Bisidder i B&U sag
27. maj 2008 15:45, Mette Valentin
Jeg var i sidste uge bisidder i en B&U sag om en lille 7 årig pige, hvor forældrene som begge har haft længerevarende sygdomsforløb i de seneste 4 år, havde stærkt behov for min hjælp til at blive (lovformeligt) partshørt og inddraget (Medvirken)i sagen, som har stået på i næsten 4 år, uden der er kommet en endelig afklaring og stabilisering af forældrenes eller pigens problematikker. Man har hidtil haft bevilliget aflastning, ligesom der er et udvidet samarbejde mellem B&U afdelingen, skolen og aflastningsfamilien, men der er ikke opnået stabilitet og der har ikke været iværksat eller forsøgt familiearbejde i sagen. Dette er til trods for at der flere steder i sagsakterne står, at man tvivler på forældrenes kompetencer og evner som forældre. Der har på intet tidspunkt været tale om hverken misbrug eller kriminalitet i familien, men en psykolog rapport som er 4 år gammel, antyder på et fejlagtigt grundlag, at moderen kan have en lav intelligens, som måske vil kunne påvirke hendes evner som mor. Dette er hun ikke blevet partshørt om, og der er ikke fulgt videre op på en afklaring af dette. Forældrene er således ikke blevet hørt og spurgt undervejs i sagen, som i øvrigt er behæftet med en del faktuelle fejl, Det var udgangspunktet for at jeg blev spurgt om, og sagde ja til, at jeg ville gå med forældrene til et møde, som bisidder, i B&U afdelingen.
Jeg var på forhånd skeptisk omkring hvor hurtigt det ville lykkes at få inddraget, hørt og set på forældrene i sagen, men havde samtidigt en indstilling til mødet om, at fremlægge forældrenes bekymringer i og omkring sagen, og gøre opmærksom på, at de både kan og skal have hjælp som familie, hvis det er muligt, hensigtsmæssigt og nødvendigt. Først og fremmest er det pigens tarv, behov og trivsel der skal sikres og stabiliseres, det er også forældrenes udgangspunkt. Forældrene erkender åbent, at de har været og til dels stadigvæk er syge og har behov for hjælp i et vist omfang, men de er frustrerede og kede af, at alting foregår hen over hovedet på dem, uden de bliver hørt og set i sagen.
Resultatet at mødet blev, at man iværksætter familiearbejde (afklaring af forældrenes og pigens ressourcer og barrierer) snarest muligt efter sommerferien, dog vel at mærke kun såfremt dette bevilliges af baglandet i kommunen (Læs : Det afhænger af B&U afdelingens budget ). Herudover fik forældrene fremlagt deres bekymringer i og omkring sagen, og dermed gjort opmærksom på deres side i og syn på sagen.
Det gik med andre ord over al forventning - hvor er det bare dejligt når man ser forældrene sænke skuldrene og være oprigtigt glade for nu at blive hørt, set og inddraget i sagen, det er rigtigt godt at det lykkes - når misforståelser, sagsbehandlerskift, strukturreform,og travlhed ikke får lov til at forvitre sagen mere end den allerede er, efter næsten 4 år (Det er rigtig lang tid uden afklaring og stabilitet !!)
Der er altså endnu håb for den offentlige forvaltning - også på mit faglige fokusområde, nemlig B&U - det bliver jeg aldrig træt af at erfare - tværtimod er det det, der giver energien til fortsat at tro på at systemerne kan virke efter hensigten, og af og til faktisk gør det.
(P.S : Ovenstående er naturligvis blevet anonymiseret)
