Min intention er at listen over Foghs 5 mest fatale fadæser , skal tjene som inspiration til debat, diskussion, læserbreve i aviser osv.

Punkterne på listen bliver skiftet ud, såfremt argumenterne taler for det, så mener du/ I at der bør stå noget andet på de 5 øverste pladser på listen, så skriv og argumenter for det.

Jeg modtager meget gerne input og forslag til listen, og dens indhold. På forhånd tusind tak.

Foghs 5 mest fatale fadæser for folket :

1)      Krigen i Irak, deltagelsen, manglende hjælp til genopbygning, det irakiske folk bløder – hvad nu – og skal EU, FN eller USA være sikkerhedspolitisk overhund i fremtiden? Kan en regering bare ustraffet sende vores land i krig ?

2)      Velfærdssamfundet nær sammenbrud, Strukturreform, centralisering, nedlæggelse af amter, kaos, detaillovgivning, knaphedstyranni, besparelser, social eksklusion, klientelisering, social deroute, ulighed etc. Deformering af og personaleflugt fra den offentlige sektor, forvaltninger, institutioner, plejehjem, skoler, uddannelsesinstitutioner og sygehuse. Udlejring af socialretlige værdier. Stigende fattigdom (Primært på grund af 300 timers reglen og starthjælpen)og tiltagende større huller i det danske velfærdssystem. Politireform, og andre værdiforringelsesreformer

3)      Muhammedkrisen, tørklædedebat, manglende integration, større problemer færre løsninger, international kritik af Danmark, sikkerhedspolitiske trusler mod Danmark

4) Klima og miljø forringelser, manglende ambitioner i den globale klimaindsats, insisteren på at bruge biobrændsel og dermed brænde vores i forvejen knappe lagre af fødevarer op, som benzin i vores biler.   

5)      Privatisering af velfærdsrettigheder, service og ydelser – Tiltagende forsikringstendenser særligt på sundhedsområdet.   

Alt i alt et nyt og ikke særligt trygt eller solidarisk Danmark.

Forklaring til ovenstående :

I den tid Anders Fogh Rasmussen indtil videre har siddet ved roret som statsminister i Danmark, har han og hans regering (de facto flertallet) excelleret i utallige fatale fadæser for folket , hvis katastrofale følger systematisk bliver klinisk fjernet fra den realpolitiske dagsorden, gennem en kortsigtet men vedvarende og mediestyret enkeltsagspolitik og gennem et fokus på folkevalgte etisk og solidarisk ansvarlige oppositionspolitikeres privatliv, liv og levned, i et pinligt forsøg på at grave skandaler frem.

Regeringen nægter arrogant og knejsende i dens magtfuldkommenhed, at indlade sig på de debatter og diskussioner som de ansvarlige oppositionspolitikere sætter på dagsorden, for at få et svar fra regeringen på, hvad det er de tror de laver  med vores allesammen samfund - og med hvilken begrundelse de gør det, men desværre henviser de monotont og komatøst igen og igen til, at regeringens mål skam da er at gøre det der bedst for Danmark og den danske befolkning, og at det at det ser ud til at den førte politik har den modsatte effekt, blot er et tilfælde og i virkeligheden sikkert ikke sandt (til trods for at der ligger vægtige beviser herfor).

Det samme tilfælde er ligeledes gældende for sammenfaldet mellem det samfund man ser konturerne af i disse år, og den minimalstat Fogh beskriver i sin bog om hans drøm for fremtidens Danmark. Det siger de i hvertfald. Men det er jo ikke sandt, og det er der (THANK GOD ALMIGHTY) rigtigt mange der efterhånden både har fået øjnene op for, og  vil gøre meget for at bekæmpe.

Regeringen vil meget gerne kunne komme alle deres fatale fadæser for folket ind under det berømte og efterhånden nok så bulede gulvtæppe, men vi skal huske på dem, de fatale fadæser og ikke mindst – igen og igen – huske den danske befolkning på, hvilke fatale fadæser det drejede og drejer sig om, hvad konsekvenserne var og er , hvordan det kan være at det er så vigtigt at få standset den fatale samfundsudvikling regeringen har sat i gang, gennem de sidste 8 år, og meget skarpt og tydeligt fortælle hvad det konkret er SF her og nu, og på sigt  vil gøre anderledes, og hvordan man vil gøre det.

P.s : – til yderlige søgning og information  :

          Som ventet dukker der efterhånden i disse dage flere og flere historier og kritiske røster op, som har fokus på strejkens konsekvenser for syge, gamle, børn og andre servicekrævende borgere. Selve formålet med dette er selvsagt at skabe befolkningsmæssig opbakning bag et regeringsindgreb.

Det både må og skal vi modarbejde og afhjælpe, gennem vedvarende, massiv støtte til de strejkende på flere planer – et regeringsindgreb vil på helt uacceptabel vis være at fratage de strejkende det eneste instrument de reelt har i de nationale overenskomstforhandlinger på det offentlige område – hvor det vil være fatalt at glemme at de strejkendes arbejdsgivere til syvende og sidst er folketinget (eller rettere et folketingsflertal) hvorfor regeringen naturligvis har åbenlyse egeninteresser i, at standse strejken med befolkningens opbakning i ryggen, men uden det koster mere i de offentlige lønningsposer.

Det skal de ikke have lov til.

Vi skal have lige løn for lige arbejde, lige muligheder for alle uanset køn, race, religion eller overbevisninger, og ikke mindst et favnende, trygt, retfærdigt og solidarisk samfund. Det er på tide at sætte værdidebatten på spidsen i denne strejke, og pointere HVORFOR strejken (og dermed lønkravet) er absolut rimeligt – HVAD det er for nogle faktiske vilkår og betingelser de strejkende arbejder under og med, HVORDAN det påvirker vores samfund, aktuelt og på sigt såfremt der ikke opnåes en anstændig og i det mindste tilnærmelsesvis ligeløn gennem strejken , og ikke mindst skal vi sætte fokus på HVILKE forbedringer, ændringer og innovative politiske tiltag der skal til, for på sigt at sikre den offentlige sektor en stabil og velkvalificeret tilgang af medarbejdere og ressourcer.

Helt konkret vil jeg gerne opfordre alle til vedvarende og massivt at støtte op om de strejkendes sag, til at fortælle om/ argumentere for de strejkendes sag, og endeligt vil jeg opfordre til, at man om muligt, tager del i online debatter, debatter i diverse aviser og magasiner.

Endeligt, men ikke mindst, vil jeg opfordre alle til, hvis man har mulighed for det,  personligt at give en hånd og et par timer om dagen/ ugen til de borgere som rammes af strejken, det kunne f.eks være i institutionen eller på et lokale plejehjem og sygehus.

Vi må allesammen rejse os op og komme ind i kampen for alvor, vi må kontinuerligt og uden ophør gå ud og vise vores solidaritet og opbakning til både strejkende og strejkeramte, for på den måde holdes fokus på de offentligt ansattes absolut rimelige lønkrav, samtidigt med at ingen lider overlast, direkte eller indirekte på baggrund af strejken.

Sammenhold med de strejkende og opbakning i befolkningen er vigtig nu. - lad os derfor blive endnu mere synlige støtter for de strejkende og hjælpe til med at deres krav bliver taget seriøst og imødekommet som en del af  den realpolitiske dagsorden – med bl. a ligeløn for lige arbejde, til følge. Giv de strejkende din støtte – gør det for fremtidens skyld.