Auken en ganske humoristisk monolog- det var ret godt - og efterfølgende optrådte AndyOP med politisk rap.

Efter middagen spillede så aftenens band Gypsies op til dans, men da det var meget højt,  heller ikke just var min musiksmag, forlod jeg som de fleste andre festsalen, og gik ud i lobbyen.

Jeg snakkede med nogle forskellige mennesker og hyggede mig et par timer, inden jeg slog følge med et Odensemedlem, Bodil, og tog tilbage til vandrehjemmet for at få en god nats søvn.

Søndag 13 April : Gæstetalere, afstemninger, afslutning

Jeg ankom sammen med andre fra vandrehjemmet, til Falconercenteret Kl Ca. 08:30, efter først at have deponeret min bagage på Hovedbanegården i København.

Dagens første punkt på dagsorden var "Fremtidens offentlige sektor og overenskomst" . Efter et indledende indlæg fra Ole Sohn, tog først Connie Krukow (formand for dansk sygeplejeråd) ordet og fortalte om hvordan fremtidens og nutidens aktuelle offentlige sektor ser ud med hendes øjne. Efter et stående applaus tog Dennis Kristensen fra FOA  over og afholdt et ligeledes seriøst og velunderbygget indlæg, som Henning Pedersen fra BUBL fulgte op, hvorefter der var tid til spørgsmål til panelet fra salen af.

Kl. 11:00 trådte Tibets eksil udenrigsminister, Kesang Y. Takla op på talerstolen og greb os alle om hjertet med en meget sober men også hudløs og gruopvækkende fortælling om det tibetanske folks vilkår under Kinas brutale overmagt. Da hun forlod talerstolen var det til stående klapsalver og med en spontan hilsen til det tibetanske folk fra samtlige SFs medlemmer i Falconersalen, i form af vores orange stemmesedler som vi alle løftede og vinkede med, til det utroligt stærke og ydmyge menneske der har dedikeret sit liv for sin sag og sit folks ret til at tænke selv.

Inden frokost startede dagens afstemninger, som alle forløb i rimelig fredsommelighed. Der var valg til HB som måtte gå om, på grund af procedurefejl, hvilket betød at vi måtte udfylde nye stemmesedler allesammen.

Jeg spiste en dejlig frokost sammen med Inger fra intromødet, og nåede også at få lidt frisk luft inden mødet startede igen.

Efter frokost var der afstemninger om de politiske udtalelser, og herefter gik vi direkte over til afstemning om de organisatoriske udtalelser, regnskab osv. Resultatet af HB valget blev også offentliggjort, og jeg kunne se at de fleste af mine kandidater var kommet ind, så jeg var godt tilfreds. Villy Søvndal blev enstemmigt og uden modkandidat naturligvis valgt som vores formand igen.

Landsmødet formalia var således afsluttet og vi ventede kun at høre Villys afsluttende tale til os allesammen.

Villy holdt en rigtig god og medrivende tale for en efterhånden godt brugt flok af trofaste og engagerede medlemmer, som efter et langt landsmøde væk fra familier, børn og dyr, nu trængte til at vende næsen hjemad med al den nye inspiration, gejst og iver i behold.

Jeg forlod Falconercenteret kl. ca. 15:00 efter at have sagt farvel til de fleste af dem jeg havde mødt.

KL 18:00 kom jeg efter en 1½ times togtur + 30 minutters buskørsel, endeligt gående ned af villavejen hjemme i Bondemosen på Østfyn. Mine 2 store drenge kom løbende mig i møde, og efter at have krammet med og hilst på de store, gik jeg indenfor hvor mine tvillinger på bare 13 måneder ventede mig sammen med børnenes far, min kæreste, Allan.

Aftenenen gik til og med familien. Det var dejligt at være hjemme igen.

Nu skal indtrykkene synke ind og udtrykkes i den næste tid, jeg håber det bliver muligt at komme til mange flere landsmøder , og jeg glæder mig meget til fortsat at knokle for at SF's vision, værdier og samfundsanalyse bliver bærende for fremtidens Danmark, Fremtidens europa og Fremtidens verden.

Du er velkommen til at skrive kommentarer og indlæg til denne dagbog, som kan læses i sin fulde længde under "Min personlige SF Landsmøde 2008 dagbog" til højre i menubjælken på min blog.

 

Mange hilsner fra Mette Valentin

”De Radikale rønnebær er godt nok sure i år....”

11. apr 2008 07:59, Mette Valentin

Rønnebærrene er godt nok sure for De Radikale i denne tid.....De har endnu engang været meget hurtigt ude og kritisere SF, denne gang for ikke at ville føre en udemokratisk politik. SF bør naturligvis ikke gribe ind i en demokratisk og arbejdsmarkedsretligt set lovlig strejke.

Det mærkværdigt er at De Radikale som et socialt ansvarligt parti – ikke ønsker at understøtte de offentlige ansattes strejkeret, men i en ganske udemokratisk, usolidarisk ånd, lægge stemmer til et regeringsindgreb. Normalt har partierne til højre for S ellers travlt med at forsvarer den frie aftaledannelse på arbejdsmarkedet. Men åbenbart ikke når det gælder de offentlige ansattes ret til at kæmpe for bedre forhold.

” Universalvelfærdssamfundets socialretlige værdier smuldrer”

10. apr 2008 18:35, Mette Valentin

Universalvelfærdssamfundets socialretlige værdier smuldrer i VKO regeringens jerngreb. Dette er senest demonstreret i et forslag fra Velfærdsminister Karen Jespersen, som kort gengivet ønsker at familier og pårørende skal pålægges et personretligt ansvar i forhold til familiemedlemmers sociale problematikker – et meget stort skridt mod en fuldstændig fjernelse af de socialretlige grundværdier – noget også den forvaltnings – og socialretlige udvikling i sig selv gennem de seneste 8 år, har vist større og større symptomer på.

En universel værdi om borgerens ret til i stor udstrækning selv at være med til at definere såvel problemer som løsningsmuligheder, er afløst af retligt regulerede visitationsværktøjer, ressourceprofiler, arbejdsevnemetoder og meget mere af samme skuffe, og samtidigt er Sociallovgivningen splittet op i 3 dele, som repræsenterer 3 forskellige værdisæt, i forhold til de borgere, som den offentlige sektor er der for. De 3 dele er Beskæftigelsesloven, Lov om en aktiv Socialpolitik og Serviceloven. Herudover har den forvaltningsretlige regulering tiltagende mindre indflydelse idet det forvaltningsretlige værdisæt som det universelle velfærdssamfund oprindeligt blev bygget op omkring, ikke længere er universelt gældende for den førte socialpolitik.

Socialretten opstod oprindeligt med afsæt i hhv. arbejdsretten og personretten, idet velfærdssamfundets institutioner efterhånden som de tager form op igennem det 20 århundrede, overtager et forsikringsmæssigt ansvar fra arbejdsgiverne for at sikre alle borgere at deres rettigheder varetages til enhver tid.

Allerede i industrialiseringens start og særligt i efterkrigstiden blev der inddraget stadigt større dele af personretten, i velfærdssamfundets institutionelle udbygning, igen for at sikre at ALLE borgeres rettigheder varetages trygt og godt, og indtil Fogh regeringen satte sit angreb ind, fungerede de socialretlige værdier i sig selv som et finmasket og unikt sikkerhedsnet under samfundets borgere. Dette net er nu så godt som væk, de socialretlige værdier smuldrer som aldrig før, mens der ligges mere og mere ”tilbage” til de feudale strukturer, hvilket hvis ikke der sættes hårdt ind mod disse truende tendenser, vil medføre et fremtidigt Danmark hvor velfærdssamfundet består af en Residual/ Kooperativ udgave af en minimalstat hvor det er Darwins lov der gælder, Mammon der er regering og egoisten der selv er Gud.

Denne udvikling må og skal stoppes. Vi ser de stigende kooperative forsikringstendenser eksplodere i vækst i disse år, særligt på sundheds – og pensionsområdet – så udover at føre de socialretlige forsikringsværdier over på arbejdsmarkedet/ erhvervslivet er regeringen er åbenlyst også ud på at føre de socialretlige individrettigheder og pligter, tilbage til personretten.

Universalvelfærdssamfundets socialretlige værdier må og skal genindføres og sikres – den offentlige sektor har været ude for massive bombardementer og direkte undergravende virksomhed, som har efterladt skader i et omfang som endnu ikke kan opgøres, men det må vi tage os af. Først og fremmest må skadens omfang vurderes, når efterskælvene af strukturreformen har lagt sig.

Vi må reparere, genopbygge, genskabe og nyudvikle den offentlige sektor, så den kan blive det stærke og trygge fundament for et fremtidigt Danmark hvor bæredygtighed og solidaritet trives i både det store, det lokale og det nære fællesskab, med plads og frihed til den enkelte.

 

Regeringens de facto afmontering af den offentlige sektor må og skal standses - problemet er stort og vi har alle et ansvar for at være med til at løse det - for både nutidens og for fremtidens skyld.

Spændende SF Landsmøde forude....

9. apr 2008 23:52, Mette Valentin

Uanset om man som jeg er ny, eller er erfaren SF landsmøde deltager, vil årets landsmøde uden tvivl blive spændende, fordi det slet ikke kan undgå at blive anderledes. Ligesom hele folketingsgruppen har fået anderledes vilkår efter den er eksploderet i vækst, er medlemstallet jo som bekendt også ligeledes steget eksplosivt, og det har jo betydet at vi nu er langt flere delegerede end nogensinde før, hvilket har givet landsmødet helt nye vilkår og rammer. Nærmere bestemt, som bekendt, Falconercenteret på Frederiksberg.

De sidste par ugers optakt til landsmødet, lokalt, regionalt og fra centralt hold, synes jeg har vist mig, at det ser ud til at blive et utroligt spændende landsmøde, på mange måder.

Der skal være valg til HB til dette landsmøde, samt andre vigtige emner som EP valg program, arbejdsplan og HB udkastet "Håb. Forandring. Resultater". hvilket medfører en noget øget bevågenhed og interesse i sig selv. Samtidigt kommer der både nye og gamle ildsjæle og andre aktive medlemmer til dette af format uprøvede men meget omtalte og pressedækkede landsmøde i SF, hvor hvert et ord vil kunne bruges som skyts mod eller styrke til SFs realpolitiske arbejde i folketinget, HB, regionalt og lokalt. 

SF er tilmed, som alle ved, i den samlede danske verdenspresses konstante søgelys, og såvel oppositionssamarbejdspartnere (i en vis grad) som den siddende regering ( i særdeleshed) har travlt med at "finde noget på os" hvis de kan. Det er politik, det er forståeligt nok, sådan er det. SF'ere er kendte eller berygtede (alt efter synsvinklen) for at være "Intellektuelle Idealister" - At have lige så mange forskellige nuancer i det fælles policyfokus, værdier og menneskesyn, som vi er medlemmer, hvilket med andre ord vil sige at variationen af indholdets fokus, i debatterne er stor og nuaceret. Mangfoldigheden stortrives i det hele taget i SF, det er det indtryk jeg har fået, og jeg forventer derfor at der er dejligt meget debat og berigende gensidig udveksling om politik og handling på landsmødet. Der ser også ud til i SF at være et reelt og direkte medlemsdemokrati, hvor innovative tanker og ideer på tværs af strukturer og niveauer i partiet - særligt på møder som landsmødet her, får fodfæste og bliver en realitet i partiets videre politik. Det glæder jeg mig til at opleve mere af, i det store format, som det uden tvivl bliver, dette SF landsmøde 2008. Et spændende landsmøde - det bliver det !!

Bertel Haarder ønsker ikke at der lovgives specifikt mod mobning.

8. apr 2008 10:51, Mette Valentin

Det viser sig desværre nu, at vores undervisningsminister, som ellers aktuelt er ude og profilere sig selv i endnu en kampagne mod mobning, ikke ønsker at lovgive specifikt mod mobning.

Ved min hendvendelse til DCUM (Dansk center for undervisningsmiljø), som står for den aktuelle anti mobningskampagne, for at få dem til at lave et link til underskriftsindsamlingen for en specifik lovgivning mod mobning, svarede de tilbage :

Hej Mette Valentin Tak for din henvendelse gennem sammenmodmobning.dk.

Sammen mod mobning er en national kampagne og portalen er en del af denne kampagne. Initiativtager og afsender på kampagnen er Undervisningsminister Bertel Haarder, som også har bidraget til at finansiere portalen. Ministeren vil med denne kampagne netop samle grundskolens parter til en mere systematisk indsats mod mobning i skolen. Udgangspunktet for kampagnen er, at der allerede nu findes den lovgivning, de regler, og i stort omfang også de metoder og de værktøjer, der skal til for at fremme trivslen og modvirke mobning i skolen – blot mangler det at blive udbredt, hvilket kampagnen skal bidrage til. Af lovgivning kan jeg således nævne loven om undervisningsmiljø, men du kan finde de forskellige love og regler på portalen under ”Viden om mobning”.

Derfor kan vi desværre ikke omtale dit initiativ og linke til din underskriftsindsamling. Dertil er det for politisk. Jeg håber, du har forståelse for dette. I øvrigt en flot weblog, du har. Godt at du har et tema om mobning. Det er vigtigt at bekæmpe – og tak fordi du linker videre til portalen. Med venlig hilsen

.......(Navnet er slettet af mig af hensyn til persondatalovens regler)

Da jeg gerne ville vide hvilken specifik italesat lovgivning der var tale om, gik jeg herefter ind på portalen "Sammen mod mobning" for at se hvilken lovgivning der bliver peget på, for efter min overbevisning findes der jo netop ikke konkret italesat lovgivning på dette meget alvorlige ulighedsskabende problem i vores samfunds mest sårbare grupperinger.

På portalen står der under søgning på "Viden om mobning" at :

·                       Love og regler

I Danmark findes der ikke en specifik lov mod mobning, men der findes Lov om Undervisningsmiljø, der trådte i kraft i 2001. Det er en bredt formuleret lov, der giver elever og studerende ret til et sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt undervisningsmiljø, der fremmer udvikling og læring. Loven omhandler fysisk, psykisk og æstetisk undervisningsmiljø, og mobning hører under det psykiske undervisningsmiljø.

Der findes med andre ord som jeg jo netop råber op om i øjeblikket (igen, igen) IKKE en specifik, italesat lovgivning på området som effektivt kan løse problemet, og det er endda til trods for at der på selvsamme portal står flg. om mobning :

Mobning har alvorlige konsekvenser for den, det rammer. Den, der mobbes, kan få problemer med hovedpine og andre fysiske symptomer på utilpashed, få stress, reagere aggressivt, trist eller indadvendt, miste sin koncentrationsevne, blive socialt isoleret og alene, få et lavt selvværd, miste tilliden til andre, blive mistænksom, føle sig skyldig osv.
Mobning er skadelig og giver ar på sjælen. Særlig grov eller langvarig mobning kan bevirke, at nogle mister glæden ved livet, hvilket kan få uhyggelige konsekvenser som depression og selvmordstanker. Andre reagerer ved at lade det gå ud over andre: begynder måske selv at mobbe eller bliver voldelig og kriminel i sin adfærd.
 
Den, der bliver mobbet, skal have hjælp til at stoppe det. Mobning er helt uacceptabelt og skal stoppes øjeblikkeligt - helst forebygges gennem god trivsel og et godt undervisningsmiljø i skolen.

Jeg skrev tilbage til DCUM for at uddybe at det er specifik italesat lovgivning jeg efterlyser, og fik så det endelige svar på min forespørgsel, at det er Bertel Haarder der helt konkret IKKE ønsker at der lovgives specifikt på området.

I mailen fra DCUM står der nemlig :

Hej Mette Tak også for dit svar. Jeg anerkender fuldt ud dit engagement og dit initiativ. Jeg/vi er bestemt enige med dig i, at mobning er en meget ulykkelig situation og noget, der kan sætte sit ødelæggende spor og forfølge én resten af livet. Derfor er det vigtigt at bekæmpe. Ministeren ønsker ikke mere lovgivning på området end, der er i forvejen. DCUM er et uafhængigt center, men er også en del af den lovgivning, der eksisterer, og vi vil og kan ikke udtale os om eller eksponere politiske budskaber om andre lovgivninger. Det er forklaringen på, hvorfor vi ikke kan linke til underskriftsindsamlingen.
Med venlig hilsen...
.......(Navnet er igen slettet af mig af hensyn til persondatalovens regler)

Bertel Haarder vil åbenbart med andre ord IKKE være med til effektivt at sikre at der gribes ind overfor mobning og social eksklusion, gennem et specifik italesat lovgivning som med de nødvendigt afsatte statslige midler i ryggen kunne pålægge de respektive kommunalbestyrelser at udforme, implementere og føre tilsyn med en decideret antimobbepolitik i kommunens dagsinstitutioner og skoler.

Han vil åbenbart kun profilere sig i medierne, sluge stemmer på mobning, men ikke at gøre det, der reelt vil kunne virke.

Det er jo ellers ikke fordi regeringen ikke kan finde ud af at lave meget detailorienterede lovgivninger og regler på andre områder i den offentlige sektor, men her er det åbenbart ikke vigtigt nok. Vi så det med rygning, hvor vi behændigt blev opdraget til at ikke at ryge på restaranter, og beværtninger - hvilket efterhånden har udviklet sig til at vi skal skamme os over at ryge, så det kan jo ikke være fordi man fra regeringen side af, ikke ønsker at opdrage befolkningen.

Man ønsker måske ikke fra regeringen side af, at opdrage befolkningen til at være solidariske, rummelige, tolerante mennesker som har fået mulighed for at udvikle sig, lære og leve i overenstemmelse med deres unikke natur og specifike forholds natur - et samfund hvor vi beskytter børnene - ikke kun mod vi andre - de voksne - men i særdeleshed også mod hinanden, mod fordomme og ulighedsskabende forestillinger om mennesker der ikke ligner en selv, ved at lære børnene en anden måde at omgåes på, og forholde sig til sig selv, hinanden og "de andre" på, fra starten af, en mere tolerant og rummelig, solidarisk adfærd - ønsker regeringen virkelig ikke det ?

Det synes jeg man burde spørge dem om, fra folketingets talerstol.

Det kunne være spændende at høre svaret.

 

Kommentarer til "Min Personlige SF Landsmøde 2008 Dagbog"

2. apr 2008 07:43, Mette Valentin

Skriv en kommentar eller stil et spørgsmål til det jeg skriver (og/ eller ikke skriver) på siden " Min personlige SF Landsmøde 2008 dagbog". (Se menubjælke til højre)